Politi-forhandlinger i kølvandet på it-brøler

Skandaleramte Polsag, enorme summer brugt på it-konsulenter og open source vil præge politi-forhandlingerne på Christiansborg onsdag.

Artikel top billede

It vil spille en hovedrolle, når politi-forhandlingerne i morgen, onsdag, skydes i gang på Christiansborg.

Det skyldes blandt andet det seneste fokus på det skandaleramte it-projekt, Polsag, der sprang budgettet og er år forsinket.

Også et massivt forbrug af it-konsulenter for hundrevis af millioner kroner og en rapport, der taler om voldsomme besparelser ved at vælge open source-vejen, vil præge forhandlingerne.

Således bekræfter retsordfører Karen Hækkerup fra Socialdemokraterne, at hun forventer at få en status på det anløbne it-projekt, Polsag, og en redegørelse for det kæmpe it-forbrug hos politiet.

"Det er bagudskuende, men vi skal også se frem. Eksempelvis har vi noteret os open source-delen, der taler om mulige besparelser," siger Karen Hækkerup.

Retsordføreren vil dog ikke smide alle kortene på bordet op til forhandlingerne. Hun røber alligevel omkring open source-besparelserne hos politiet, at det skal med i overvejelserne, at der formodentlig er tale om besparelser på den lange bane.

Alene af den grund, at der lige nu er gældende kontrakter på en række områder, forklarer hun.

Karen Hækkerup håber på et bredt politiforlig. På trods af en skærpet politisk tone mellem de røde og blå politikere for hver dag et valg rykker nærmere.  

"Fuldstændigt vanvittigt"

Også hos SF forventer retsordfører Karina Lorentzen Dehnhardt et bredt forlig.

Hun fortæller ligesom S-ordføreren, at der er nok at spørge ind til omkring it - blandt andet Polsag-projektet, der er blevet forsinket.

Konsekvensen af forsinkelsen er, at politifolk den dag i dag printer anmeldelser ud af et it-system for derefter manuelt at indtaste oplysningerne i et andet it-system.

"Det er fuldstændigt vanvittigt," siger Karina Lorentzen Dehnhardt.

Hun kalder flere forhold omkring politiets it-ledelse for "håbløst".
Omkring it-konsulenter, er det kommet frem, at der er brugt hundredvis af millioner kroner på dem.

"Det lyder voldsomt," siger Karina Lorentzen Dehnhardt, der også vil drøfte den del under forhandlingerne.

I det hele taget er der behov for at drøfte et mere smidigt politi - for det kan sådan set godt være fornuftigt at købe ekstern hjælp i nogle situationen.

"Der er jo politifolk i dag, der laver både HK og it-arbejde, hvilket jeg ikke ved, hvor hensigtmæssigt er," siger hun med henvisning til, at eksempelvis it-efteruddannelse af politifolk, måske er en dyrere løsning end at hyre it-eksperter udefra.

Forhandlingerne skulle egentligt være påbegyndt i sidste uge, men blev i sidste øjeblik udskudt af ukendte årsager.

Forhandlingerne forventes at strække sig over flere dage.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Lauren De Ventura,  emagine Expertise A/S, er pr. 1. juli 2026 udnævnt som Chief People Officer, fast del af den globale ledelse og bestyrelsesmedlem. Hun er uddannet HR-ledelse på tværs af konsulent-, staffing- og IT-branchen. Hun beskæftiger sig med skabe rammerne for emagine som et sted, hvor IT-talenter kan opbygge meningsfulde karrierer. Udnævnelse

    Lauren De Ventura

    emagine Expertise A/S

    Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job
    Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Jonas Kyhnau som Seniorkonsulent. Han skal især beskæftige sig med at rådgive virksomheder om HR digitalisering og implementering af SAP SuccessFactors og SmartRecruiters. Han kommer fra en stilling som Seniorkonsulent og PMO lead hos Gavdi. Han er uddannet Cand.merc Human Resource Management fra Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med med Onboarding, Employee Central (Core HR). Nyt job

    Jonas Kyhnau

    Pentos

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

    Mikkel Bernt Buchvardt

    Elbek & Vejrup A/S