Internettet skal være et fedt sted at være.
Det var overskriften, da syv unge torsdag havde sat fem af Christiansborgs it-ordførere, Jørgen Lundsgaard (K), Michael Aaastrup-Jensen (V), Hanne Agersnap (SF), Morten Østergaard (R) og Yildiz Akdogan (S) stævne i IT-Universitetets største auditorium i forbindelse med Dansk IGF's konference om fremtidens internet.
De unge ville som storforbrugere af nettet have svar på en hel række bekymringer, som teenagere i dagens Danmark går og tumler med på nettet.
Bemærkelsesværdigt nok blev begreber som Facebook og World of Warcraft indledningsvis ikke nævnt med ét eneste ord, da de unge udtrykte deres bekymringer om fremtidens internet for deres egen teenager-generation.
Bekymringerne gik derimod på emner som cyber-mobning, censur, sikkerhed, misbrug af copyright og deres egen indflydelse på, hvad børn og unge skal have adgang til på nettet.
Og da debatten åbnede mellem ungdomspanelet og politikerpanelet gik de unge i offensiven med et konkret forslag:
"Der skal være mere undervisning om internettet - og måske skal vi have et fag i skolen, der hedder "Internettet". For børn tænker ikke så meget over tingene på nettet, de klikker bare," lød det fra ungdomspanelets Amanda Rørbye Jespersen.
Internettet er ikke noget nyt - kom dog i gang
Politikerne rystede i takt med hovederne og sang den velkendte vise om, at it skal integreres i alle fag og ikke stå som et selvstændigt fag på skoleskemaet.
"Jeg tror vi skal have it-viden og internet-kundskaber ind i alle fagene. Det skal integreres i undervisningen, så det bliver en naturlig del af den måde, vi lærer på. Vi skal have skabt nogle rammer, hvor det er tilladt at være barn og naiv på nettet," svarede De Radikales Morten Østergaard eksempelvis.
Det svar fik ungdomspanelets Kristoffer Bayer til at spørge:
"Internettet er jo ikke noget nyt. Hvorfor har I ikke gjort noget ved problemet før nu?"
Der tog Michael Aastrup-Jensen fra regeringspartiet Venstre ordet og tilføjede, at lærerne på seminarerne simpelthen skal lære mere om it og på den måde være i stand til at lære nogle dannelsesprinciper fra sig til de unge, som reelt er eksperter i it-anvendelsen.
Teenagerne i ungdomspanelet var ikke imponerede.
"Vi lærer mest om Word og Excel, men ikke meget mere end det," lød deres modsvar.
Hvor kommer pengene fra?
Yildiz Akdogan fra Socialdemokraterne stejlede også på forslaget om at have it som et selvstændigt fag på grund af pengemangel, men hun ansporede til, at it-færdighederne alligevel skal testes, inden ungerne forlader skolerne.
Og netop pengemanglen var et emne som flere af de andre politikere også kom ind på i debatten omkring it-understøttelsen i folkeskolen.
"Hvis ikke it-udstyret har nogenlunde samme standard som derhjemme, så får vi aldrig gang i it-kundskaberne i skolen," konstaterede Morten Østergaard fra De Radikale.
Han fik lidt overraskende opbakning fra Michael Aastrup-Jensen, der lettere modstræbende erkendte, at regeringen ikke havde gjort nok for at få skolernes it-hardware op på en ønskelig standard.
Den tidligere kommunalpolitiker og Randers-borgmester sagde dog samtidig, at ansvaret for skolernes it-hardware reelt lå unde kommunerne, og derfor skulle politikerne på Christiansborg være bedre til at blande sig uden om prioriteringene på skolerne
