Sådan vil mobilgiganterne kværne Apple iPad

De store drenge fortsætter med at lancere tablet-pc'er, der skal tage kampen op mod Apple iPad. Nye modeller er klar fra Samsung, LG og HTC, og de er snart mulige at købe her i Danmark. Se her hvad der venter.

Det seneste år har budt på så mange lanceringer af tablet-pc'er, at vi her på redaktionen har en redningskrans stående, så vi ikke skal frygte at drukne i syndfloden af pressemeddelelser.

Nu er Samsung, LG og HTC klar med nye modeller, og for Samsung er det faktisk allerede anden bølge og en opfølger til Galaxy Tab, som vi testede i efteråret.

Fællestrækket for de nye tablet-pc'er er, at de snart er mulige at købe i Danmark og ikke blot er papirlanceringer af produkter, som vi aldrig kommer til at se i Danmark.

Samsung Galaxy Tab 10.1

Den første Galaxy Tab fra Samsung var syv tommer, mens den nye model er 10,1 tommer. Skærmen har en opløsning på 1280 gange 800 pixels, og den er naturligvis berøringsfølsom.

Under overfladen banker et Android-hjerte med version 3.0, der er optimeret til tablet-pc'er. Motoren er en dualcore processor på 1 GHz.

Tab'en har indbygget 3G-modem og vejer 599 gram. Samsung Galaxy Tab 10.1 er ude i butikkerne til juni. Prisen er ikke offentliggjort endnu.

Her er en video af Samsung Galaxy Tab 10.1:

LG Optimus Pad

Det er faktisk LG, der leverer den touch-skærm, som bruges i Apples iPad. Derfor er det ikke så mærkeligt, at virksomheden nu gerne vil vise, at den også kan skrue en velfungerende tablet-pc sammen.

LG's model hedder Optimus Pad og har en størrelse på 8,9 tommer med en opløsning på 1280 gange 768 pixel. Den er ligesom Samsungs model udstyret med en dualcore processor på 1 GHz og kører også Android 3.0.

Som en lille bonus er modellen udstyret med dobbeltløbet kamera, der kan optage video og fotos i 3D. 

LG Optimus Pad er ude i butikkerne i løbet af foråret, og prisen vil være 7.350 kroner.

Her er en video af LG Optimus Pad:

HTC Flyer

Taiwanske HTC har tøvet længe, men kaster sig nu ind tablet-kampen.

Det sker med HTC Flyer, der er en syv tommer tablet-pc med en opløsning på 1024 gange 600 pixel, og den kører Android.

HTC Flyer er netop blevet vist frem under mobilmessen Mobile World Congress i Barcelona, hvor den modsat modellerne fra Samsung og LG ikke kørte Android version 3.0, men derimod Android 2.3.

Den vil muligvis blive opdateret til version 3.0 i løbet af foråret ifølge Androidcentral.com.

Tablet-pc'en er udstyret med en 1,5 Ghz processor, og HTC Flyer understøtter Scribe Technology. Det betyder, at du ud over multitouch kan betjene skærmen med en stylus og blandt andet male og tegne i særlige programmer.

HTC Flyer er ude i butikkerne i løbet af foråret, men prisen er endnu ikke offentliggjort.

Her er en video af HTC Flyer:


Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Christoffer Andersen som Sales Manager ERP. Han skal især beskæftige sig med fokus på at skalere ERP-salget og videreudvikle teamet i Valby så vi fortsat understøtter og opbygger stærke kunderelationer. Han kommer fra en stilling som Senior Key Account Manager hos NNIT A/S. Han er uddannet hos Aalborg Universitet som IT Management. Han har tidligere beskæftiget sig med Kommercielt ansvarlig for nogle af NNIT’s største strategiske enterprise-kunder. Nyt job

    Christoffer Andersen

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

    Sascha Trebbien Klinggaard

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

    Andreas Dyngberg Pedersen

    Norriq Danmark A/S