iPod nano: Kvadratisk! Praktisk! God?
Den lille nano er i dén grad iPod-familiens kamæleon. Tidligere udgaver har været aflange, buttede og aflange igen. Sidste års udgave - 5. generation - havde endda indbygget videokamera.
Fælles har dog været det klassiske klik- og berøringsfølsomme 'hjul' samt en centerknap, hvormed man kunne navigere menuerne, vælge sange, justere volumen og så videre.
Men sådan skulle det altså ikke være med sjette generation, der netop er sendt på gaden.
Videokamera- og afspilning er pist forsvundet igen - så god en idé var det vist ikke alligevel - og selv klikhjulet er ofret på Apples alter.
Ideel træningsmakker
Dog er her heldigvis stadig trådløs modtager, så man kan bruge nanoen sammen med en Nike+ sender og holde styr på løbetræningen. Samtidig er den nye model udstyret med en praktisk, fjederbelastet clip, der gør den nem at sætte fast i tøjet.
Her er endda skridttæller. Smart, hvis man gerne vil holde styr på, hvor meget energi man bruger på vandreturen til vandkøleren. iPod nano er dog ikke vandtæt, så pas på efterårets regnvejr, hvis vejen fører dig udenfor.
Nanoen har også stadig FM-radio med pause-funktion, men nu også med mulighed for at scanne efter lokale stationer. Det fungerer fint.
Afspilleren er den mindste nano til dato. Den kvadratiske front domineres af en berøringsfølsom skærm på godt 1,5 tommer, hvormed man navigerer og vælger musik; iPhone-style.
Nemt at overskue musik og billeder
Opløsningen på 240 x 240 pixels levner plads til samtidig visning af fire ikoner, hver omtrent svarende til de app- og funktionsbestemte ikoner, man kender fra netop iPhone og iPod Touch.
Men det er altså ikke apps, der ligger på den lille fyr. Og selv om knappernes placering kan arrangeres, kan der ikke installeres nye funtionaliteter, da iPod nano ikke kører iOS.
Fraregnet en vis tilvænning - 1,5 tommer er immervæk ikke megen plads, hvis man har store pølsefingre - fungerer Touch-navigationen i de fleste tilfælde udmærket.
Det er f.eks. langt nemmere at scrolle gennem omfattende kunster- og albumlister end på de gamle hjulmodeller. Ligeledes virker fotobrowsing rigtig fint med touchbetjening.
En iPod på skjorteærmet
Nævnes skal også, at man kan vende skærmorientering ved at gribe fat med to fingre og dreje.
Det er faktisk smart. På den måde kan man nemlig selv bestemme betjeningsretning i forhold til den foretrukne placering af stikket til hovedtelefonerne.
Eller i forhold til orienteringen af den (analoge!) urfunktion, der passende kan bruges, hvis man sætter afspilleren fast til skjorteærmet.
Denne anvendelse forekommer nok en smule corny, men vil sikkert finde sit publikum alligevel; der var trods alt også nogle, der gik med lommeregnerudstyrede armbåndsure engang.
Her er også tilføjet et par volumentaster, der er henvist til en sekundær placering på afspillerens side.
Det er - i undertegnedes optik - et tilbageskridt i forhold til den gamle betjeningsform, hvor stort set alt kunne kontrolleres fra en og samme grænseflade.
Samtidig er knapperne meget små. Her ville det være rart at kunne kontrollere volumen via touchskærmen.
Det kommer måske med kommende udgaver. Forhåbentlig sammen med en lidt større skærm; blot en halv tomme ekstra vil gøre underværker.
Men, ok; Steve Jobs skal jo også have noget i lommen, når han foran de frådende Mac-masser går på scenen næste år for at præsentere syvende generations iPod nano.
