Læs også:
I dag får den danske telebranche ny direktør.
Ny teleboss: Konkurrence har skadet telebranchens omdømme.
Hallo, telebranchen har et problem.
Uanset at Telekommunikations-industriens nye direktør, Jakob Willer, kender det politiske spil indefra, vil han blive udfordret af politikernes vanetænkning på teleområdet.
Det mener to af Danmarks førende teleanalytikere.
Det er teleindustriens opgave at få dem til at forstå konsekvenserne, både erhvervs- og samfundsøkonomisk, når man regulerer og deregulerer telesektoren, mener Torben Rune.
"Jeg har talt med mange telepolitiske ordførere. De sidder med åben mund og polypper og lytter. Jeg har fornemmelsen af, at de ikke tror på det, jeg fortæller dem. Han overdriver sgu nok, tænker de," siger han.
Forvrænget billede
Han oplever, at mange politikere har et fuldstændig forvrænget billede af, hvad 'det fri telemarked' og 'de frie markedskræfter' betyder.
"Skulle det bringe udvikling og velstand? Nej, det gør det ikke. Det betyder, at der bliver tjent penge, der hvor der kan tjenes penge. Ikke nødvendigvis de steder, som politikerne gerne vil have, for eksempel i de danske yderområder," siger Torben Rune.
Den nye teleindustridirektør skal agere i et politisk landskab, hvor man arbejder ud fra stålsatte holdninger til, hvordan markedet skal se ud.
"Han skal overbevise politikerne om, at den digitale infrastruktur er vigtigere end al anden infrastruktur. Der skal være adgang til nettet alle steder. Du kan ikke bo steder, hvor den digitale infrastruktur ikke dækker. Det har telesektoren ikke formået at få på den politiske dagsorden."
"Det er et paradoks, at politikerne træffer beslutninger om at bygge veje og kloakker, men overlader det til et frit marked at skabe den digitale infrastruktur. Glem Udkantsdanmark: Uden digital infrastruktur til alle, bliver vi U-landsdanmark," siger Rune.
Derfor skal Jakob Willer bestandigt søge dialogen, mener John Strand.
"Det vigtigste spørgsmål, han kan stille ministeren, er: Hvad kan vi som industri gøre for samfundet? Og det bedste svar, han kan få fra ministeren, er: Hvad kan samfundet så gøre for industrien? Hvis de to ender kan mødes, vil det være til glæde for alle parter," siger han.
Hvad vil man med teleforliget?
John Strand efterlyser også, at få præciseret, hvad målsætningen med teleforliget egentlig er.
"Jeg forventer, at der kommer enten et nyt teleforlig eller i det mindste en præcisering af, hvad man vil med den danske telepolitik."
Ifølge Torben Rune har den nye videnskabsminister ikke demonstreret megen nytænkning endnu.
"Hun har lært at sige teknologineutral og markedskræfter, efter inspiration fra IT- og Telestyrelsen. Jeg kan heller ikke se megen nytænkning i Højhastighedskomiteens udredninger. De taler om 100 MB til alle i 2020. Det er en selvopfyldende profeti. Vi får det allerede om fem-seks år, uanset om ministeren gør noget eller ej. Men vi får det ikke til alle, og det er der, skoen trykker."
Torben Rune peger på Sverige, hvor staten bruger skattekroner på at rulle bredbånd ud i bygderne. I USA udliciterer regeringen opbygningen af infrastrukturen i de tyndt befolkede områder, og så dækker staten selskabernes merudgifter, de steder, hvor det ellers ikke kan betale sig at bygge infrastruktur.
"Havde man da bare gjort det i Danmark, og brugt en brøkdel af de milliarder, man har skovlet ind på både 2G- og 3G-licenserne, så havde vi været bedre kørende. De penge er gået direkte i statskassen, og der er ikke brugt en krone på nogen som helst form for digital infrastruktur," siger Torben Rune.
Dårligt image
Den anden store udfordring for den nye direktør er telebranchens image-problem.
Forbrugerstyrelsen laver hvert år et forbrugerindeks, hvor der spørges til 50 udvalgte områder. Telebranchen indtager de tre allerdårligste placeringer.
"Selv ejendomsmæglere og brugtbilforhandlere er bedre placeret. Det er en sørgelig bundrekord, at en branche kan sætte sig på de tre absolutte bundpladser," siger Torben Rune.
Han mener, at det er et kæmpeproblem.
"Forbrugerstyrelsen kalder det 'gebyr-epidemi', hvor branchen klistrer produkterne ind i uforståelige og ulogiske gebyrer, som gør, at hele markedet er uigennemskueligt. Det er svært at ændre et image for en branche, der handler så meget om teknik og dermed om uforståelige ting for kunderne," siger Torben Rune.
Udvidet mandat
Dermed er scenen sat for Jakob Willer, der får et udvidet mandat i forhold til det, som hans forgænger, Ib Tolstrup, har haft, vurderer John Strand.
"Jakob Willer får lov til at spille på en helt anden bane end den, Ib Tolstrup har spillet på, både i forhold til hans bagland og i relation til ministersituationen," mener John Strand.
Jakob Willer skal være uafhængig og upolitisk, hans synspunkter brede og branchespecifikke, og de skal gælde alle i telebranchen.
Teleindustrien må ikke selv politisere, men alene oplyse de folkevalgte om konsekvenser og muligheder, mener Torben Rune, som har store forventninger til den nye direktør, der har sin ballast som kontorchef i IT- og Telestyrelsen.
"Det kan Jakob godt finde ud af. Han er en dreven herre, og han forstår til fulde det her spil. Og så er han en yderst fornuftig fyr, siger Torben Rune.
Men det er ikke en nem position, Jakob Willer indtager.
"Der er mange interesser på spil. Teleindustrien omsætter for et næsten trecifret milliardbeløb i Danmark, så det er en magtfuld brancheorganisation, han er havnet i. Det forpligter."
Læs også:
I dag får den danske telebranche ny direktør.
