It-virksomheden Saab Danmark får ny direktør

Heino Lundgren skal fremover stå i spidsen for Saab Danmark, der udvikler kommunikationsværkstøjer til militær brug. To nyudviklinger skal drive forretningen frem.

Artikel top billede

Heino Lundgren er ny direktør for Saab Danmark.

Computerworld fanger en travl Heino Lundgren på telefon fra Københavns Lufthavn, hvorfra han er på vej til møde i Saab Danmarks hjemby, Sønderborg.

Han er netop tiltrådt som ny administrerende direktør for producenten af militære it-systemer, Saab Danmark, tidligere Mærsk Data Defence, som i dag beskæftiger 70 ansatte.

Heino Lundgren, der oprindeligt har en uddannelse som revisor, har de sidste tre år siddet som økonomidirektør i Saab Danmark.

Han kender derfor allerede virksomhedens udfordringer indgående.

"Jeg har en klar vision om, at den her virksomhed skal i vækst," fortæller Heino Lundgren til Computerworld.

Udskiftningen på topposten sker som et led i en omstrukturering i Saab, hvor den danske afdeling bliver rykket ind under Saab Communications i Sverige.

Den tidligere administrerende direktør, Troels Birkedal, fratræder efter gensidig aftale med Saab, fortæller Heino Lundgren.

Treårs-turnaround

Saab Danmark har de seneste år været ramt hårdt på omsætning og indtjening.

I 2007 var underskuddet på 39 millioner kroner, og fra 2008 til 2009 faldt omsætningen med 45 millioner. Til gengæld var resultatet sidste år positivt med et plus på 2,6 millioner kroner.
"Vi har været igennem en periode, hvor vi har været nødt til at lukket kontoret i København og foretage en turnaround," fortæller Heino Lundgren.

Noget af det, der kostede penge og omsætning for firmaet, var striden om det digitale kommando- og kontrolsystem, Daccis (Danish Army Command Control and Information System).

It-system droppet

Oprindeligt havde Saab Danmark et kontor i København, som udelukkende beskæftigede sig med det omdiskuterede Daccis-system, som blev udviklet til den danske hær.

I 2008 valgte forsvaret imidlertid at skrotte systemet efter 12 års udviklingsarbejde, hvilket førte til nedlukningen af afdelingen i København og et retsligt pengeslagsmål med forsvaret.

Den sag endte med, at Forsvaret skulle betale godt 40 millioner kroner i godtgørelse til Saab Danmark.

Her er de to nye vækstmotorer

Der er også gået mange penge til udvikling af nye produkter de seneste år.

To nye produkter klar til affyring

Det er der blandt andet kommet to produkter ud af, som skal være med til at drive væksten i fremtiden: Mine Warfare og Tacticall. 

Tacticall er en produktportefølje, der blandt andet indeholder kommunikationsudstyr der kan integrere telefon, radio og internt kommunikationsudstyr i én enhed.

"Vores kommunikationsprodukter kan eksempelvis både indgå i Saabs fly og det kommunikationsudstyr, som søværnet eller hæren bruger. Hvis vi får det integreret deri, så har det et kæmpe potentiale, og det skal vi sørge for at få udnyttet nu," siger Heino Lundgren.

Minerydning på havets bund

Mine Warfare er et minesøgningssystem, der sættes ombord på et moderskib, som derfra fjernstyrer en eller flere mindre droner, der afsøger vandet for miner.

Det kan også bruges til minerydning.

Søværnet er blandt brugerne af systemet, der i februar resulterede i fundet af to miner fra 2. Verdenskrig i Kattegat.

Heino Lundgren fortæller, at udviklingen af de militært orienterede produkter ikke adskiller sig drastisk fra måden, man gør det på i andre virksomheder.

Til gengæld er sikkerheden omkring Saabs aktiviteter på et helt andet niveau end normalt.

Eksempelvis er alle medarbejderne godkendt af Forsvarets Efterretningstjeneste

Læses lige nu

    Annonce

    Event: Årets CISO 2026

    Sikkerhed | Kongens Lyngby

    Årets CISO 2026 hylder de sikkerhedsledere, der skaber robusthed i et sikkerhedslandskab under pres – og som formår at løfte cyber- og informationssikkerhed fra teknisk disciplin til strategisk ledelsesopgave.

    22. oktober 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Martin Grooss Carpentier, Software Architect hos Kamstrup, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
    Norriq Danmark A/S har pr. 1. december 2025 ansat Thomas Harboe Hald som Director Commercial Excellence. Thomas skal især beskæftige sig med opbygge og lede vores nye Customer Excellence Office. Thomas kommer fra en stilling som Partner hos Deloitte. Thomas er uddannet hos Copenhagen Business School som Graduate Diploma in Business Administration, Sales & Marketing. Thomas har tidligere beskæftiget sig med digital transformation, IT-strategi, ERP og forretningsudvikling. Nyt job

    Thomas Harboe Hald

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

    Allan Kimmer Jensen

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Nanna-Louise Aae Kudahl som Project Manager. Hun skal især beskæftige sig med drive vores Business Central-projekter i samarbejde med resten af sine nye kollegaer i ERP. Hun kommer fra en stilling som Product Manager hos KMD A/S. Hun er uddannet på Aalborg Universitet i kommunikation og Digitale Medier og har en kandidat i IT-ledelse. Nyt job

    Nanna-Louise Aae Kudahl

    Norriq Danmark A/S