Avatar billede mrgumble Nybegynder
25. oktober 2010 - 08:06 Der er 9 kommentarer og
2 løsninger

Bilspørgsmål: Hastighed på sommerdæk om vinteren

Hej alle,

Nu er jeg vendt hjem efter efterårsferien og denne mandag morgen var der koldt. Meget koldt. Så koldt, at der ifølge mit instrumentbræt skulle være frost (fra 2 til -1 grader Celcius).
Nu er jeg ny som bilpendler, og bilen får først sine vinterdæk i næste uge.
Så mit spørgsmål er, hvordan jeg kan køre sikkert under disse betingelser. Her tænker jeg på primært hastighed, men også om hvad man kan kigge efter, for at spotte glatte strækninger?

Måske nogle novice spørgsmål, men det er en del år siden jeg tog kørekortet.

På forhånd tak,
MrGumble
Avatar billede ole_madsen Ekspert
25. oktober 2010 - 08:55 #1
:-) Det skal nok skabe diskussion, for meningerne om vinterdæk er ret delte.

Det korte svar: Kør efter forholdene. Mærk selv på sikre strækninger, hvor godt du står fast.

Umiddelbart hjælper vinterdæk ved temperaturer under 7 grader, hvor gummiet er bedre til at gribe, end sommerdæk. Og her opstår diskussionen, for der er selvfølgelig stor forskel på de enkelte mærker - nogen kaldes "helårsdæk", fordi de også har glimrende egenskaber i koldt vejr.

Der hvor vinterdækkene uden diskussion er suværene, er ved kørsel i snevejr, Her kan vinterdækkene få fat, langt bedre end sommerdækkene.

Ved kørsel på ren is (som rimfrost kan være), er lige skidt med sommer og vinterdæk. Er der lidt "sne" med (som rimfrost), kan vinterdækkene dog have en fordel.

Regnkørsel om vinteren vil typisk give en fordel til sommerdækkene.

og så videre.... :-)
Avatar billede mrgumble Nybegynder
25. oktober 2010 - 09:19 #2
Tak. Kan godt se af andre fora at der er meget delte meninger. Men i mit tilfælde pendler jeg dagligt 50 km hver vej, hvorfor jeg ikke er i tvivl om, at det er en fordel med vinterdæk.

ole_madsen: Du skrev "Mærk selv på sikre strækninger, hvor godt du står fast." Hvordan gør man det? Skal man slingre lidt og hvis man skrider ud, ved man der er glat?
Avatar billede mrgumble Nybegynder
25. oktober 2010 - 09:21 #3
Og til note: Jeg spørger herinde, fordi jeg forventer en mere sober diskussion. Citat fra et bil-forum (taget ud af kontekst):
"Det er klaphatte som dig der..."
Avatar billede ole_madsen Ekspert
25. oktober 2010 - 09:46 #4
:-D - "klaphat" har jeg nu set overgået mange gange her på Eksperten...

Jeg plejer selv at udse mig en lige strækning med "vejskygge" (altså hvor rim og sne ikke er smeltet - så vejen er "Worst case"). Tjekker der ikke er billister eller andet bagved, jeg kan genere, og så træder jeg forsigtigt hårdere og hårdere bremsen ned, til jeg kan mærke den skrider ud - så slipper jeg igen, uden at have mistet kontrollen. Det gør jeg et par gange, for at finde ud af, hvor stor bremselængde jeg egentlig har, under de givne omstændigheder.

Det plejer at være rimeligt retningsvisende for, hvilken hastighed jeg kan tillade mig at at køre ved.

Og så huske at ved sving, vil du kunne skride ud, så også her skal du køre med reduceret hastighed.

Endeligt - vigtigt vigtigt - så ignorer de "klaphatte" der ligger tæt på dig, fordi de vil presse dig op i en hastighed, der passer dem selv. Det er dem der ender med regningen ved en evt. ulykke. Er de vedholdende, så gør som min gamle kørelærer lærte mig... - træk ind til siden og lad dem komme foran. Ellers sidder man selv og bliver irriteret og mister opmærksomheden. Og andres uhensigtsmæssige måde at køre på, skal i hvert fald ikke gå ud over MIN måde at køre på.

Kører du 100 km. dagligt, finder du også selv hurtigt grænsen for, hvornår din bil ikke længere er sikker. Bare man husker at teste sig selv en gang imellem, for i en lun bil i frostvejr, kan man godt komme til at glemme det kan være glat.
Avatar billede LarsDC Nybegynder
25. oktober 2010 - 10:01 #5
Ja desværre er det ikke alle der kan holde diskussioner på et civiliseret niveau. Desuden er det nærmere "klaphatte" som vedkommende der skrev det der er skyld i ulykker da hans attitude og/el. temprament oftest bliver taget med ud i trafikken.

Men anyway... Du kan oftest mærke på bilen om du står fast eller om bilen "sejler" rundt. Har du det greb du syntes du burde have for at kunne køre sikkert og forsvarligt så har du den rigtige hastighed. Begynder bilen derimod at virke sejlende og "flydende" i sine reaktioner så skal du nok overveje at sænke hastigheden indtil du føler den reagerer som du gerne vil igen.

Det er svært at forklare.
Gummiet i sommerdæk er blødere end i vinterdæk og bliver derfor stift i kolde temperaturer og derved mister man lidt af vejgrebet. Vinterdæk har små "riller" som virker lidt som sneskovle i miniformat netop for at give et godt greb i snevejr.
Avatar billede Jensen DK Novice
25. oktober 2010 - 12:43 #6
Har du en bil med ABS bremser, så opdager du hurtigt om der er glat, når du aktivere bremsebedalen.
Avatar billede mrgumble Nybegynder
26. oktober 2010 - 08:38 #7
Tak for en god og sober diskussion. I må gerne lægge svar, hvis I har lyst.
Avatar billede ole_madsen Ekspert
26. oktober 2010 - 11:52 #8
Det er i orden med mig, jeg springer over.
Avatar billede LarsDC Nybegynder
26. oktober 2010 - 12:30 #9
Svar :)
Avatar billede Jensen DK Novice
26. oktober 2010 - 12:59 #10
Vi kan vel alle dele.
Avatar billede Staine Nybegynder
13. november 2013 - 17:18 #11
Selv om det er lidt gamle tråd - Så vil jeg lige dele et link til andre der skulle komme forbi...

Jeg researcher selv efter info omkring vinterdæk - Med den der hat på - skal/skal ikke købe vinterdæk og i stedet satse på helårs dæk...

Men så læste jeg lige tråden her og så et indlæg på Bilbasens blog omkring myter om vinterdæk  -  http://blog.bilbasen.dk/9-myter-om-vinterdaek-335/

Jeg tror konklusionen bliver... vinterdæk!
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester