Fremtids-bærbar fra Acer har to skærme

Iconia fra Acer har intet normalt tastatur. I stedet er den bærbare computer udstyret med to trykfølsomme 14 tommer skærme, der understøtter multitouch. Se et bud på fremtidens bærbar her.

Vi er vant til at have trykfølsomme skærme på vores mobiltelefoner, og snart skal vi måske også til at vænne os til det på vores computere.

Acer har netop lanceret en helt specielt bærbar computer ved navn Iconia, der udmærker sig ved at have skrottet det fysiske tastatur til fordel for en skærm, der understøtter multitouch.

Alt i alt er computeren dermed udstyret med to trykfølsomme 14 tommer skærme, hvor den ene kan forvandles til virtuelt keyboard.

Acer kalder selv sin nye computer for en touchbook, og begge skærme har en opløsning på 1366 gange 768 pixels.

Du kan splitte websider og dokumenter over de to skærme, og ifølge Acer skulle de være ridsefri og fri for fedtfingre takket være teknologien Gorilla Glass.

Husk opladeren

Ideen med at bruge dobbelt skærme på en bærbar er i øvrigt ikke helt ny. Vi har tidligere blandt andet set Toshiba Libretto W100, og Microsoft nåede også at fremvise lidt af Courier UX, der dog afgik ved døden på tegnebordet og aldrig kom i produktion.

Computeren Iconia vejer 2,8 kilo, og ifølge Acer er det kun muligt at suge tre timer ud af det fire-cellede batteri.

Den lave batterilevetid skyldes blandt andet, at det er strømkrævende at have to 14 tommer skærme aktive ad gangen, og derfor er Iconia ikke en maskine, du skal flytte alt for langt væk fra stikkontakten.

Acer Iconia er klar i flere forskellige hardwarekonfigurationer, hvor grundelementerne er Windows 7 Home Premium og en Core i5-processor, mens ram, harddisk og grafikkort kan variere.

Den nye bærbare computer fra Acer skulle være klar i de danske butikker i løbet af de tre første måneder af 2011, men prisen er ikke lagt fast endnu.

Engadget.com har allerede haft fingre i maskinen, og du kan se en video af det her:

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job
    Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

    Honey Arora

    Immeo

    Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job
    Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

    Jakob Dirksen

    GlobalConnect