Din Windows XP virker ikke om en måned

Om 30 dage er det slut med at køre Windows XP som normalt. Microsoft udnytter et smuthul i styresystemets licensaftale til at ændre og lukke funktioner, eksempelvis netadgang. Se her hvad det kommer til at betyde for dig.

[Opdateret: Denne artikel er PC Worlds aprilsnar 2009 - din Windows XP er ikke i fare.]

Med udgangen af april skal du ikke forvente, at din version af Windows XP virker, som den skal.

Microsoft har nemlig planer om at lukke for vigtige funktioner i det populære styresystem.

Det kan lade sig gøre, fordi der er et smuthul i licensaftalen - det alenlange dokument du har godkendt under installationen af styresystemet - som softwaregigantens advokater har gravet frem.

En af de ting, som godkendes under installationen, er nemlig Microsofts ret til at fortage radikale ændringer i styresystemet efter syv år. Og da XP har været på gaden siden 2001, har softwaregiganten retten på sin side til at tvinge opdateringerne ned på millioner af maskiner.

Slut med at gå på nettet

Opdateringerne er måske allerede på din pc - og parat til at gå i aktion om en måned - da de downloades automatisk via Windows Update.

I første omgang betyder ændringerne, at netadgang ikke længere vil virke, og skærmopløsningen maksimalt kan sættes til 800 gange 600 pixels, uanset hvilken skærm du sidder foran.

Der er en mening med galskaben, da Microsoft gerne vil have de trofaste XP-brugere til lommerne.

Der kan nemlig åbnes op for alle Windows XP's funktioner igen - mod betaling af et gebyr på omkring 1.000 kroner. Hvis du klikker på Internet Explorer, vil du blive mødt af en log-on skærm i stedet for din normale opstartsside. Her vil du blive afkrævet kontakt afregning og må finde dankortet frem, hvis du vil surfe som normalt.

Penge i kassen

Ideen med manøvren gavner Microsoft på to planer. For det første forventer softwaregiganten at få penge i kassen, og det vil lune i en tid, hvor Microsoft kan mærke finanskrisen kradse som et uldent halstørklæde.

Samtidig vil mange brugere helt sikkert holde ekstra øje med Windows 7, der er lige på trapperne, og måske bruge sparepengene på det nye styresystem. Alt i alt er det en win-win-situation for Microsoft, der godt nok vil få en del forbrugere på nakken.

Men det er softwaregiganten så vant til, og der skal nok mere til at ryste Microsoft.

Patch skal redde forbrugerne

Men måske får Microsoft ikke lov til at grine hele vejen hen til banken. For i øjeblikket arbejder flere grupper på nettet på en patch, der kan lamme Microsofts opdateringer. En af grupperne ledes af norske dvd-Jon, der i sin tid brød kopispærringen på dvd-formatet og siden også kopispærringen på iTunes.

Læses lige nu

    Event: Cyber Security Festival 2026

    Sikkerhed | København

    Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 70 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

    18 & 19 november 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Lector ApS har pr. 2. februar 2026 ansat Jacob Pontoppidan som Sales Executive i Lectors TeamShare gruppe. Jacob skal især beskæftige sig med vækst af TeamShare med fokus på kommerciel skalering, mersalg og en stærk go to market eksekvering. Jacob har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling i internationale SaaS virksomheder. Nyt job

    Jacob Pontoppidan

    Lector ApS

    Mark Michaelsen, teknisk systemejer og projektleder hos Aarhus Kommune, har pr. 26. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Mark Michaelsen

    Aarhus Kommune