Sådan udbetaler ATP 140 milliarder til danskerne

Om to år skal myndigheden Udbetaling Danmark overtage kommunale milliardudbetalinger til to millioner danskere. ATP står bag myndigheden og mener ikke, at der er tale om et it-projekt.

Artikel top billede

"Dette er ikke et stort it-projekt."
 
Så klart kommenterer ATP's underdirektør, Hans Christian Jelstrup, den kommende administrationsudskiftning i udbetalingen af 140 milliarder kroner årligt til omkring to millioner danskere via den nye offentlige myndighed Udbetaling Danmark.
 
Men det mere end lugter af it-projekt, når ATP med Udbetaling Danmark fra senest 1. november 2012 overtager administrationen, driften og udbetalingen af folkepension, førtidspension, boligstøtte, barselsdagpenge og forskudsvist udbetalt børnebidrag fra kommunerne.
 
Der mangler blot den endelige tredjebehandling i Folketinget den 17. december, før lovgrundlaget for den selvejende institution, Udbetaling Danmark, falder på plads.
 
Alle forventer dog, at vedtagelsen er en formalitet og årligt vil spare kommunerne omkring 300 millioner kroner på lønninger og administration om året, når først etableringsomkostningerne på nogenlunde samme beløb er tilbagebetalt.
 
Beslutninger bliver til it-projekter
Med den tyske finansminister Wolfgang Schaubles (CDU) ord, "Ethvert politisk initiativ bliver på tidspunkt til et it-projekt ", in mente, kan heller ikke ATP's kommende status som udbetaler af godt 10 milliarder kroner om måneden undgå at berøre informationsteknologi.
 
Slet ikke.
 
Heller ikke, selv om ATP-underdirektør Hans Christian Jelstrup forsøger at neddrosle it-kompleksiteten i projektet.
 
"Vi har stor fokus på sikker drift, for vi skal varetage udbetalingen af borgernes grundforsørgelse. Folks penge skal bare være der til tiden," fastslår han.
 
Hans Christian Jelstrup forklarer, at de nuværende kommuneaftaler med KMD og monopolsystemerne til udbetaling af overførselsindkomsterne bliver overført til Udbetaling Danmark indtil minimum 2014.
 
Derfor kan Udbetaling Danmark indtil da købe ydelser, drift og vedligeholdelse af KMD (på nær enkelte randsystemer som eksempelvis regnskabssystemer) på samme vilkår som kommunerne - dog med sine egne stordriftsfordele.
 
De aftaler har en anslået værdi på mere end en halv milliard kroner om året.
 
"Hvis der mod forventning skulle gå noget galt, så er vi i gang med at lægge planer for worst case scenarioer," lyder det fra Hans Christian, som dog forventer, at alle udbetalinger vil køre som business as usual i KMD's datacentre.
 
Udbud efter undtagelse
Han forklarer, at en undtagelsesbestemmelse i lovgivningen gør, at ATP/Udbetaling Danmark i første omgang ikke behøver at gå i udbud.
 
Og det passer ATP ganske fortræffeligt.
 
"Vi retter kun i KMD-systemerne, når det er strengt nødvendigt, for det skal bare virke fra starten," siger Hans Christian.
 
Udbetaling Danmark er dog udbudsforpligtet og derfor gået i gang med forberedelserne til udbud. Hvornår det kommer, kan Hans Christian Jelstrup dog ikke komme nærmere ind på.
 
"Men vi er selvfølgelig selv interesseret i at købe de bedste og biligste systemer, og det er ikke nødvendigvis hos KMD, siger han og forklarer samtidig, at store, internationale spillere til udvikling af offentlige systemer først bliver interesserede, når der for alvor er en masse borgere og dermed penge i systemerne.
 
It bliver hovedværktøjet om to år
Den slags overvejelser bliver formentlig først aktuelle, når digitalisering og effektivisering for alvor fletter fingre i Udbetaling Danmarks fase to i 2014, efter myndigheden har fået fast greb om den sikre drift.
 
"Vi tilstræber i fase to i endnu højere grad at fokusere på at ensrette og centralisere processerne og gøre tingene ensartet ud fra nuværende best pratice i kommunerne. Og vi vil selvfølgelig selv samle op på vores egne erfaringer og lære af dem," fortæller Hans Christian, som har fået hjælp fra en KL-nedsat arbejdsgruppe til at udvælge og udpege best practice i kommunerne.
 
For borgerne vil effektiviseringen betyde en øget grad af selvbetjening - formentlig med NemID-logon til tilmeldinger, afmeldinger og administration af deres overførselsindtægter.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. november 2025 ansat Christian Homann som Projektleder ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Digitaliseringschef hos EUC Nordvest. Han er uddannet med en Cand.it og har en del års erfaring med projektledelse. Nyt job

    Christian Homann

    Netip A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Alexander Bendix som Consultant. Han skal især beskæftige sig med tilføre nye, friske perspektiver og værdifuld viden til NORRIQS Data & AI-afdeling. Nyt job

    Alexander Bendix

    Norriq Danmark A/S

    Alcadon ApS har pr. 1. januar 2026 ansat Per Claus Henriksen som Datacenter-specialist. Per skal især beskæftige sig med opbygning og udvikling af Alcadons datacenterforretning. Per har tidligere beskæftiget sig med forskellige facetter af datacenterbranchen. Både via PR-bureau og som ansat i datacentre. Nyt job

    Per Claus Henriksen

    Alcadon ApS

    Netip A/S har pr. 1. november 2025 ansat Nikolaj Vesterbrandt som Datateknikerelev ved netIP's afdeling i Rødekro. Han er uddannet IT-supporter ved Aabenraa Kommune og videreuddanner sig nu til Datatekniker. Nyt job