ComputerViews: Fik brugerne magten over digitaliseringen den 27. januar 2010? Det var dagen, hvor Apples Steve Jobs præsenterede den originale iPad, som under alle omstændigheder er en vigtig brik i digitaliseringen, fordi den markerer gennembruddet for tablet-computeren.
It-året 2010 tegnede konturerne af fremtidens digitale tredeling. Øverst i tredelingen er brugernes anvendelse af digitale løsninger, som har taget et kvantespring med iPad-en.
Det nederste lag er der, hvor digitaliseringen bliver produceret: datacentre, datanetværk, hardwaren, softwaren, udviklingen og driften. Mens det midterste lag er ledelse og altså der, hvor beslutningerne om digitalisering skal foregå.
Amok i tablet
I næste uge vil verdens største forbrugerelektronikmesse CES gå amok i nye tablet-computere. Stort set alle it-leverandører vil på banen med produkter, der skal tage konkurrencen op med Apples iPad.
Tablet-computerne repræsenterer brugernes magt i digitaliseringen. Det lækre, overskuelige, intuitivt betjente og altid forbundne format gør det muligt at være på, når man vil og ikke bare forvente men forlange at digital service er en del af næsten alle aktiviteter i både arbejds- og privatliv.
Hvis brugerne fik magten over digitaliseringen den 27. januar 2010, så er spørgsmålet om, der bliver noget at fejre eller mindes, når historien skal skrives om 10, 20 og 25 år?
Magtens betydning
For magten over digitaliseringen ligger først og fremmest i brugernes mulighed for at efterspørge digital service i dagligdagen og indrette for eksempel indkøb, kulturelle aktiviteter og politisk adfærd efter forventningen om digital service. Jo nemmere det er at bruge digital service, desto større er sandsynligheden for, at brugerne vil miste tålmodigheden med virksomheder, organisationer og politikere, der ikke bruger digitaliseringen som middel.
Tablet-computerne er vigtige, fordi formatet tilsyneladende er meget tæt på at være den optimale måde for mennesker at være digitale og mobile. Især er den effektive touch screen teknologi en afgørende faktor i samspillet mellem menneske og maskine, som i de næste par år vil dukke op i uendeligt mange produkter.
Input fra spilindustrien
Spilindustrien leverede en anden vigtig udvikling i samspillet mellem menneske og maskine og dermed brugenes mulighed for at integrere digital service i hverdagen. I efteråret lancerede Microsoft Kinect til spillekonsollen Xbox.
Kinect er en løsning, som lader brugerne styre Xbox-spil via en ekstern enhed, som med kameraer og mikrofoner registrerer bevægelser og tale. Konkurrenterne Sony og Nintendo har lignende koncepter.
Men det er muligheden for at udbrede det nu tilsyneladende velfungerende input-koncept baseret på bevægelse og tale til andet end spillekonsoller som indeholder store perspektiver for digitaliseringen - fra mobiler og tablet i hånden på brugerne til storskærme i indkøbscentre.
Det nederste lag og akilleshælen
2010 var året, hvor it-branchen med ordet cloud computing for alvor fik maveindholdet til at vende sig hos mange. Men begrebet bliver brugt så meget lige nu, fordi it-branchen investerer heftigt i datacentre og udvikling af applikationer, der skal lejes ud for bogstavelig talt at gøre det muligt at skrue op og ned for it-anvendelsen i virksomheder og dermed sikre et udbud af digital service, der lever op til brugernes efterspørgsel.
På netværks- eller trafiksiden er der også god udvikling. I løbet af 2011 bliver de mobile netværk i Danmark opgraderet med den såkaldte Long Term Evolution-teknologi, der gør mulighederne for dataanvendelse endnu bedre.
Selvom telelselskaberne lige nu diskuterer om etiketten på den nye teknologi, så vil opgraderingen være et skridt i den rigtige retning, hvor det er uden betydning, om brugerne anvender faste eller mobile forbindelser.
Akilleshælen er ledelse
Akilleshælen i fremtidens digitale tredeling er det midterste lag: ledelsen. Det er her hvor ledere - altså både chefer i det private og offentlige erhvervsliv men også politikere og ultimativt borgere i demokratier skal beslutte, hvordan brugernes ønske om digital service skal opfyldes ved at understøtte og integrere informationsteknologien i vores hverdag.
I 2010 blev den digitale tinglysning og NemID to forskellige men meget spektakulære eksempler på, hvor store problemer der kan skabes i ledelseslaget - uanset om problemet handler om manglende forventningsafstemning, teknologivalg eller noget helt tredje.
I det offentlige bliver den type problemer meget synlige, mens private virksomheder søger at holde problemerne langt fra offentlighedens søgelys - men de er der.
Ledelse med it bliver et ligeså centralt begreb i de kommende år, som it-ledelse er blevet det i de seneste år - både i offentlig ledelse, ledelse af private virksomheder, selvledelse og stort set hvilken som helst form for ledelse.
Hvis der ikke er nogen, som har lyst til at gribe teten og skabe et forspring, så løser problemet sig selv i løbet af et par generationer, når ledere der er vokset op med internettet får magten i ledelseslaget.
