Lad mig tone rent flag: Jeg er ikke helt sikker på, at jeg ved, hvad jeg taler om.
Det handler om web 2.0 og web 3.0 og social software.
Alt det nye, hvor vi begynder at interagere på helt nye måder, og hvor der udbydes tjenester, der redefinerer hele den kommunikationsinfrastruktur, vi kender.
Telefonen, mailen, avisen, og fjernsynet bliver suppleret og i visse tilfælde erstattet af helt nye medier og nye brugerinddragende teknologier.
Vi kommunikerer på nye måder. Vi søger information på nye måder. Vi køber ind på nye måder, og vi finder alle vores egne nye stjerner, som vi følger online.
Vi kan alle blive stjerner
Og vi kan selv blive stjerner, hvis vi har noget at sige, der interesserer tilstrækkeligt mange. Se bare Mogens Nørgaard!
Når jeg siger, at jeg ikke helt ved, hvad jeg taler om, er det fordi, jeg ikke helt kan se, hvor alt dette ender.
Hvor er vi egentlig på vej hen?
Skræmmende, men også en af de nye rammebetingelser.
Når nogen forsøger at male et klart billede af, hvordan fremtiden bliver, afsikrer jeg min virtuelle AK47, for ingen ved det. Vi er midt i en transition, der vil koste en række gamle strukturer livet, og nye vil opstå.
Der vil være mediehuse og telefonselskaber og it-virksomheder, der kan forandre sig, mens andre helt sikkert vil bukke under.
Og hvad skal man så stille op i denne situation? Se svaret på næste side.
Dette skal du gøre
Man skal slippe hestene fri!
Der er kun én vej frem, og det er at eksperimentere.
Enhver virksomhed af en vis størrelse bør have et antal "sandkasseprojekter," hvor man prøver ideer af, og finder en måde at anvende sociale medier og social software.
Jeg er normalt en varm fortaler for stram porteføljestyring og brug af business cases til at prioritere, styre og følge op på it-projekter.
Alt for mange it-projekter sættes i gang uden en ordentlig ide om, hvilken gevinst man er på jagt efter.
Det betyder, at man får lavet for meget og tit det forkerte. Det betyder også, at man ikke følger op på gevinstrealiseringen.
Glem alt om business cases
Se bare på mange af selvbetjeningsløsningerne i det offentlige.
I visse situationer er det under 10 procent af den tiltænkte brugergruppe, der anvender løsningerne - ikke underligt, at man så ikke får de ventede besparelser.
Dette for at understrege, at jeg NORMALT er en stor tilhænger af business cases.
Blot ikke når det gælder sociale medier og web 2.0.
Her skal vi eksperimentere, før vi kan sige noget meningsfyldt om gevinsterne. At der bliver tale om dramatiske forandringer, er der ingen tvivl om, men vi skal finde succesformularerne.
Derfor bør alle virksomheder definere projekter, der skal skabe erfaringer med, hvordan man kan bruge medierne, ikke bare til markedsføring, men også til rekruttering, samarbejde med kendte og nye partnere, salg, kundeservice, klagehåndtering, konkurrentovervågning, markedsovervågning, produktudvikling, brugerinddragelse og meget mere.
Hvis vi skal overleve som en af de nationer, der er længst fremme, skal dette ske på alle niveauer i vores samfund. Start, hvor du selv sidder. Hvad kunne I gøre på din arbejdsplads?
Dansk IT har opfordret alle til at komme med bud på visionen om "Danmark 3.0" (www.danmark3nul. dk), og jeg kan kun anbefale alle at komme med deres bidrag på hjemmesiden.
Men først og fremmest vil jeg opfordre alle til at være konkrete, og til at tage ja-hatten på.
Husk: Vi opnåede ikke en digital førerposition, fordi vi havde en masse komiteer, paneler og tænketanke.
Vi opnåede førerpositionen, fordi vi byggede nogle løsninger, mens de andre diskuterede, om det nu også var en god idé.
Og nu diskuterer de så, om de måske skal indføre et cpr-nummer!
Henrik Zangenberg er selvstændig it-strategisk konsulent.
Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.
