Sådan finder mobiloperatøren fejl i dit mobilnet

I arbejdet med at udrulle et nyt mobilnet er uforudsete problemer uundgåelige. Læs her, hvordan Telenor tackler dem.

Artikel top billede

Foto: Craig Jewell (Foto: Copyright (2007) Craig Jewell / Craig Jewell)

I øjeblikket arbejder Telenor på højtryk med projektet "Fremtidens netværk".

Det er navnet på Telenors udbygning af et nyt mobilnet, og indtil videre er mere end 1.600 af selskabets lidt over 2.000 mobilsites i Danmark opgraderet eller udskiftet. På disse sites er der typisk tre antenner.

Øverste ansvarlige for projektet er teknisk direktør Lars Rude Andersen.

Løbende under projektet tester og afprøver teknikere det nye net. Enten ved at studere data fra centralen i Aalborg eller ved at lave testkørsler, hvor en vogn kører ud og måler, om netværket virker.

Hørte robotstemmer

Trods testkørsler og studier af dataene fra mobilmasterne, er der fejl, som ikke bliver opdaget. Eksempelvis havde nogle Telenor-kunder i sommer problemer med en helt bestemt smartphone, som gengav al lyd som robotstemmer.
 
"Den kunne ikke synkronisere med krypteringen, og det gjorde, at man fik krypteret lyd i visse situationer, og det kan vi ikke måle, for det fungerer godt nok fra et radioteknisk perspektiv," forklarer han.
 
"Sådan nogle ting er svære, og derfor har vi en proces, hvor vi forsøger at se et mønster, når vi får henvendelser fra kunderne. Men der går noget tid, for der kan være folk, som har et problem, der ligner, fordi de har stået et sted med dårlig dækning eller noget andet," siger Lars Rude Andersen.
 
Denne type af uforudsete fejl har Telenor etableret et beredskab til at håndtere. Det sker ved, at selskabets teknikdivision, som Lars Rude Andersen har ansvaret for, er i kontakt med kundeservice-afdelingen.
 
Sporer sig ind på problemet
Kunder, der eksempelvis oplever mærkelige lyde i telefonen, ringer til Telenors kundeservice og fortæller om problemet.
 
"Vi prøver at spørge dem, hvor de har oplevet det, men det er der en vis usikkerhed omkring. Eksempelvis kan en københavner i Nordjylland måske have svært ved at forklare, hvor problemet blev oplevet, så derfor har vi forskellige niveauer," siger Lars Rude Andersen.
 
Telenor kan også se, hvor kunden bor og dermed forsøge at spore sig ind via postnummeret.

Når Lars Rude Andersen i dag evaluerer projektet, som det hidtil er forløbet, kan han konstatere, at der ikke skete et kæmpe nedbrud i forløbet. Det mest omfangsrige nedbrud var en 25. del af nettet, der var nede i nogle timer en formiddag.

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Salesforce

    Det vigtigste AI-spørgsmål handler ikke om valg af model

    Det er mindst lige så afgørende at optimere overblik, kontekst og datakontrol som at beslutte, hvilken AI-model man skal satse på.

    Navnenyt fra it-Danmark

    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network

    Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Lars Erik Larsen

    Jyske Bank