Sådan vil minister få fyrede Nokia-folk i job igen

Interview: Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (K) er fortrøstningsfuld med hensyn til, at de knap 1.000 Nokia Danmark-udviklere kommer i arbejde igen.

Artikel top billede

Foto: Mikael Rieck (Foto: Foto: Mikael Rieck)

Læs også: Overblik: Så hårdt rammer lukning af Nokia Danmark

Krateret efter granatnedslaget i Nokia Danmark, der i sidste uge gik i gang med at lukke sin store udviklingsafdeling, ryger stadig.
 
Knap 1.000 højtuddannede it- og telefolk fra den finske mobilmastodont vil over de næste 18 måneder sive fra mobilfirmaets fashionable bygninger i Københavns Sydhavn, når Nokia Danmarks ordrebog langsomt, men sikkert, bliver tømt for opgaver.  
  
Videnskabsminister Charlotte Sahl Madsen (V). Hvad var din reaktion, da du hørte, at Nokia lukker sin danske udviklingsafdeling?
 
"Selvfølgelig er det rigtig ærgerligt og beklageligt. Det er et udtryk for, at vi under stigende konkurrence. I denne situation er det vigtigt at huske, at den danske it-sektor generelt har det godt med over 90.000 beskæftigede, og der er ingen tvivl om, at vores it-sektor skaber stor værdi for Danmark."
 
Knap 1.000 videnstunge ingeniører er nu uden job. Er du nervøs for, at de vil forsvinde ud af landet med lukningen af Nokias udviklingsafdeling?
 
"Altså, det er højt kvalificeret ingeniører, og jeg håber virkeligt, at det vil være muligt for dem at finde andre jobs. Vi har haft fortilfældet med de ingeniører, der blev ledige i Nordjylland hos Motorola og Texas Instruments, og så vidt, jeg har forstået, har næsten alle fundet job igen. Vi har brug for dygtige ingeniører i Danmark." 
 
Hvordan vil du sikre dig, at Nokia-udviklerne bliver i Danmark og får jobs?
 
"Dels ved at tiltrække virksomheder til Danmark. Vi har innovationskontorer i Shanghai, München, Sillicon Valley og snart i Brasilien, og jeg har bedt dem om at være ekstra opmærksomme på, om der skulle være nogle it-virksomheder, der kunne overveje at etablere sig i Europa. For så kan vi tilbyde særdeles kvalificeret arbejdskraft herhjemme. Derudover har vi muligheder for at hjælpe Nokia-ingeniørerne med at starte egne virksomheder. Der har vi støttemuligheder."  
 
Har Danmark en tilstrækkelig stor underskov af små og mellemstore it-virksomheder til at beholde de snart arbejdsløse Nokia-folk herhjemme?
 
"Ja, men jeg tror ikke kun, det gælder små og mellemstore virksomheder. Der er forhåbentligt også store virksomheder, der løbende udvikler sig, og har nye aktiviteter."

Du nævnte selv, da Motorola, Texas Instruments og ETI for halvandet til to år siden lukkede deres udviklingsafdelinger i Aalborg, og 400 udviklere blev sendt på porten. Nu lukker Nokia sin udviklingsafdeling i København. Er Danmark blevet et lukket land for televirksomheder?
 
"Nej, ingenlunde. Via vores innovationskontorer, gør vi opmærksomme på mulighederne for at etablere sig i Danmark. Blandt andet har vi allerede fået etableret den kinesiske medico-virksomhed BIGs udviklingsafdeling i Danmark i et stort udviklingsprojekt med flere universiteter. Fra regeringens side arbejder vi også hele tiden via Invest in Danmark på at tiltrække udenlandske virksomheder."
 
Det er jo medico-industrien. Hvad med it- og teleindustrien?
 
"BIG var bare et eksempel på, at innovationskontorerne kan tiltrække internationale virksomheder."
 
Dansk Industri taler om, at vi mangler flere tusinde it-hoveder i Danmark. Er vi ikke også begyndt at mangle it-virksomheder, der kan sætte gang i økonomien?

"Når man lytter til brancheorganisationerne og til vismændene, så er der jo et meget stort uudnyttet potentiale for at udvikle ny software for eksempel. Vores eget projekt - om end i mindre omfang - "Offentlige Data i Spil" viser jo et stort potentiale, og det handler om hele tiden at tænke i nye udviklingsprojekter.
 
Hvordan indfrier Danmark så det potentiale?
 
"Blandt andet ved, at jeg er med til at sikre, at vores forskningsresultater, som vi opnår på it- og teleområderne, bliver stillet kløgtigt til rådighed for erhvervslivet."
 
Hvilke tiltrækkende rammer har Danmark for udenlandske it-selskaber?
 
"Vores størrelse, vores it-parathed og et meget interessant test-marked. Derudover har vi mange velkvalificerede medarbejdere. Vi har godt nok en udfordring på lønnen, da man kan finde billigere arbejdskraft andre steder. Til gengæld må vi håbe, at vi er dygtigere."
 
Du nævner selv lønnen. Hvilke rammer mangler Danmark ellers for at tiltrække udenlandske it-selskaber?
 
"Jeg tror, vi skal blive bedre til at dele den viden, som vi har fra vores forsknings- og udviklingsprojekter inden for eksempelvis velfærdsteknologi. Der har vi flere steder i landet gennemført nogle attraktive udviklingsprojekter, og de resultater skal vi have formidlet ud og omsat til konkrete produkter."
 
Er Danmark som højteknologisk industriland stadig gældende?
 
"Ja, under skærpet konkurrence. Det vil jeg sige."
 
Hvad vil du gøre for at vinde den konkurrence?
 
"Der er ingen tvivl om, at vi fortsat skal sikre høje uddannelser og gode rammevilkår for erhvervslivet."
 
Kan du nævne tre eksempler på gode rammevilkår?
 
"Regeringen arbejder på at få nedsat selskabsskatten, dernæst skal vi sammen med vækstfonde tilvejebringe kapital til opstart at nye virksomheder og derudover sikre den velkvalificerede arbejdskraft."
 
Kan Danmark så forblive et højteknologisk industriland?
 
"Ja."

Læs også: Overblik: Så hårdt rammer lukning af Nokia Danmark

Læses lige nu

    Annonce

    Event: SAP Excellence Day 2027

    It-løsninger | Online og København

    Oplev stærke cases og de nyeste muligheder med SAP, fysisk eller online.

    9. februar 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

    Sascha Trebbien Klinggaard

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

    Jeppe Lindberg

    Norriq Danmark A/S

    Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

    Jan Julin

    Genetec

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

    Allan Kimmer Jensen

    Norriq Danmark A/S