Små it-firmaer får statslig starthjælp med milliard-lån

Med statslige udlån på op mod 10 milliarder kroner i risikovillig kapital, håber brancheforeningen IT-Branchen, at små danske it-virksomheder kan få smurt gang i hjulene.

Artikel top billede

Nu kan der være tiltrængt økonomisk hjælp på vej til de mindste af it-branchens slunkne kasser.

For regeringen har i dag med parlamentarisk opbakning fra Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne indgået en aftale med pensionsinstitutterne LD, ATP og F&P om at udlåne op mod 10 milliarder kroner til små og mellemstore danske iværksættervirksomheder i risikovillig kapital. 
  
Den udmelding ser brancheforeningen IT-Branchen som en kærkommen håndsrækning, hvis ikke redningskrans, til små og mellemstore it-selskaber.

"Det er især positivt, at der er stort fokus på risikovillig kapital målrettet iværksættere og små og mellemstore virksomheder med vækstpotentiale. Det giver muligheder for især mange innovative it-virksomheder," lyder det fra IT-Branchens direktør, Morten Bangsgaard.

Kommer ikke for sent   
Og håndsrækningen kommer ikke et øjeblik for tidligt.
 
"Vi har desperat brug for flere vækstvirksomheder i Danmark. Den nye iværksætterpakke er en tiltrængt indsprøjtning til de små- og mellemstore virksomheder," siger Morten Bangsgaard.
 
Aftalen er formelt underskrevet af økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) samt pensionsinstitutterne LD, ATP og F&P, der stiller minimum fem milliarder til rådighed til statslån. 
 
Det bliver det nyoprettede statslige investeringsselskab, Dansk Vækstkapital, der kommer til at administrere lånene, hvor vilkårene endnu ikke er offentliggjort.
 
En lånetype til it-branchen

Lånene er groft sagt delt op efter, hvilken type virksomhed, man sidder for bordenden i.
 
IT-Branchen peger især på, at lånetypen Vækstlån på op mod 7,5 millioner kroner til iværksættervirksomheder med relativt stort kapitalbehov og lang vej til omsætning er som skræddersyet til mange små og mellemstore it-virksomheder.
 
"Software-virksomheder har en lang udviklingsproces, og derfor er der lang tid til, at der kommer penge i kassen. Set i det lys, vil Vækstlån derfor givetvis tiltrække mange nystartede it-selskaber," lyder meldingen fra IT-Branchen.

Annonceindlæg fra Deloitte

Teknologi i sig selv forandrer ikke noget:

AI skal væves ind i kultur og processer for at skabe reel forretningsværdi

AGITO Medical A/S

IT Operations Lead

Nordjylland

Styrelsen For It og Læring

Erfaren enterprise-arkitekt til tværgående arkitekturenhed

Københavnsområdet

Danoffice IT

Head of Business Enablement

Midtjylland

Navnenyt fra it-Danmark

IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

Marlene Gudman

IFS Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

Honey Arora

Immeo

Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

Dan Toft

Pinksky ApS