Læs også:
Teleselskaber har igen udleveret gamle logningsdata
Mere end dobbelt så mange gange som i 2008 har politi og efterretningstjenester i 2009 fået udleveret logningsdata om danske borgeres og virksomheders brug af telefoner, internet og mail fra teleselskaberne.
Det er sket, selvom oplysningerne burde være slettet efter 12 måneder.
Mens teleselskaberne 37 gange i 2008 udleverede logningsdata, der havde passeret sidste udløbsdato, steg tallet i 2009 til 76 gange.
Det fremgår af en afrapportering om myndighedernes brug af loggede data i 2009, som Justitsministeriet skal sende til EU-Kommissionen.
Det er ikke første gang, at teleselskaberne udleverer data, som burde have været slettet.
Sidste år undrede Datatilsynet og Folktingets retsudvalg sig over første udgave af logningstallene fra Justitsminsteriet, og afkrævede med en såkaldt egendriftssag Justitsministeriet en forklaring på, hvorfor data tilsyneladende blev opbevaret mere end 12 måneder.
Samtidig gik også Folketingets Retsudvalg ind i sagen, hvor næstformand Anne Baastrup (SF) pegede på, at daværende justitsminister Brian Mikkelsen (K) burde forklare, hvad der var op og ned i sagen.
Justitsministeriet slog imidlertid fast, at politiet frit kan indhente logningsdata, uanset om oplysningerne er fremkommet i uoverensstemmelse med tidsbegrænsningen for opbevaring af logningsdata eller under lovlige forudsætninger.
En tolkning som blev bekræftet af juraprofessor ved Københavns Universitet, Peter Blume.
"Politiet er ikke udelukket fra at få disse data, selv om de ikke burde være logget eller ikke burde have været til stede," sagde Peter Blume til Computerworld.
"Hvis justitsministeren, da bekendtgørelsen blev lavet, mente, at det rent faktisk var vigtigt med to eller fem års frist, hvorfor har hun så ikke lavet det?," spurgte Anne Baastrup.
Senere forklarerede teleselskaberne, at der var tale om udleveret data indsamlet som følge af bogføringsloven, som fordrer at teleselskaberne af hensyn til debition af kunderne opbevarer data i op til fem år.
Imidlertid er logningsdata og bogføringsdata ifølge branchen stort set identisk, og har derfor en reel efterforskningsmæssig værdi for myndighederne.
Samtidig understregede teleselskaberne, at den fastsatte grænse på at lagre logningsdata maskimalt i 12 måneder på grund af bogføringsloven er uden praktisk effekt.
Undersøger effekt af logning
Både det danske Justitsministerium og EU er i øjeblikket ved at genmemgå, om logningsbekendtgørelsen skal ændres.
Netop den danske regel om en genovervejelse af logningsbekendtgørelsen var i foråret ganske tæt på helt at blive fjernet med et pennestrøg.
I forbindelse med lovforslaget spurgte Justitministeriet blandt andet Politiets Efterretningstjeneste til erfaringerne med logningsbekendtgørelsen, hvor politiet slog på tromme for, at det kan blive nødvendigt at udvide loven.
En i første omgang lækket og senere offentliggjort EU-rapport, afslørede tilbage i maj, at politiet kun sjældent har brug for ældre trafikdata. Kun 13 procent af de data, politiet efterspørger, er således ældre end seks måneder.
Både før og efter indførelsen var logningsbekendgørelsen centrum for en stormfuld debat, fordi logningen ifølge kritikere er let at undgå, omkostningsfuld for telebranchen, og undergravede privaltlivsbeskyttelsen.
Læs også:
Teleselskaber har igen udleveret gamle logningsdata
