Ministeren har kaldt det en møgsag.
Og danske familier har tabt tusindvis af kroner på projektet. I alt vurderes et milliard-beløb at være gået tabt, ifølge flere beregninger.
Men ingen lader til at tage ansvaret for det stærkt fejlslagne projekt, der i stedet for bøvl i lange baner skulle have kanaliseret 80 millioner kroner ind til fællesskabet Danmark via effektiviseringer af arbejdsgange.
"Skandalen er vist så eminent - og offentligt belyst - at ingen eller meget få i det private erhvervsliv ville kunne være blevet siddende under lignende omstændigheder, sådan som jeg ser det," vurderer professor Anders Drejer fra Handelshøjskolen i Århus.
Grim mistanke
Professoren kritiserer ikke så meget de store bonusser, som direktøren for Domstolsstyrelsen og præsidenten for tinglysningsretten har fået. Eller bestyrelsesformandens mange bijob.
"Men når bestyrelsen mørklægger sin egen rolle, så bliver man naturligt nervøs i forhold til, om der er tale om rent trav," siger han.
Professoren henviser til, at bestyrelsen nægter at udlevere mødereferater, der omhandler skandale-projektet, samt papirer, som er tilgået bestyrelsen.
"Frem med alle oplysninger som altid. Indtil da vil for eksempel jeg sidde med en grim mistanke om, at nogen ikke har været sit ansvar voksent," siger eksperten.
Digital tinglysning: Det omtumlede liv
Projektet med digitaliseringen af tinglysningen kommer skidt fra start.
Projektet bliver forsinket to år i træk - 2007 og 2008 - hvilket ifølge beregninger fra Deloitte koster samfundet to gange cirka 80 millioner kroner i tabte effektiviseringer. Det var nemlig det, som revisorhuset vurderede ville blive gevinster ved it-projektet.
I 2009 bliver systemet endelig taget i brug.
Her kommer det blandt andet frem, at en fejl betød, at 700 tinglysningsdokumenter forsvandt ud i det blå, mens 18.000 blev reddet i sidste sekund.
Systemet er så fyldt med fejl, at vi har mistet tilliden, lyder det fra Danske Advokater, hvis medlemmer bruger systemet dagligt
Foreningen brokker sig blandt andet over, at det ikke er muligt at gemme kladder undervejs i den 21 skærmbilleder lange proces.
"Forestil dig, at du kom tilbage fra frokost, og så er alt dit arbejde fra den formiddag bare væk," sagde daværende formand fra foreningen, Henrik Høpner, dengang.
Problemet med kladder blev, ifølge Domstolsstyrelsen, hurtigt løst.
Beregninger: Milliardbeløb tabt
Flere foreninger har lavet beregninger af de samlede tab.
Dansk Byggeri, Danske Boligadvokater og Ejendomsforeningen Danmark taler om beløb fra en halv milliard kroner til hele otte milliarder kroner.
Men ifølge Domstolsstyrelsen er de alle mere eller mindre galt på den.
I hvert fald henviser styrelsen til et politisk samråd, hvor den ansvarlige minister på området, Lars Barfoed (K), ifølge Domstolsstyrelsen, konkluderer, at det er meget svært at se, at der har været rentetab i milliardklassen.
Tilbage står danske familier, der har mistet tusindvis af kroner.
En hjemmeside er oprettet til ofrene. Her har foreløbigt meldt sig 48 personer, der tilsammen har tabt over en million kroner direkte på tinglysningsproblemerne.
Medier har da også præsenteret flere af ofrene, der har mistet alt fra 10.000 kroner til 100.000 kroner.
Test og advarsler
Det er også kommet frem i avisen Information, at ministeriet var advaret om en mulig skandale.
Aktører tæt på projektet havde "testet systemet og var 'stødt på så alvorlige fejl i systemet, at testen gentagne gange har måttet suspenderes'", kunne avisen skrive.
Desuden har it-mediet Comon i en stribe artikler afdækket omdiskuterede forhold omkring test, der af flere omgange har sendt ministre i samråd.
Endelig har tinglysningen selv været ude og kæde de mange papirfuldmagter, der skulle scannes ind, sammen med, at folk ikke brugte digital signatur.
"Det overraskede os, i hvor stort omfang advokaterne har valgt at bruge fuldmagtsordningen i stedet for at få kunderne til at bruge digital signatur. Det er netop papir-funktionen, der ikke fungerer optimalt," sagde direktør Adam Wolf fra Domstolsstyrelsen i oktober 2009 til Computerworld.
Rigsrevisionen kulegraver
Rigsrevisionen vil nu undersøge følgende ting om it-projektet:
Af et notat fra Rigsrevisionen fremgår det, at selve projektet er blevet forsinket i flere omgange, og at budgettet for implementering af systemet blev "udvidet med 193,4 millioner kroner fra 460 millioner kroner til 653,4 millioner kroner."
Endelig konstateres det, at forsinkelserne af projektet har betydet "følgeomkostninger, som direkte kan relateres til forsinkelsen for eksempel i relation til videreførelse af den manuelle tinglysning".
"Ligeledes vil de væsentligste årsager til, at idriftsættelsen af tinglysningssystemet blev udskudt 1½ år, blive søgt afdækket," står der i notatet.
Derudover vil revisionen se på om der er lavet ordentlige risikoanalyser, og hvordan implementeringen foregik.
