Langsomt internet
Jeg har købt en helt ny Samsung computer, der kører Windows 7.Vores andre computere kører fint på det trådløse net, og med dem har vi ikke haft nogen problemer. Men når vi så kobler den nye computer til routeren kører nettet bare rigtigt langsomt på den (det kører fortsat fint på de andre). Jeg har haft den koblet på 2 andre trådløse net hvor den kører uden problemer, så det må jo være noget med vores net. Jeg har så forsøgt at logge ind på routeren og ændret nogle indstillinger og den har så efterfølgende kørt fint, men kun i kort tid. Så bliver den pludselig langsom igen.
Jeg har kørt alle Windows opdateringer, slette Norton Antivirus, forsøgt at køre med Google Chrome i stedet for Internet Explorer og kørt Ccleaner på den. Jeg har også prøvet at skifte vores Netgear router med en Linksys, men har stadig samme problem.
Har i nogen forslag til hvad jeg kan gøre?
Mette