3 går mod strømmen: Holder fast i tilskud til mobilen

TDC, Telenor og Telia skruer alle ned for tilskud til mobiler, men 3 holder fast i konceptet.

Artikel top billede

De tre største teleselskaber herhjemme, TDC, Telenor og Telia, har alle skåret ned på deres tilskud til mobiltelefoner her i 2011.
 
Typisk har det været sådan, at kunden køber en ny mobiltelefon, som er låst til et bestemt abonnement i seks måneder.
 
Men de tre mobilselskaber går nu mere over til at sælge abonnementer for sig, mens en mobiltelefon i stedet kan købes på en afbetalingsordning hos teleselskabet.
 
Danmarks fjerdestørste mobilselskab, 3, går dog en anden vej. Teleselskabet holder fast i tilskudsmobilen, der er bundet til et abonnement i de seks måneder, som er den længste periode, loven tillader i dag.
 
"Forretningsmodellen har fungeret fint for os indtil videre," fortæller 3's administrerende direktør, Morten Christiansen.

Kunder skifter til lavpris

Et af argumenterne for at skrotte tilskudsmobilerne har været, at de seks måneder er for kort en periode til at tjene pengene hjem. Mange kunder vælger at flytte deres mobiltelefon til et af lavprisselskaberne, når bindingsperioden udløber efter de seks måneder.
 
Det er dog ikke et problem, som 3 oplever, mener Morten Christiansen.
 
"Kunderne har vist, at de sætter pris på det, og de bliver også ret længe hos os efter bindingsperiodens udløb, så subsidie-delen fungerer godt, og vi har ikke haft behov for at lave om på det," siger han.

3-direktøren tilføjer, at han dog gerne så, at bindingsperioden var længere end de seks måneder.
 
Teleselskaberne slås med bindingsperiode
I årevis har bindingsperioden været en bet hos teleselskaberne. De har med intenst lobbyarbejde forsøgt at få den forlænget, men på Christiansborg har der ikke været tilslutning til ideen.
 
Forbrugerrådet har også hele tiden fastholdt, at det kun er til gavn for teleselskaberne, hvis bindingsperioden forlænges. Ikke forbrugerne.
 
Teleselskaberne har argumenteret, at det er en fordel for forbrugerne, fordi de i stedet kan fordele prisen for en ny telefon over flere måneder.

Længere bindingsperioder var netop et af forslagene fra Højhastighedskomitéen, som daværende videnskabsminister Helge Sander (V) nedsatte i marts 2009. Komiteen blev dog kritiseret for at være domineret af brancheaktører uden hensyn til forbrugerne.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

Rasmus Pedersen

Dansk AM Hub

Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Allan Hougaard

Sparinvest

Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

Ida Laursen

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job