Din næste computer går 3D-amok

Vi har set fladskærme, der understøtter 3D, og nu er det vores computeres tur til at kaste tredimensionelt indhold i hovedet på os. Og de kommende computere pumpes hårdt op…

Et af elektronikproducenternes yndlingsord i øjeblikket er: 3D.

Enhver fladskærm-snedker med respekt for sig selv har naturligvis et 3D-tv, som er klar - eller næsten klar til salg.

Når det gælder computere, har larmen fra pr-trommerne ikke lydt ligeså højt. Det skyldes ikke mindst, at der ikke har været mange pc'er, som har været i stand til at give en 3D-oplevelse, hvor indholdet hopper ud af skærmen.
Men det er slut nu.

Under den store elektronikmesse Computex i Taiwan er adskillige nye computere vist frem, der udmærker sig ved at kunne afspille 3D-indhold eller konvertere traditionelt 2D-indhold og give de levende billeder en ekstra dimension.

Toshiba kan eksempelvis blære sig med en bærbar, der afspiller Blu-ray-film i 3D.

Computeren hedder Dynabook TX/98MBL og dukker op i japanske butikker i juli.

3D-funktionaliteten er bygget op omkring Nvidias "3D Vision", hvor du med et par særlige active-shutter briller kan komme mere end almindeligt tæt på Brad Pitt og alle de andre Hollywood-skuespillere. En transmitter (se foto) sørger for at synkronisere signaler mellem briller og software på computeren.

Active-shutter briller fungerer ved, at hvert glas blinker 60 gange i sekundet og kører asynkront. Skærmen viser 120 billeder i sekundet med forskellige perspektiver for henholdsvis venstre og højre øje.

På den måde snydes hjernen, og det giver illusionen af, at billedet har mere dybde, og skuespillerne er på vej ud af skærmen.

Den bærbare fra Toshiba har en 15,6 tommer skærm, Blu-ray-drev, og motoren er en Intel Core i7-740QM processor. Den japanske pris er 250.000 yen, cirka 16.700 kroner.

Store trykfølsomme skærme

Toshiba er dog ikke den eneste producent, der viste nye 3D-produkter frem på Computex. MSI afslørede sin nyeste computer, der består af en 24 tommer trykfølsom skærm, hvor computeren af bygget ind i rammen. Denne type pc kaldes også all-in-one.

MSI's model lystrer navnet Wind Top AE2420 3D, og den er i stand til at konvertere 2D-indhold - både dvd-film og fotos på skærmen - til 3D. Det kræver dog, at du ifører dig de briller, som følger med computeren.

MSI kan forvente konkurrence fra Asus, der også er klar med en all-in-one model, der håndterer 3D. Den hedder EeeTop PC ET 24" og udstyres med en Blu-ray-brænder, der kan trylle 2D-film om til 3D. Det bliver dog ikke fuld HD, men den lille HD-version som også kaldes 720p.

Det er endnu ikke klart, hvornår de to computere er i handlen, og hvad de kommer til at koste. Billigt bliver det dog næppe.

Annonce

Event: Årets CISO 2026

Sikkerhed | Kongens Lyngby

Årets CISO 2026 hylder de sikkerhedsledere, der skaber robusthed i et sikkerhedslandskab under pres – og som formår at løfte cyber- og informationssikkerhed fra teknisk disciplin til strategisk ledelsesopgave.

22. oktober 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

Johnny Krogsboll

Arctic Wolf Networks

Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

Morten Jakobi

Fellowmind Denmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. december 2025 ansat Thomas Harboe Hald som Director Commercial Excellence. Thomas skal især beskæftige sig med opbygge og lede vores nye Customer Excellence Office. Thomas kommer fra en stilling som Partner hos Deloitte. Thomas er uddannet hos Copenhagen Business School som Graduate Diploma in Business Administration, Sales & Marketing. Thomas har tidligere beskæftiget sig med digital transformation, IT-strategi, ERP og forretningsudvikling. Nyt job

Thomas Harboe Hald

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Jacob Holm Jensen som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som IT Supporter hos Revisionsselskabet RSM. Han er uddannet Datatekniker hos netIP - Jacob vender dermed hjem igen. Nyt job

Jacob Holm Jensen

Netip A/S