Vintertid tvinger netbanker til at trække stikket

Flere netbanker lukker ekstraordinært it-systemerne ned natten til søndag. Det sker for at undgå tids-kollaps under overgang til vintertid.

Artikel top billede

Det er ikke kun småbørn, køer og andre husdyr, som får problemer af weekendens overgang til vintertid, også kaldet normaltid.

Også it-systemerne hos flere af landets netbanker har svært ved forstyrrelser i døgnrytmen.  
 
Frygten for dobbelte tidsstempler og risiko for følgeproblemer og nedbrud i it-systemer får nemlig natten til søndag en række netbanker til at lukke systemerne ned i tidsrummet omkring overgangen til vintertid.
 
Tidsstemplerne er vigtige for at holde styr på, hvad systemer og kunder har foretaget sig på forskellige tidspunkter. Derfor er det en katastrofe, hvis der går kludder i tiden, fordi logikken i tide bliver forstyrret.  

Tilbagegangen til vintertid åbner nemlig i modsætning til sommertiden mulighed for dobbelte tidsangivelser, fordi tidspunkter i en hel time kan optræder dobbelt.

Og går der kludder i kronologien ryger overblikket både for personale, som læser logs og programmer, som kontrollerer begivenheder ved hjælp af tidsstemplerne.  
 
Oldnordisk løsning 
Hos Skandinavisk Data Center (SDC) fortæller administrerende direktør Erik Jakobsen, at virksomheden stopper systemerne i en time lørdag nat, indtil de har den ekstra time.
 
"Vi lukker maskinerne ned, og så sørger vi for, at de bliver lukket op igen på den rigtige tid. Det er i perioden mellem to og tre om natten, hvor systemerne skifter tid, at vi har lukket," siger Erik Jakobsen.
 
"Metoden er oldnordisk. Men den er sikker," griner Jakobsen. 
 
Han fortæller, at der findes løsninger, så SDC kunne undgå nedlukningen, men hvis virksomheden skal implementere dette, så skal alt testes igennem for at undgå en enkelt times lukning.
 
"Der vil højst sandsynligt være et stort arbejde i at undgå denne times nedlukning. Derfor har vi valgt at sige, at det gør vi ikke," siger Erik Jakobsen
 
Universaltid kan afløse slukknappen
Det arbejde på en automatisk løsning er man imidlertid ved at være færdige med hos Danske Bank, fortæller bankens it-direktør Peter Trier Schleidt.
 
Han forklarer, at man tidligere løste problemet på samme måde som SDC men, at man nu har implementeret den såkaldte UTC-tid (Coordinated Universal Time) på systemerne, som gør det muligt for systemerne at klare tidsskiftet uden problemer.
 
UTC udmærker sig ved, ikke at benytte sommer og vintertid, og er desuden udbredt på webservere og lignende internetrelateret udstyr.  

Peter Trier Schleidt fortæller, at dette i foråret gjorde det muligt at køre igennem skiftet til sommertid uden problemer for systemerne, hvorved koncernen undgik at lukke netbanken i perioden. 

Nervøse for at pille ved uret

Imidlertid er det weekendens overgang til vintertid, når uret stilles baglæns, der er den svære udfordring. Banken har nemlig endnu ikke foretaget en større test af, om alle applikationerne på it-systemerne rent faktisk benytter det fælles tidsmodul med UTC-tid.
 
"Da vi er lidt nervøse for, at der kan være et program som ikke gør det, vælger vi ikke at have åben for netbanken. Vi vil godt lige i år se, at det virker," siger Peter Trier Schleidt. 
 
Derefter er hans forventning, at netbanken kan køre igennem skiftet til vintertid uden at lukke banken ned.
 
Tidsbegrebet UTC løser ifølge it-direktøren risikoen for to ens tidsstempler både på Unix-,  Microsoft-, og mainframe-maskiner, fortæller han. Derfor er det blot et spørgsmål om at sikre, at applikationerne også udnytter muligheden.  
 
"Det eneste vi mangler at gennemteste er, at vi så rent faktisk også bruger denne tid alle steder i vores applikationer. Og det tester vi i år. Men samtidig viser vi det ikke for kunderne på grund af risikoen for, at der kunne være et eller andet galt," siger Peter Trier Schleidt.
 
Ifølge Peter Trier Schleidt er der ikke nogen voldsom hændelse i fortiden, som har fået bankerne til at håndtere skiftet mellem sommer og vintertid ved at lukke systemerne helt, men at problemstillingen skyldes, at systemleverandørerne først indenfor de senere år er kommet med en løsning, på, hvordan man undgår at få samme tidsstempel to gange.

Annonce

Spillehallen.dk ApS

Systemadministrator til Spillehallen.dk

Midtjylland

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Cyberdivisionen søger elementleder til Metode og Modning

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

Alfredo Paladino

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

Sophie Dalsgaard Myhrmann

Elbek & Vejrup A/S

IFS Danmark A/S har pr. 1. oktober 2026 ansat Annette Macsay Mostrup som Channel Manager Nordics. Annette skal især beskæftige sig med at udvikle og styrke IFS’ kanal- og forhandlerøkosystem i Norden. Annette kommer fra en stilling som Regional Partner Manager Nordics hos Keepit. Annette har tidligere beskæftiget sig med partnerudvikling og kanalstrategi i virksomheder som Citrix, VMware, Splunk og Zscaler. Nyt job

Annette Macsay Mostrup

IFS Danmark A/S

Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

Johnny Krogsboll

Arctic Wolf Networks