Avatar billede eurositi Ekspert
10. december 2013 - 21:50 Der er 8 kommentarer og
1 løsning

Hvorfor nægter 'top brand' hardwarefabrikanter at understøtte åbne formater?

Lad mig åbne for en politisk debat.

Enhver ejer af en standalone medieafspiller, TV, tablet, spillekonsol, camcorder eller software til videoredigering fra de et af firmaer, der typisk fremhæves som 'top brands' (Microsoft, Apple, Sony, Canon, Adobe m.fl.), vil med sikkerhed have opdaget, at produkterne så godt som ALDRIG understøtter åbne standarder.

http://www.winxdvd.com/resource/pics/mkv-22010-10-26.jpg

Det handler selvfølgelig især om MKV (Matroska video container), OGG (Vorbis lyd) og FLAC (tabsfri lyd). Alle tre formater har eksisteret i godt 10 år og har som sådan til fulde bevist deres berettigelse som både bevarings- og forbrugsformater. De koster ingenting at implementere, og teknisk har et utal af "low end" produkter understøttet formaterne fint i årevis.

Så alle producenter kunne understøtte formaterne, hvis de ville. Spørgsmålet er derfor: HVORFOR vil de ikke? Er det primært økonomiske interesser, der gør, at Microsoft, Adobe, Sony og Apple til stadighed påtvinger forbrugerne nye formater, mens de helt udelukker andre fra deres private økosystemer?

http://i637.photobucket.com/albums/uu96/BlackberryOS/FLAC_OGG.jpg

Eller handler det om en endnu mere uigennemskuelig politisk dagsorden? Har den amerikanske patentrettighedsindustri (f.eks. filmindustriens MPAA eller patentvogterne i MPEG-LA) dikteret, at kun bestemte formater må understøttes?

Udenforstående som jeg selv, kan blot gisne om årsagerne. Men hvis nogen har en konkret viden - eller blot nogle velbegrundede fornemmelser - om dette emne, kunne det være spændende at høre om.
Avatar billede jensenjs Juniormester
10. december 2013 - 22:30 #1
Det er ikke gratis for producenter at bruge de åbne standarder.

Så der ligger noget af årsagen her, og at de så ikke har 100% kontrol med det og support propelmer.
Avatar billede chalde Seniormester
11. december 2013 - 09:46 #2
Som #1 skriver, så er kontrol et kritisk punkt. For mange producenter kan det skabe problemer at understøtte et format de ikke har direkte mulighed for at påvirke udviklingen af. Såfremt formatet skifter karakteristika, så kan det medføre store omkostninger for producenten at foretage ændringer i deres produkter.

Flere benytter sig også af lockin ved at gøre brug af proprietær formater, stik osv. (klasseeksempel: Apple). På denne måde låses brugeren til kun at gøre brug af producentens produkter ved at gøre switching costs høje.

Andre producenter er også i lommen på andre. Åbne formater har sjældent noget monetært at tilbyde en producent for at understøtte deres format, mens andre kan tilbyde monetære ydelser for at understøtte deres format (eller udelukke andre formater).

Det værende sagt, så understøttes f.eks. mkv, flac m.m. i flere og flere enheder ud af boksen.
Avatar billede jensenjs Juniormester
11. december 2013 - 10:29 #3
De åbne formater er ofte dem der fører til fornyelse og forbedringer, dem der reelt skaber de bedste redskaber.

Og det vil de gøre så længe der findes softwarepatenter, da de enkelte professionelle (læs barnlige) som Sony, Apple, MS, Samsung, LG osv. slås om verdensherredømmet.

Så selv om de åbne standarder ikke er at finde i oven nævnte selskabers produkter så vil de stadig eksisterer.
Avatar billede eurositi Ekspert
12. december 2013 - 00:39 #4
#1 og #2
Nu er "kontrol med formatet" i forvejen en sandhed med ret mange forbehold, når vi taler om containere som f.eks. MP4, M4V eller MOV, som man i (lighed med Matroska) kan smide lidt af hvert ind i:

http://en.wikipedia.org/wiki/Comparison_of_container_formats

I langt de fleste tilfælde understøtter Apple, Microsoft og Adobe de lyd- og videoformater, som ligger i en typisk MKV-fil. Det er med andre ord decideret wrapperen/containeren, som producenten pinedød ikke vil supportere. Hvorfor?

For jeg døjer især med at forstå den umiddelbare forretningslogik: MKV- og FLAC-understøttelse er i langt de fleste tilfælde features, der gør en kommerciel producents mere salgbart. Det er i hvert fald i høj grad dén slags, der bruges til at sælge "ukendte" brands i større antal, end de ellers ville blive.

Derfor tror jeg også, at der kan ligge en politisk agenda bag. En del husker nok Sony's forgæves forsøg på at samle industrien i fælles kamp mod det "onde" MP3-format i 1990'erne.

Og mens vi finder relativt bred understøttelse af åbne standarder hos både Microsoft og Apple, når det handler om dokumentformater eller billedformater, så er situationen en helt anden, når det handler om lyd og video.
Avatar billede chalde Seniormester
12. december 2013 - 08:41 #5
#4 Ja, containeren kan indeholde forskellige formater, igen så er det konstruktionen af denne container der er problemet, ikke nødvendigvis indholdet.
Er selv tilhænger af MKV, men også tilhænger af at producenten af et produkt har valgfrihed til hvad de leverer et produkt med, så længe jeg selv kan modificere det efterfølgende til mit behov.

En anden ting der ikke er nævnt ovenfor, er licensering.
Ja, der er åbne standarder, men der er også GNU/GPL osv..
Ved ikke om du kender til Kiss sagen. Her benyttede Kiss sig af Open Source GNU licenseret kildekode. Se: http://www.computerworld.dk/art/162319/it-advokat-danske-virksomheder-skal-overholde-open-source-licens
Hvis du kigger på f.eks. FLAC, så er den GNU licenseret. Og jeg tror næppe at Microsoft, Apple eller andre har i sinde at frigive hele kildekoden blot for at understøtte flere formater.

Det er derfor også nemmere for dem at understøtte en begrænset mængde fra starten af, herunder deres egne formater.
Avatar billede jensenjs Juniormester
12. december 2013 - 10:12 #6
#4

Det er netop også noget af det jeg nævner, omkring giganterne.

Og netop Sony er nok den værste af dem.

Siden mit første Farve TV som var Sonys første 14" Triniron, har jeg været trof<st tilhænger af Sony, men det stoppede dengang de lavede nummeret med en automatisk installation af et Rootkit når du satte en musik CD i drevet.
Siden den gang har jeg undgået Sony, og de er blevet værre og værre måned for måned.
At vi ikke har hørt noget negativt om dem i lang tid betyder bare at de arbejder om endnu mere skjult.

Selv Steve Jobs, Bill Gates og Larry Ellison er rene engle ved siden af Sony ;-)

Men jeg er enig der er også en politisk dagsorden i dette, da de ikke bare kan styre de åbne formater som de vil.
Avatar billede eurositi Ekspert
12. december 2013 - 10:39 #7
#5 (Chalde)
Dén problemstilling er jo reel nok, og forklarer formentlig fraværet af FLAC og OGG understøttelse, men f.eks. Matroska er jo udgivet under et LesserGPL licens for at fremme containerens anvendelse, så her kan det ikke primært være for at beskytte producentens egen kildekode:

http://en.wikipedia.org/wiki/Matroska#License

Jeg hælder selv fortsat mod, at de omtalte firmaer har indgået en form for "musketér-ed", evt. med den amerikanske filmindustris copyright-organ, MPAA, om at boykotte specifikke formater. Der ligger ikke nødvendigvis nogen logisk forklaring til grund for boykotten. Det handler mere om, at nogle beslutningstagere har pustet dette op til noget signalpolitisk. Og tidligere tiders fiasko med MP3-boykotten er ikke noget, der får disse mennesker til at tvivle på signalværdien af at definere "gode" og "onde" formater.
Avatar billede chalde Seniormester
12. december 2013 - 12:15 #8
#7 Men ikke desto mindre, så er det et format producenten skal tage stilling til. For mange udviklere/producenter er det langt hen ad vejen det nemmeste at udelukke mange end at inddrage nogle.

Kombineret med det jeg skrev i #2 med lockin og at være i lommen på nogle (som herunder også kan være f.eks. MPAA) er jeg jo også enig i, at der for mange ligger mere under overfladen.

Men så længe producenten ikke udelukker muligheden for det som tilvalg af den enkelte, så er jeg ikke afvisende for deres fravalg af understøttelse af ting ud af boksen. En producent kan ikke understøtte alt ud af boksen.

Men personligt kunne jeg aldrig finde på at investere i f.eks. et Appletv, hvor det tilnærmelsesvis er umuligt at bruge andet end det Apple har dikteret. Men jeg tager gerne en æske ind i huset der giver mig valgmuligheden for at tilføje understøttelse til mit behov.
Avatar billede eurositi Ekspert
10. januar 2014 - 00:41 #9
Tak til Chalde m.fl. for at komme med indspark. Dette er egentlig ikke en tråd, hvor pointsystemet gi'r mening, og jeg bli'r ved med at få anmodninger om at lukke tråden, så det gør jeg hermed.

Men fortsæt endelig med kloge kommentarer, hvis nogen mener, at der er mere at tilføje. :)
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
Computerworld tilbyder specialiserede kurser i database-management

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester