Voldsoffer skal vidne i ny IT Factory-retssag

Medejer af IT Factory, Allan Vestergaard, der blev slået ned uden for sit hjem for nøjagtig to år siden, skal i vidneskranken for allerførste gang.

Artikel top billede

Klokken er 06:55. Det er den 24. november. Det ringer på døren hos Allan Vestergaard i Farum, nord for København.

En mand beder om hjælp
til at starte sin bil. 

Allan Vestergaard vil gerne hjælpe, men på vej hen til bilen bliver han slået gentagne gange i hovedet med en lægtehammer.

...

Det brutale overfald 24. november 2008, der kunne have kostet forretnings-manden livet, er fortsat uopklaret.

Samtidig er Allan Vestergaards rolle en af de helt store løse ender i IT Factory-sagen.

Allan Vestergaard ejede 50 procent af selskabet Agios United. Et selskab, Stein Bagger ejede den anden halvdel af, og som sad på en stor portion af IT Factory-aktierne.

Nu skal Allan Vestergaard vidne i erstatningssagen mod KPMG og den tidligere bestyrelse i form af Asger Jensby og Henning Børgesen.

Det fremgår af en foreløbig vidneliste i kurators stævning, som Computerworld er i besiddelse af.

Uopklaret - sigtelse droppet

Tidligere var Stein Bagger sigtet for at have bestilt overfaldet på Allan Vestergaard, men sigtelsen er siden blevet droppet af politiet.

Nordsjællands Politi var ellers forinden meget optimistisk med hensyn til en opklaring.

Således udsendte man en pressemeddelelse om, at "der på gerningsstedet blev fundet biologiske spor, der kan føre til identificering af en gerningsmand".

Men i sidste ende måtte politiet opgive sagen.

Dermed bliver overfaldet på Allan Vestergaard, som er tidligere bankmand og fik omkring 100.000 kroner om måneden i honorarer hos IT Factory, næppe opklaret foreløbig - om  nogensinde.

Allan Vestergaards egne sikkerhedsfolk fik i øvrigt på et tidspunkt selv politiet på nakken.

Det skete, da sikkerhedsfolkene inden en ransagning af Allan Vestergaards hjem fjernede flere genstande.

Ifølge livvagten dog ikke noget af betydning.

Levede under jorden

Siden overfaldet har Allan Vestergaard været så godt som usynlig.

Han har angiveligt levet under jorden og frygtet for sit liv.  

Kun få udtalelser er det blevet til i medierne. Allan Vestergaard er således fortsat en af de mest ubeskrevne personer i IT Factory-sagen.

Det på trods af, at han dagen før overfaldet - den 23. november 2008 - angiveligt bad om et møde med Stein Bagger og Erik Ove.

Og få dage efter overfaldet på Allan Vestergaard, som kostede ham 17 sting i hovedet og otte på resten af kroppen, flygtede Stein Bagger fra Dubai efter at skulle have deltaget i en telekonference med blandt andre Allan Vestergaard om at købe Asger Jensby ud af IT Factory for en milliard kroner.

Noget går imidlertid galt. Det er fortsat uklart hvad. 

Allan Vestergaard har kendt Stein Bagger siden 2001 ifølge Erik Oves bog om sagen.

Sikkert er det dog, at Allan Vestergaard har været tæt på de absolutte hovedpersoner i sagen under de mest dramatiske øjeblikke i IT Factorys historie. 

Asger Jensby har, efter skandalen brød ud, fortalt, at han intet kendte til Allan Vestergaard. Det viste sig efterfølgende ikke at være sandt.

Tilbage står imidlertid, at forholdet mellem trekløveret Jensby, Bagger og Vestergaard unægtelig er omgærdet af stor mystik.

Præcis, hvad Allan Vestergaard skal vidne om i erstatningssagen, fremgår ikke af stævningen.

Advokat og IBM-folk

Også Peter Sølbeck, der via Sølco A/S havde interesser i IT Factory, bliver i øvrigt indkaldt som vidne i erstatningssagen. 
 
Af vidnelisten finder man andre interessante nøglepersoner i sagen, som advokat Michael Ziegler, der arbejdede for Stein Bagger, Asger Jensby og IT Factory.
 
Ud over de allerede kendte navne fra sagen med IT Factorys tidligere direktion og kommunikationsrådgiver Erik Ove i spidsen, finder man også IBM og Danske Bank-folk på listen.  
  
Du kan læse hele listen herunder.

Se hele vidnelisten her

Her er den foreløbige vidneliste i erstatningssagen:

Sagsøgerne agter at føre følgende vidner: 
 
Jeanette Lorenzen, tidligere CFO, IT Factory A/S
 
Karina Buch, tidligere COO, IT Factory A/S
 
Carsten Sjørup, tidligere CTO, IT Factory A/S
 
Henrik Jeberg, tidligere CSO, IT Factory A/S
 
Britta Duelund, tidligere bogholder, IT Factory A/S
 
Kim Meier, tidligere HR Chef, IT Factory A/S
 
Allan Vestergaard, Investeringsrådgiver
 
Erik Ove, kommunikationsrådgiver
 
Lars Brammer, økonomidirektør, JMI Invest A/S
 
Peter Sølbeck, direktør, Sølco A/S
 
Michael Amstrup, advokat
 
Michael Ziegler, advokat
 
Torben Nørskov, advokat 
 
Thomas Odgaard, Skat
 
Henrik Sørensen, Skat 
 
Bjarne Jørgensen, IBM Denmark A/S
 
Peter Stenhøj, IBM Danmark A/S
 
Claus Tanggard, landechef Danmark - Siemens Financial Services
 
Pelle Uppman, sælger - Siemens Financial Services
 
Patrik Olsson, kreditchef i Norden - Siemens Financial Services
 
Stefan Hadarsson, kreditanalytiker - Siemens Financial Services 
 
Carsten Kongstad, Kreditafdelingen SEB
 
Ulrik Bjerg-Petersen, direktør - Lion Leasing A/S
 
Per Klitt Jensen, kreditdirektør, Sydbank A/S (tidl. Sydleasing)
 
Ole Håkansson, tidligere salgschef DNB Nord
 
Kent Steffensen, account manager, Fortis Lease
 
John Kyvsgaard, general manager, Fortis Lease
 
Søren Mikkelsen, Senior Erhvervsrådgiver, Danske Bank A/S
 
Kim Stagge, Salgschef, Danske Bank A/S

Stig Levin, Senior Kreditkonsulent, Danske Bank A/S

Klaus Søndergaard, tidl. kreditdirektør Nordania Leasing, Danske Bank A/S

Jan Nielsen, underdirektør, Danske Leasing, Danske Bank A/S 
 
NB. Også repræsentanter fra de andre leasingselskaber vil blive indkaldt, oplyser Boris Frederiksen i stævningen.

Annonce

Københavns Universitet

Platform Engineer

Københavnsområdet

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Senior specialister (Datacenter Network) til Forsvarets nye Digitale Backbone

Midtjylland

Forsvarets Efterretningstjeneste

Critical Operations Technicians (ITI) søges til FE’s nye datacentre

Københavnsområdet

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Andre events | Charlottenlund

Roundtable: Skalér teknologien. Bevar kontrollen

Skab målbar forretningsværdi med cloud og AI. Bevar kontrollen over data, omkostninger og leverandørafhængigheder. Mød Årets CIO 2026 Claus Thomsen fra Lundbeck, og del erfaringer med andre digitale ledere i et roundtable om modernisering,...

It-løsninger | Online

ERP Insights 2026

Webinaret giver et samlet overblik over, hvordan ERP-landskabet ændrer sig, og hvilke arkitekturvalg der får direkte betydning for forretningens evne til at tilpasse sig.

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

Sophie Dalsgaard Myhrmann

Elbek & Vejrup A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

Allan Kimmer Jensen

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S

Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job