Læs også: Grafikprocessorens storhedstid er forbi.
På film som ringenes herre og Avatar er grafikeksperten og Oscar-modtageren Henrik Wann Jensen vant til at arbejde med enorme computer som Weta Compute Cluster med 1000 kerner i et rack.
Han åbnede mandag 2010-udgaven af JAOO-konferencen, der frem til torsdag samler mere end 1.300 softwareudviklere i Århus.
Men selv om det ikke helt er den slags computerkraft, der bliver til rådighed for de fleste brugere, så er det altså både flere muligheder og bedre udnyttelse af computerkraften helt ud på laptops som muliggør en bredere anvendelse af avanceret grafisk software.
Henrik Wann Jensen har gennem mange år arbejdet med blandt andet algoritmer, som gør det muligt for grafiksoftware at "sætte lyset" på samme måde som i naturen.
Det er et enormt udviklingsarbejde som kræver specialiserede hjerner i både fysik, matematik og datalogi.
Lys, der falder naturligt
"Noget af det sværeste er at få software til at simulere den måde, som naturligt lys gennemtrænger alle typer af overflader. Subsurface scattering er en algoritme der arbejder med dette problem og gør det muligt at få lyset til at spille rigtigt i computergrafik," siger Henrik Wann Jensen.
Med naturligt lys bliver det muligt, at perfektionere den såkaldte prototyping.
Det vil sige tilføre farver og omgivelser til produkter, som ikke findes endnu, men er blevet fremstillet grafisk ved hjælp af 3D-materiale og ingeniørdata.
"Bilindustrien er en af de brancher, som for alvor har arbejdet med denne type grafisk software. Det handler ikke bare om at gøre det billigere at lave markedsføringsmateriale, men i lige så høj grad om, at kontrollere lysforholdene meget bedre end man kan i virkeligheden," forklarer Henrik Wann Jensen.
Nedbrydning i molekyler
Molecular scattering er et andet eksempel på algoritmer, som Henrik Wann Jensen har arbejdet med.
Arbejdet gør det nærmest bogstavelig talt muligt at nedbryde materiale til deres molekulære niveau og dermed også sætte dem sammen igen i softwaren, så de ser ud på en bestemt måde.
På den måde kan man ikke blot konstruere "lækre" billeder af fødevarer, man kan også arbejde den modsatte vej.
"Ved at tage et billede af for eksempel mælk, kan man bruge samme proces til at analysere indholdet og for eksempel bestemme fedtindholdet. Det er et vigtig problem for industrien, der i dag er nødt til at tage prøver manuelt og risikere forurening af produktet."
Yoghurt, sushi og almen sundhed
Henrik Wann Jensen fortæller, at blandt andet Danisco bruger metoden i forbindelse med udvikling af yoghurt.
Men den omvendte brug af de avancerede funktioner i grafisk software har langt større anvendelsesmuligheder i fremtiden.
"På en sushi-bar kan man tage et billede af sushi-en med telefonen og via databehandling i skyen få analyseret om fisken er frisk. I en ikke alt for fjern fremtid kan man tage et billede af huden på sin hånd og få en analyse af ens egen sundhedstilstand."
Læs også: Grafikprocessorens storhedstid er forbi.
