Det bedste og værste ved Nokia og Microsofts bryllup

Microsoft og Nokia skal giftes og forenes i finske mobiltelefoner med Windows Phone 7. Men der er ikke garanti for, at de lever lykkeligt til deres dages ende. Se fem fordele og ulemper ved ægteskabet her.

Artikel top billede

Det bedste og værste ved Nokia og Microsofts bryllup

Microsoft og Nokia har netop annonceret deres fremtidige tætte samarbejde.

Det betyder, at Nokias Symbian-system på smartphones vil træde i baggrunden, og at langt de fleste smartphones fra Nokia vil komme med Microsofts Windows Phone 7.
 
Du kan læse mere om, hvordan samarbejdet vil foregå her.
 
Hvor meget, det på sigt vil betyde, er fortsat meget usikkert, og med Apples iPhone og Google Android-platform i rivende vækst og udvikling er mobilmarkedet og de indbringende musik- og app-tjenester et af it-branchens mest dynamiske områder.
 
Men én ting er sikkert:

Microsoft har tabt markedsandele med rekordfart og reelt stået uden for smartphonemarkedet en generation eller to - og set udefra har det virket, som om Nokias Symbian-system reelt havde overskredet sidste salgsdato på smartphones.
 
Et samarbejde, hvor Microsoft får en partner med ekspertise på hardware, og Nokia får en partner med en moderne mobilplatform, er derfor indlysende.
 
Men hvilke fordele og ulemper er der konkret ved ægteskabet mellem Microsoft og Nokia? Vi giver dig svarene på de næste sider.

Læs også:

Overblik: Her er planen, der skal redde Nokia.

Nokia-chef: Vi står på afgrundens rand.

Google bejlede også til Nokia - men blev droppet.

Fem fordele

1. Microsoft og Nokia kan sammen hurtigere komme ind i kampen mod iPhone og Android, som har et kæmpe forspring.

2. Microsofts styresystem vil især appellere til mange virksomheder med integration til ERP, CRM-systemer samt Exchange og Sharepoint.

Nokia har også tidligere været stærkt repræsenteret i erhvervslivet.

3. Microsoft har hidtil kun udviklet softwaren og måttet satse på, at samarbejdspartnerne fik produceret noget anstændigt hardware.

Med Nokia får Microsoft et tæt samarbejde med en leverandør af hardware kvalitetstelefoner.

4. Microsoft har vist, at softwaregiganten kan skabe onlinetjenester med blandt andet filmudlejning til Xbox 360 og musikbutik til den mere ukendte Zune. 

5. Nokia ejer kortproducenten NAVTEQ, som leverer kort til blandt andet Garmin, og er dermed klart i front i forhold til udvikling af geo-tjenester, som de fleste venter bliver kæmpestort.

Læs også:

Overblik: Her er planen, der skal redde Nokia.

Nokia-chef: Vi står på afgrundens rand.

Google bejlede også til Nokia - men blev droppet.

Fem ulemper

1. Der er stadig lang vej igen, før Microsoft og Nokia kan levere et sammenhængende app- og musik-system til telefonerne.

Nokia har haft flere tilbageslag, og Microsoft skar navnestrengen over til sit gamle system med introduktionen af det helt nye Windows Phone 7 system.

Samtidig skal alle iPhone- og Android-ejerne vinke farvel til deres eksisterende apps og andre tjenester, hvis de skifter til Windows Phone.

2.
Både Microsoft og Nokia er teknisk bagud i forhold til konkurrenterne: Microsofts styresystem er imponerende for sin alder, men har stadig børnesygdomme. 
 
3. Forrige generation af Microsofts Windows Mobile blev mast ned i telefoner i den lave ende af smartphonemarkedet.

Det skabte ringe telefoner og sure forbrugere, der stadig husker telefoner, der gik helt i stå. 
 
4. For at blive en succes skal Windows Phone 7 både appellere til erhvervslivets mere forsigtige it-afdelinger og de glade forbrugere, som lystigt klikker på programmer og links.

Det er sværere at balancere, end man tror. 
 
5. Apple og Google har et to-cifret milliardbeløb i dollar sparet op.

Med strategiske opkøb af for eksempel TomTom kan et af firmaerne hurtigt gøre sin position endnu stærkere.

Læs også:

Overblik: Her er planen, der skal redde Nokia.

Nokia-chef: Vi står på afgrundens rand.

Google bejlede også til Nokia - men blev droppet.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

    Ronni Randrup

    Netip A/S

    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S

    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

    Allan Kimmer Jensen

    Norriq Danmark A/S