Test: Dejlig DAB gik ned med et brag

DAB-radioen Pure Sensia er et spændende bekendtskab, der giver adgang til mere end 12.000 radiostationer verden over, men måske er radioen kommet for tidligt hjemmefra. Vi har lænet os tilbage og lyttet løs.

Test: Dejlig DAB gik ned med et brag

Hvis man gerne vil have adgang til de myriader af radiostationer, der er på internettet, så er en DAB-radio det rigtige værktøj.

Sensia hedder en ny DAB-radio med adgang til radiostationerne i Cyberspace.

Radioen, som vi tidligere, har omtalt, har en 5,7 tommers berøringsfølsom farveskærm og tilbyder udover musik også direkte adgang til sociale medier som Facebook og Twitter.

I den uge vi havde radioen til test, lykkedes det nu ikke at få hul igennem til Twitter, muligvis fordi vi ikke prøvede ret meget.

Skærmen kan vise albumcovers, hvilket program der lyttes til eller slideshows, som enkelte radiostationer tilbyder.

Ifølge producenten har i øjeblikket 16 stationer i Storbritannien, tre i Schweiz, to i Tyskland og et par stykker i Australien slideshows, og mange flere er på vej.

Endelig fungerer radioen som mediestreamer, så man via sit trådløse netværk kan lytte til musik fra computeren eller andre lagringsenheder. Radioen er desuden kompatibel med den kommende DAB+ standard.

Fine fingre

Man skal være lidt præcis med fingrene på den trykfølsomme skærm, ellers kan man hurtigt komme galt af sted.

For eksempel fandt vi ud af, hvordan vi valgte favoritter ved at trykke på ikonet for den aktuelle radiostation, men flere gange ville vi bare lukke den pågældende station, men ramte ikke præcist nok, og så var stationen pludselig tilføjet listen over favoritter.

Efter lidt trykken lykkedes det familiens yngste med de mindste fingerspidser at knække koden, så vi kunne reducere favoritlisten til de egentlige favoritter.

Starten på vores DAB-eventyr gik helt smertefrit. Smerterne kom først senere.

Strøm til og så kørte det faktisk med det samme for os med Pure Sensia. Vi fik forbundet radioen med vores lokale trådløse netværk (WLAN) og fik indtastet netværksnøglen og voila - ud over en masse danske radiostationer dukkede der pludselig internationale stationer op i tusindvis.

Alt for mange til at give noget, der ligner et overblik. Men så er det, at man kan søge på genre, kunstner, album, land og lydkvalitet og på den måde koge antallet af stationer ned til et lidt mere overskueligt antal.

Søg på Techno (sproget er engelsk) og det vælter frem med mere tekno, end du kan forestille dig. Vælger du FM Radio i stedet for DAB, står de danske stationer i kø, mens der her ikke er nogen udenlandske.

Lyden af bølger til aftensmaden

Lydkvaliteten er fin, og radioen kan med sin 30 watt forstærker spille rigeligt højt.

Udover at høre musik kan man også finde et bibliotek af lyde. For eksempel går stille bølgeslag i en sø fint i spænd med indtagelse af aftensmaden, men der kan også vælges syngende fugle, lyde fra forskellige motorcykler, julelyde og store 'ocean waves' som lydtæppe.

Og så gik den ned

Efter nogle dages fornøjeligt selskab var det slut. Sensia vågnede op en morgen og var død.

DAB-boksen præsenterede følgende kedelige besked på sin farveskærm: 'Waiting for upgrade, press power button to exit'.

Sådan stod der på skærmen, men uanset hvor meget vi trykkede på 'power button', skete der intet. På nettet, hvor radioen har sin egen side, var det heller ikke lige til at finde noget medicin.

Først da vi via mail havde været i kontakt med den engelske support-side, fik vi omsider en forklaring og et link, der førte til en hardwareopgradering, som kunne lægges ind i radioen via et USB-kabel.

Efter den omgang virkede DAB-radioen igen, som den skulle, men det trækker voldsomt ned, at den sådan uden advarsel bare går ned.

Hvad nu hvis man bare er radio-glad og ikke spor teknologi-kyndig, eller man ikke lige har en bærbar computer og et USB-kabel ved hånden?

Da radioen i sin tid blev præsenteret på et pressemøde, gik den i øvrigt også ned lige pludselig og skulle genstartes for at komme op at køre igen.

Den hårde konklusion er, at producenten Pure har været lige en tand for hurtig til at sende radioen i handlen, inden den var fuldstændig gennemtestet. Der bør ikke være kedelige overraskelser i en radio til 3.000 kroner.

Nye programmer til radioen

Når det er sagt, så er det altså stadigvæk en fed radio med mange talenter. Udover at høre radio og se lysbilledshow er det muligt med Sensia at nå meget af det indhold, der er tilgængeligt på nettet som for eksempel nyheder, adgang til Picasa (online fotoalbum) og som nævnt de sociale sider Facebook og Twitter.

Tredjepartsleverandører er allerede i gang, og der kommer løbende nye apps til radioen.

Sensia vejer 1,9 kilo og står på en lille fod, så den kan drejes trinløst i flere retninger. Tilbehør er en fjernbetjening, der matcher i stil og farve. Radioen er kun født med strøm fra lysnettet. En batteripakke koster nogle hundrede kroner og skal købes separat.

Med hensyn til den digitale standard DAB, (Digital Audio Broadcasting), så er DAB+ en ny udvidet version af DAB, og en del lande anerkender den som deres førstevalg af digital radio. Sidste år blev det besluttet, at Danmark også vil gå over til DAB+, men der går nogle år, før DAB+ for alvor får fat her i landet.

DAB-radioen er i handlen nu, og prisen er i skrivende stund omkring 3.000 kroner.

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Infrastruktur | Frederiksberg

Roundtable: Vækst, skalering og internationalisering i en ny virkelighed

Vækst og internationalisering kræver it, der kan skifte retning uden at knække. Lær at designe løst koblede platforme, planlægge leverandørskift og skalere til nye markeder uden tab af tempo og kontrol. Deltag i dette lukkede roundtable med...

Digital transformation | København

Computerworld Summit 2026 - København

Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 250 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i København viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

Sikkerhed | Online

NIS2 gjort enkelt - spar tid med Security Insights

Få styr på NIS2 uden manuelt kaos. Lær at automatisere security assessments, styrke dokumentation og prioritere indsats. TDC Erhverv viser konkrete greb, der sparer tid og løfter compliance. Tilmeld og få 2 måneders gratis Security Insights.

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

55,7° North (a Beautiful Things company) har pr. 2. februar 2026 ansat Philip Jacobi Zahle, 53 år,  som Partner & CSMO. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for Salg, Marketing og Brandudvikling i Norden, som han tidligere har gjort med GoPro, Skullcandy og Insta360 m.fl. Han kommer fra en stilling som Marketing & Branding Manager hos Boston Group A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med distribution og brand building gennem 26 år og er kendt fra mærker som GoPro, Skullcandy og Insta360. Nyt job

Philip Jacobi Zahle

55,7° North (a Beautiful Things company)

Thomas Nakai, Product Owner hos Carlsberg, har pr. 27. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Thomas Nakai

Carlsberg

Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Erik Ebert som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med udvidelsen af Pentos til Danmark og Norden. Det kræver bl.a. etablering af et lokalt leverance team og SAP Partnerskab. Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Effective People. Han har tidligere beskæftiget sig med HR systemer baseret på SAP SuccessFactors hos en række danske større og mellemstore virksomheder. Nyt job

Erik Ebert

Pentos