Derfor er HTC Flyer klassens sære dreng

HTC er klar med sin første tablet-pc, og den går mod strømmen. Vi har haft fingre i HTC Flyer - få vores førstehåndsindtryk her.

Det har krævet et stort tilløb, men nu har HTC endelig kastet sig ind i kampen på det voksende marked for tablet-pc'er.

Man kunne frygte, at det blot var endnu en "iPad-klon", men den taiwanske telefonproducent har med HTC Flyer skabt et produkt, der skiller sig markant ud fra mængden.

Det er både godt og skidt - og det vender vi tilbage til om lidt. 

For nylig havde vi mulighed for at tage en hurtig svingom med tablet-pc'en, da den blev præsenteret i HTC's Concept Store, der officielt åbnede i går i København. Butikken er i øvrigt den første af sin slags i Europa.

Grimme noter

Skærmen på HTC Flyer er syv tommer, og dermed har den samme størrelse som den første Samsung Galaxy Tab, der trillede ud i butikkerne i efteråret.

Her på redaktionen er vi uenige om, hvorvidt det egentlig er en passende størrelse, eller om en rigtig tablet-pc burde holde sig omkring 10 tommer.

HTC har dog et godt argument for, hvorfor netop denne størrelse er glimrende til Flyer.

Det skyldes, at skærmen kan betjenes med en stylus, som følger med tablet-pc'en.

Det er blandt andet muligt at tegne på eksempelvis billeder, der er taget med HTC Flyers fem megapixel bagsidekamera, og det kan også lade sig gøre at skrive noter.

Men det kræver tilvænning, og hvis du synes, at din håndskrift er grim, så bliver den ikke smukkere af at blive overført til HTC Flyer.

Som en bonus har HTC et samarbejde med Evernote, der sørger for at tage online backup af dine noter, så du altid har adgang til dine skriblerier fra eksempelvis din pc eller mobil. Det er ganske praktisk og godt tænkt.

Det er heller ikke tosset, at modellen kan optage lyd og dermed bruges som diktafon. Notesystemet gør det muligt at klikke på en note og afspille, hvad diktafonen optog på det tidspunkt, hvor du skrev den ned.

Kører kun Android 2.3

HTC Flyer vejer 415 gram. Den ligger udmærket i hånden og kan også med lidt held gemme sig i en velvoksen inderlomme.

HTC's mål med modellen på syv tommer er, at den ofte skal med på farten i stedet for at blive et stykke tilbehør til sofabordet derhjemme.

Under sin aluminiumsoverflade gemmer HTC Flyer på styresystemet Android. Lidt skuffende er det kun version 2.3, nu da Google har lanceret version 3.0, der netop er målrettet tablet-pc'er.

HTC forsikrer dog, at selv om Flyer fra fødslen kører 2.3, så vil den hurtigst muligt få en opgradering til Android 3.0.

Det vil nok ikke ændre de store ting grafisk på enheden, da HTC allerede har smidt HTC Sense ned på den.

Menusystemet minder meget om det, der med succes allerede har været brugt på rigtig mange af HTC's telefoner de senere år, eksempelvis HTC Desire HD.

Det har dog fået justeringer for at matche tablet-pc'en, blandt andet en karruselfunktion, der lader brugeren bladre rundt i funktioner, når modellen holdes lodret.

Desværre efterlader tabletten på syv tommer et indtryk af, at man står med en forvokset telefon, især fordi modellen er gennemsyret af HTC Sense.

På den positive side tæller stylus-ideen, der får HTC til at skille sig markant ud fra det boomende antal tablet-pc'er, vi ser for tiden. Skærmen kan naturligvis også betjenes med fingrene, hvis du foretrækker det.

Men nogle funktioner - eksempelvis noter - giver ikke nogen mening uden stylus, med mindre du har fingre på størrelse med en tandstik. Det er modigt at gå mod strømmen, og spørgsmålet er, om brugen af stylus er alt for oldschool til at være cool. Det er i hvert fald ikke Apple-hipt.

Samtidig kræver det, at du ikke er noget rodehoved. For hvis den medfølgende stylus bliver væk, kan du ikke bruge plastikspidsen fra en kuglepen. Det skal være HTC's egen stylus, der bruges til navigation og noter.  

Klar til sommer

Softwaren på HTC Flyer er ikke færdig i øjeblikket, og der var da også småproblemer med enkelte funktioner, da vi prøvede enheden.

Det var ikke kritisk, men softwaresnedkerne i Taiwan har stadig noget arbejde at gøre færdigt, inden tablet-pc'en spyttes ud i butikkerne. Det forventes at blive engang til sommer.

HTC Flyer vil være klar i tre udgaver. To versioner med Wi-Fi med henholdsvis 16 og 32 gigabyte hukommelse, og en udgave med Wi-Fi og 3G og 32 gigabyte hukommelse.

Prisen for modellerne vil ligge omkring 4.400 og 5.400 kroner.   
Der hviskes dog allerede i krogene om, at HTC også kommer med en version af HTC Flyer på 10 tommer på et tidspunkt, og mon ikke det vil ske? Samsung gjorde det samme ved først at lancere Galaxy Tab på syv tommer og dernæst Galaxy Tab 10.1.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025 i Jylland

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

21. august 2025 | Læs mere


AI i det offentlige: Potentiale, erfaringer og krav

Hør erfaringerne med at anvende AI til at transformere og effektivisere processer i det offentlige – og med at sikre datakvalitet, governance og overholdelse af retningslinjer.

27. august 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis