Den første Windows-succes fylder 20 år

Windows 3.0 blev for 20 år siden Microsofts første kommercielle succes med et styresystem. Se her hvordan Windows så ud dengang.

I den forgangne weekend fyldte et af de historisk set mest banebrydende Windows-styresystemer 20 år.

Selvom Windows 3.0, som navnet antyder, ikke var det første operativsystem fra Bill Gates-virksomheden, var styresystemet det første, der opnåede en større kommerciel succes - og det satte de grafiske brugergrænseflader i fokus.

Det blev lanceret den 22. maj 1990, og som Microsofts egen gennemgang af de forskellige Windows-versioner beskriver, så var Windows 3.0 "den første bredt populære Windows-version og den første version, som mange pc-brugere prøvede."

500

Med Windows 3.x kom den grafiske brugergrænseflade for alvor i fokus.

3'eren var skabt til Intels 386-processsor, og den grafiske brugergrænseflade var designet til at udnytte hele 16 farver. Systemet, der arbejde oven på MS-DOS, krævede som minimum en 8086-processor, én megabyte ram, og seks megabyte harddisk.

Windows 3.x var det første Windows-system, der kunne købes præinstalleret på pc'en, men ellers foregik installationen via en god bunke disketter.

Det var kombinationen af 386'er-platformen og det nye styresystem, der skabte grobund for den kommercielle succes.

- Det er den næste generation, der lader dig få endnu mere ud af din personlige computer,sagde Bill Gates blandt andet i forbindelse med lanceringen af Windows 3.1.

500

Bill Gates ved lanceringen af Windows 3.1.

Ikke først - men størst

Microsoft var dog ikke den første virksomhed, der kastede sig over de grafiske brugergrænseflader (GUI).

Apple var på banen med grafiske interfaces allerede tidligt i 80'erne, som det fremgår af denne gennemgang af Apples OS-historie.

Men det er almindeligt anerkendt, at det var et helt tredje firma, Xerox PARC, der startede hele GUI-historien.

Ikke desto mindre blev Microsoft med Windows 3.x og det efterfølgende Windows 95 markedsmæssigt den største OS-leverandør, en position selskabet fortsat bevarer.

Ifølge den seneste statistik fra Net Applications har Windows-styresystemerne i dag en samlet global markedsandel på 91,46 procent.

Andenpladsen går til Mac OS X med 5,32, mens Linux-distributionerne står for 1,05 procent.

Læs også: 10 operativsystemer der har formet it-verdenen

Her er en video, der viser, hvordan Windows så ud for 20 år siden:

Læses lige nu

    Annonce

    Event: Platform X 2027: Forretning, teknologi og transformation

    It-løsninger |

    Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

    29. april 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

    Sophie Dalsgaard Myhrmann

    Elbek & Vejrup A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Kristoffer Hyltoft Overlund som Consultant ERP. Han skal især beskæftige sig med understøtte vores kunders forretning og vækstambitioner. Han kommer fra en stilling som Salgskonsulent hos D´Wine. Han er uddannet hos Aalborg Universitet hvor hvor han har taget en cand.it, IT-ledelse. Nyt job

    Kristoffer Hyltoft Overlund

    Norriq Danmark A/S

    Martin Grooss Carpentier, Software Architect hos Kamstrup, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
    Netip A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Jacob Holm Jensen som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som IT Supporter hos Revisionsselskabet RSM. Han er uddannet Datatekniker hos netIP - Jacob vender dermed hjem igen. Nyt job

    Jacob Holm Jensen

    Netip A/S