Fejlfinding på netudtag og patchkabel
GodaftenJeg må gå til den bekendelse, at jeg er forholdvis ny herinde, og egentlig "bare" søger hjælp, da jeg ikke kan få mit netværk til at fungere.
Det forholder sig sådan, at jeg her for et par dage siden, prøvede at trække et kabel fra min router, som skulle munde ud i et netudtag, som jeg derefter frit kunne benytte mig af. Det virkede da også efter et par forsøg, men nu står jeg desværre i den situation, at det er ude af drift (igen).
For at gå lidt i detaljer, så er det kabel, der er forbundet til routeren samlet således:
Pin 1: Hvid/grøn
Pin 2: Grøn
Pin 3: Hvid/orange
Pin 4: Blå
Pin 5: Hvid/blå
Pin 6: Orange
Pin 7: Hvid/brun
Pin 8: Brun
For netudtaget har jeg samlet det som en "a'er";
Hvid/orange
Orange
Hvid/brun
Brun
Hvid/blå
Blå
Hvid/grøn
Grøn
Og det stik som går fra netudtaget til min computer, er "lige".
Umiddelbart kan jeg ikke se, hvad der skulle være i vejen med mine samlinger, men et eller andet må der være galt.
Jeg har lidt på fornemelsen, at det er routeren, som der er noget galt med. Testet portene i dag (uden om netudtaget), og det lod ikke til, at alle virkede lige godt.
Kan jeg have brændt portene i min router af, ved hjælp af tidligere forkerte samlinger på patchkablet?
Tak på forhånd og god sommer!
