Okay, en lille quiz: Fortæl, hvor mange it-virksomheder der er på verdensranglisten over de mest innovative virksomheder i verden? Altså de virksomheder, der formår at tjene flest penge på at lancere nye løsninger på markedet?
Svaret kommer om lidt. Hvis du er utålmodig, kan du bruge søgemaskinen fra en af virksomhederne til at google svaret.
Det er ikke underligt, at it-virksomheder danner innovationens fortropper.
I sig selv er informationsteknologien en af historiens mest innovationspotente teknologier.
Vi kan ikke forny uden it
Det er i dag næsten umuligt at forny produkter og ydelser, uden at it indgår på en eller anden vis.
Og it-virksomheder tager selvfølgelig deres egen medicin, klart.
Samtidig er konkurrencen på it-markedet benhård, og udviklingen går hurtigere end i de fleste brancher, så det er vigtigt for lederne i it-virksomheder at have styr på deres innovationsprocesser, ellers bliver de hurtigt overhalet af mere nytænkende konkurrenter, og så er det slut.
Ikke underligt, at statsministeren har inviteret op til flere it-virksomheder til at sidde med i regeringens vækstforum for at rådgive om, hvordan man konkurrerer og skaber vækst i en global økonomi.
Trods alt dukker innovation ikke op af den blå luft.
For at en arbejdsplads, en organisation, kan frembringe innovation systematisk og vedvarende, kræver det en bevidst ledelsesmæssig indsats, hvor retningen for innovationsindsatsen er klar og bakket op af ressourcer, dygtige medarbejdere med det rette miks af kompetencer, viden om kunder og marked, understøttet af stærke processer, effektive projektforløb, og ikke mindst værdier og holdninger - eller en virksomhedskultur - der hylder nytænkning og accepterer, at alt ikke lykkes.
Lyder det selvfølgeligt? Ikke for flertallet af danske virksomheder.
Ifølge en undersøgelse blandt Institut for selskabsledelses 1.000 danske medlemmer for nogle måneder siden sagde ganske vist hele 93 procent af lederne, at innovation er vigtig for deres virksomhed, men:
blot 22 procent af virksomhederne har en innovationsstrategi,
kun 17 procent har et budget for innovation,
bare 9 procent har et kompetenceprogram for innovation.
Det er ikke ligefrem ledelsestiltag i MBA-klassen, der blev spurgt til.
De andre kan - så gør nu noget
Men hvis man ikke sætter mål for innovation, ikke afsætter midler til det eller uddanner folk i, hvordan man arbejder med innovation, så skal man ikke forvente sig resultater, der begejstrer aktionærerne eller bidrager til at gøre Danmark rigt.
Fælles EU-standard
EU-kommissionen har gennemskuet dette.
Derfor har Kommissionen nedsat en komite, der skal udarbejde en fælles EU-standard for innovationsledelse, som virksomheder i EU kan bruge til at lade sig inspirere til en professionalisering af deres ledelsestilgang til innovation - på samme måde, som man har udviklet standarder for ledelse inden for kvalitet, miljø, produktion, arbejdsmiljø, samfundsansvar og andet.
Nu er det bare innovation, vi skal leve af, så det er jo smart nok at professionalisere også den indsats.
Vi taler i den sammenhæng om 2010'ernes vigtigste ledelsesmæssige agenda.
Forleden uge holdt EU's såkaldte standardiseringskomite møde i Bruxelles. Ikke en eneste it-virksomhed deltog. Og slet ingen fra Danmark.
Faktisk indgår der heller ikke en eneste it-virksomhed i det danske standardiseringsudvalg for innovationsledelse, som er med til at forme EU's kommende fælles standard for innovationsledelse.
Pudsigt. Måske skyldes det, at de danske it-virksomheder i virkeligheden ikke rigtigt har noget at byde ind med ledelsesmæssigt.
Måske skubber de bare produkter over disken, som er resultatet af en innovativ ledelsesindsats, der er udfoldet andre steder i verden.
Men hvorfor i alverden lader de så, som om de har noget at rådgive regeringen om?
Top 10 af ranglisten over verdens mest innovative virksomheder er domineret af ikke færre end syv it-virksomheder: Apple, Google, Microsoft, IBM, Amazon, LG og Sony.
Michael Lindholm er direktør for udviklingshuset Innovation Inside.
Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.
