Fyrede BEC-folk lider af søvnløshed og mavesmerter

Den sidste måned har været hård for de ansatte ved Bankernes EDB Central, som har fyret 96 ansatte. Samtidig hersker der en trykket stemning blandt medarbejderne, der ikke blev fyret.

Artikel top billede

Læs også:
BEC massefyrer - 96 ansatte er sagt op

I løbet af den seneste måned har 96 ansatte hos Bankernes EDB Central (BEC) fået en fyreseddel.

Det drejer sig om 14 medarbejdere i afdelingen i Herning og 76 i hovedsædet i Roskilde. Derudover er seks medarbejdere fratrådt frivilligt.

"Det er frygteligt frustrerende for medabejdere, der er vant til at være i en tryg organisation, lige pludselig at have sådan noget hængende over sig og ikke ane, hvad deres fremtid er. Det er klart, at det har givet en masse reaktioner," forklarer Ann Baldus-Kunze, der er fællestillidsmand hos BEC.

Flere medarbejdere har blandt andet oplevet søvnløshed, mavesmerter og koncentrationsbesvær.

"Mange medarbejderne har hjulpet sig igennem perioden med galgenhumor," siger Ann Baldus-Kunze.

Acceptabelt forløb

Fyringsrunden har samtidig været anderledes, end det ofte er tilfældet, da BEC har været nødt til at varsle fyringer på forhånd, da der var tale om massefyringer.

"Sådan noget her kan ikke forløbe godt, for det er en trist situation. Men når alt kommer til alt, så synes jeg faktisk, at det er forløbet acceptabelt," siger Ann Baldus-Kunze.

Varslingen har - i henhold til loven - også givet muligheder for, at medarbejdernes repræsentanter har kunne være med i arbejdet omkring vilkårene for aftrædelse.

Blandt de medabejdere, der ikke har fået en fyreseddel, er stemningen stadigvæk trykket.

"I dag har været meget trykket. Det er meget stille rundt omkring. Der er en meget afventende stemning, men selvfølgelig også en lettet stemning," siger Ann Baldus-Kunze.

BEC massefyrer - 96 ansatte er sagt op

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S

Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

Michelle Sørensen

Netip A/S

Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

Anne-Sofie Andreasen

Elbek & Vejrup A/S