Læs også:
Flyvende Linux-drone skal give katastrofe-overblik
Dansk Røde Kors har store forventninger til den flyvende Linux-drone, der kan anvendes i katastrofeområder. Dronens holdbarhed og stabilitet skal dog testes, inden den kan få sin debut i den virkelige verden.
Hjælpeorganisationen har allerede modificeret rækkevidden og dermed den maksimale højde, som helikopteren kan nå op i luften.
Det er nemlig med en lille kommando, sendt via telnet til onboard-computeren, muligt at koble helikopteren til et eksternt trådløst netværk, som med det rette udstyr kan række flere kilometer, fortæller Claus Olsen, it-chef i Dnask Røde Kors..
Dansk Røde Kors, der har hjemtaget et lager af reservedele, har også testet, hvordan dronen reagerer under havari.
Erfaringerne viser, at helikopteren kan holde til at falde ned fra store højder. Ifølge it-chefen er dronen nemlig overraskende holdbar.
"Den er lavet af et kulfiberlignende materiale og et skummateriale. Vi har lavet et styrt på 20 meters frit fald, og det overlevede den," siger Claus Olsen.
Har svært ved at klare blæsevejr
Han fortæller, at de praktiske eksperimenter viser, at blæsevejr foreløbig er den største udfordring for det lette stykke legetøj.
"Vi kigger på, om vi kan udskifte dele, så den bliver mere stabil i luften - om vi kan sætte kraftigere motorer på eller andet," siger Claus Olsen.
Men også interferens fra militære installationer, som typisk er til stede i katastrofeområder, kan udgøre et problem for den lille drone.
Fjernstyringen arbejder på åbne kanaler til wifi, og eventuelle forstyrrelser af disse fra militære anlæg har af gode grunde ikke været mulige at fremkalde i Fælledparken.
Samtidig har det været vigtigt at teste, hvordan helikopteren reagerer, hvis den mister kontakten med det trådløse netværk.
"Hvis du flyver sådan én ind over en flygtningelejr, har du jo ikke lyst til at ramme nogen i hovedet med den," bemærker Claus Olsen, der fortæller, at testen viser, at helikopteren stopper rotorerne og lader sig falde til jorden.
Hjælpeorganisationen eksperimenterer også med, om det er muligt at udstyre dronen med et HD-kamera frem for de standardmonterede.
"Så kan man faktisk få en billedkvalitet, som er rigtig, rigtig god - billeder, man kan bruge til at analysere på," siger Claus Olsen.
Kontroversielt redskab
AR.Dronen kan også ombygges, så den bliver i stand til selv at flyve små missioner, hvor den eksempelvis kan hente billeder fra bestemte koordinater.
Ganske praktisk, men også problematisk, fordi legetøjshelikopteren så formentlig bliver en UAV (unmanned aerial vehicle), der ifølge Claus Olsen er omfattet af helt anderledes strikse regler. Derfor er det ikke en vej, Dansk Røde Kors har nogen som helst planer om at følge.
Claus Olsen fortæller, at Dansk Rødes Kors indtil videre har arbejdet på drone-projektet i fritiden, og når der er små huller af tid til arbejdet.
Han slår fast, at det ikke er sikkert, at organisationen ender med at benytte denne model, men at afdelingen ser eksperimenterne som en mulig løsning på et reelt behov for overblik over katastrofeområder.
Og selvom eksperimenterne endnu kun bunder i overvejelser om brugen, er det meningen, at dronen skal med, næste gang it-holdet fra Dansk Røde Kors bliver kaldt ud til en katastrofe.
"Vi kan sagtens tage den under armen. Vi har reservedele til at smadre den to gange, hvis uheldet skulle være ude," siger Claus Olsen.
Læs også:
Flyvende Linux-drone skal give katastrofe-overblik
