Mobil-tv vil blive sendt til din mobil over WiFi

Broadcasting-teknologier som DVB-H, der var udset til at levere mobil-tv, får nu baghjul af WiFi og 3G.

Artikel top billede

WiFi er den mest lovende teknologi, når det kommer til at realisere drømmende om et milliard-stort marked for mobil-tv.

Det siger i hvert fald Juniper Research i en ny rapport.

Allerede for flere år siden begyndte mobilbranchen at tale om mobil-tv som den næste fede guldkalv, der skulle malkes.

Teknologierne til at levere mobil-tv kan være alt fra 3G til DVB-H (og andre broadcasting-teknologier) og WiFi.

Den sidste gamle kending ser ud til at blive vinderen, konkluderer Juniper Research i en ny rapport.

"I områder med god modtagelse kan 3G/3.5G-netværk levere højkvalitetsdækning med tv-streaming, i mange tilfælde 24fps og over. På samme tid giver mange tv-applikationer nu mulighed for alternativt (eller som default) at streame over WiFi, der - når det er der - giver en endnu bedre lyd og video-modtagelse," skriver Juniper.

Analysehuset forklarer samtidig, at broadcasting-teknologierne har haft svært ved for alvor at slå igennem.

"I betragtning af at 3G-netværksdækning er forbedret significant over de seneste to år, og at WiFi bliver langt mere tilgængeligt, virker det derfor i stigende grad sandsynligt, at størstedelen af slutbruger-omsætningen fra tv-services vil komme fra streamede services snarere end broadcasting-mekanismer."

WiFi står stærkest

Juniper Research forventer, at de mange WiFi-netværk og et stigende udvalg af applikaitoner til mobil-tv kan skabe et marked med en omsætning på omkring syv milliarder dollars, over 40 milliarder kroner, i 2015.

Konkret forventes det, at brugen af tv over WiFi vil vokse 25 gange over de næste fem år. Samtidig vil flere også se tv via 3G-netværkene, og det vil presse teleselskaberne til at skynde sig med opgraderingen til LTE, konkluderer Juniper Research.

I 2008 besluttede EU, at standarden for broadcast af mobil-tv skal være DVB-H, og herhjemme er der også blevet eksperimenteret med standarden.

Juniper levner dog ikke DVB-H og lignende teknologier mange chancer i fremtiden.

"…Den økonomiske nedtur og ændrede vaner hos seerne er blandt grundende til, at sådanne netværk bliver bredt opfattet som finansielt urentable," skriver analysehuset.

Eksempler på mobil-tv

Digitalt tv på mobilen er et område, som mange venter sig meget af. På CES i Las Vegas i januar blev nogle af produkterne vist frem. En del af dem anvender paradoksalt nok netop broadcasting-teknologierne.

(Video er blevet fjernet)

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network

IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

Gustav Olsen

IFS Danmark A/S

Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Allan Hougaard

Sparinvest

Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

Jeppe Lindberg

Norriq Danmark A/S