Morgen-briefing: Bankdata-profil ny næstformand i Rådet for Digital Sikkerhed / Microsoft klar med dialogplan for naboer til danske datacentre / Ansatte: AI giver os flere opgaver i det skjulte

Bankdata-profil ny næstformand i Rådet for Digital Sikkerhed. Microsoft klar med dialogplan for naboer til danske datacentre. Ansatte: AI giver os flere opgaver i det skjulte. Bang & Olufsen i tæt samarbejde med Motorola.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Velkommen til torsdagens morgen-briefing fra Computerworld

Der er dem, der mener, at den største og vigtigste underliggende metatrend i vores tid er, at alting accellererer.

Uanset hvor vi kigger hen, forøges tempoet. Vi skal lære mere hurtigere, og vi skal tilpasse os hurtigere til alle de forhold, der hele tiden forandrer sig i et højere tempo.

AI har sat ekstra ild under trenden og fået tempoet til nærmest at eksplodere fremad mange forskellige steder og på mange forskellige måder.

Lad os derfor lige tage en dyb indånding og prøve at se udviklingen i forhold til dens historiske plads i verden og menneskehedens historie.

For mens også accellerationen accellererer helt vildt, er det nemt at glemme, at det faktisk ikke ret lang tid siden, at den industrielle og maskinelle og teknologiske tid begyndte.

I dag er det for eksempel præcis blot 78 år siden, at Honda Motor Company - i dag en af verdens største producenter af motorer og køretøjer - blev grundlagt af den da 41-årige stempel-mekaniker Soichiro Honda i provinsbyen Hamamatsu 300 kilometer uden for Tokyo.

Den slags betyder noget for i hvert fald denne signatur, der - som mange andre - har en forkærlighed for motorcykler fra bemeldte producent.

Og ja, det er blot 97 år siden, at den første flyvning alene på instrumenter blev foretaget, og det var et vildt stunt dengang, som blev udført af den amerikanske pilot og vovehals Johnny Doolittle i en lille dobbeltdækker, hvor han sad overdækket af tæpper og presenninger, så han ikke kunne se ud, men alene måtte forholde sig til de ombordværende, meget simple instrumenter for at komme levende ned på jorden igen.

Og ja, både han og flyvemaskinen, en Consolidated NY-2, overlevede. Faktisk blev Doolittle 96 år og nåede at blive højtestimeret flyver-general, inden han gik på pension.

I dag er blindflyvning som bekendt piece of cake på grund af smart og intelligent teknologi, der har udviklet sig helt vildt siden Johnnys flyvetur. Må det blive ved på den måde.

Men nok om det, nu skal vi videre i teksten. Din morgen-pilot i fuldt overdækket tilstand - men dog ikke på automatpilot - denne morgen er Dan Jensen.

Bankdata-profil ny næstformand i Rådet for Digital Sikkerhed

Bankdatas AI-chef, Michael Lind Mortensen, bliver ny næstforperson i Rådet for Digital Sikkerhedm efter en årrække som medlem af bestyrelsen.

Her skal han blandt andet bidrage til 'arbejdet med kunstig intelligens, cybersikkerhed og digital regulering,' meddeler rådet.

Formandsskabet i rådet kommer nu til at bestå af tre personer, nemlig forperson Henning Mortensen, der til daglig er CISO i Brødrene A. O. Johansen, næstforperson Anne Dorte Bach, der er it-sikkerhedschef i Gyldendal samt altså Michael Lind Mortensen, der til daglig har titel af Senior Manager for Code Delivery Tools i Bankdata.

"AI er et uundgåeligt emne for rådet, og Michael har konkret erfaring med AI i en stor organisation, der opererer i en hårdt reguleret sektor. Det er derfor meget værdifuldt for os, at Michael bliver en del af formandskabet,” siger Henning Mortensen.

Microsoft klar med dialogplan for naboer til datacentre i Varde Kommune

Microsoft er klar med sin overordnede plan for, hvordan selskabet vil indgå i 'dialog om kompensation' med de nærmeste naboer til selskabets to datacenter-projekter i Varde Kommune.

Kommunen gav i sommer Microsoft besked på at udarbejde en sådan plan som en betingelse for, at projektet overhovedet kunne blive til noget.

Det kan du læse mere om her: Microsoft skal kompensere naboer til kommende nye kæmpe-datacentre - ellers stopper kommune processen.'

Microsoft har nu afleveret sin formelle plan for, hvordan selskabet vil håndtere dialogen med naboerne.

Modellen "er let at forstå, praktisk at anvende og retfærdig for de nærmeste naboer. Vores ambition er at bidrage til tryghed, styrke tilliden til planlægningsprocessen og sikre, at projekterne udvikles i respektfuldt samarbejde med Varde Kommune og lokalområdet," lyder det fra Microsoft.

Du kan læse hele selskabets plan her: Microsofts erklæring om dialog og kompensation.

Ansatte: AI giver os flere opgaver i det skjulte

Fire ud 10 personer oplever, at AI rent faktisk øger deres arbejdsbyrde, konkluderer en ny undersøgelse, som IBM har udarbejdet med deltagelse af 1.500 HR-direktører og 8.800 ansatte i selskaber fordelt over hele verden.

80 procent af HR-direktørerne ser klart, at AI skaber det, der kaldes for 'usynligt arbejde' for medarbejderne.

Det tæller eksempelvis "validering af AI's anbefalinger, fejlrettelser, kontekstualisering og håndtering af undtagelser," som det hedder.

Samtidig begår AI fejl, som medarbejderne skal stå på mål for, mens mange samtidig er nervøse for enten at udfordre eller helt set bort fra AI-systemernes anbefalinger.

"Kritisk tænkning er den kompetence, som medarbejderne oftest oplever er under pres. Samtidig fremhæver de adspurgte HR-direktører netop kritisk tænkning (57 procent) og menneskelig dømmekraft (48 procent) som blandt de vigtigste kompetencer i fremtidens arbejdsstyrke," lyder det fra IBM.

Du kan læse hele undersøgelsen fra IBM her.

Bang & Olufsen i tæt samarbejde med Motorola

Danske Bang & Olufsen indgår partnerskab med den amerikanske mobilproducent Motorola.

Samarbejdet betyder, at B&O skal udvikle lyd-teknologi til topversionerne af Motorolas enheder, som skal kunne levere en "enestående lydoplevelse gennem ‘’Audio by Bang & Olufsen," meddeler selskaberne.

"Motorola og Bang & Olufsen vil arbejde sammen om at gøre lyden til en bevidst og integreret del af produktoplevelsen," som det hedder.

Læses lige nu

    Annonce

    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Jura | København

    Compliance Day 2026

    Computerworld samler NIS2, AI Act, DORA, GDPR og ledelsesansvar i ét skarpt program. Få styr på kravene og omsæt dem til styring, beslutninger og handling i hverdagen. Tilmeld dig Compliance Day.

    Sikkerhed | Kongens Lyngby

    Hele Danmark øver

    Digitalisering skaber både muligheder og sårbarheder. Hele Danmark Øver styrker virksomhedernes beredskab gennem praktiske øvelser, indsigt og samarbejde. Deltag og lær, hvordan din organisation står stærkere, når cyberangrebet rammer.

    Sikkerhed | Kongens Lyngby

    Årets CISO 2026

    Årets CISO 2026 hylder de sikkerhedsledere, der skaber robusthed i et sikkerhedslandskab under pres – og som formår at løfte cyber- og informationssikkerhed fra teknisk disciplin til strategisk ledelsesopgave.

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

    Michael Banegas Madsen

    EG Danmark A/S

    Martin Grooss Carpentier, Software Architect hos Kamstrup, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

    Allan Kimmer Jensen

    Norriq Danmark A/S