Kræft-analyser på nettet kan gøre dig syg

Sundhedstilbuddene bugner på nettet, hvor du kan få alt fra DNA-analyser til en mail-konsultation hos egen læge. Men du skal passe på, mener læge.

Artikel top billede

Læs også:
Vi er helt syge efter sundheds-information på nettet

Læge-besøg tre gange dyrere end mail-konsultation

Internettet har åbnet en helt ny verden for folk, der vil have svar på spørgsmål om deres egen sundhedstilstand.
 
Du har eksempelvis længe kunnet spytte i en kop for derefter at sende koppen til DNA-analyse hos en privat bioteknologisk virksomhed sammen med en god håndfuld hundredkronesedler.
 
Efter nogle uger modtager du en lang liste over dine genetiske informationer, familiemedlemmer tilmeldt samme service og eventuelle sygdomme, som du ud fra statistiske data kan være disponeret over for.

Listen er ikke en egentlig diagnose, men den giver dig derimod et detaljeret indblik i din arvemasse - og dens eventuelle svagheder.
 
Måske har du 34,7 procent chance for at udvikle halskræft, mens sandsynligheden for sukkersyge "kun" ligger på 15,4 procent. 

DNA-analyser i mediestorm

Sådan fungerer et stigende antal net-konsultationssteder som eksempelvis deCODEme.com og det fem år gamle selskab 23andme.com, der blandt andre har Google med på investeringsholdet og Google-stifter Sergey Brins kone, Anne Wojcicki, som medstifter.
 
Lige præcis 23andme.com, hvis navn kommer fra de 23 par kromosompar, som et normalt menneske har i sine celler, har flere gange været i mediernes søgelys.
 
I 2008 vandt selskabet prisen som "Årets innovation" i magasinet Time, og i 2010 kunne it-sitet Techcrunch skrive historien om, at 23andme.com havde sendt forkerte DNA-analyser til 96 kunder i de 25 amerikanske forbundsstater, hvor servicen er tilladt uden nogen former for restriktioner.
 
Nettet bugner desuden af historier om disse DNA-sites, der møder alt fra lovprisninger for deres evne til at omsætte kundernes arvemasse til konkrete informationer over til fordømmelser af de selv samme informationer. 
  
Dansk læger rynker på næsen
Danske læger er generelt ikke begejstrede for nettets DNA-services, som dog ser ud til at være kommet for at blive.
 
"Hvis man har lyst til at leve et liv i frygt, er dette en sikker vej at gå. Der er ikke grænser for, hvilke bekymringer man kan få, hvis man er villig til at betale for det," fortæller formanden for praktiserende lægers organisation, Henrik Dibbern, til Computerworld, om nettets DNA-analyser.
 
"Der er et meget stort antal mennesker, som har gjort det til en profitabel levevej at fremkalde angst og bekymring for sygdom og død hos deres medmennesker. De tilbyder screeninger, helbredsundersøgelser, DNA test og videre undersøgelser i uendelighed," lyder kritikken videre fra Henrik Dibbern.
 
Han har derimod et gratis råd til bekymrede danskere, der gerne vil have opskriften på det holdbare liv.
 
"Hvis man vil leve et godt og sundt liv, følger man nogle enkle råd om sund kost og daglig motion, er mådeholden med alkohol og afholdende med tobak, er kærlig overfor sin partner, og lytter til det, ens egen krop fortæller en, om hvordan helbredet har det. Det ville give en kæmpe besparelse i sundhedsvæsnet, og det ville give sundere og gladere mennesker," forklarer den danske læge.
 
Hvad med mails?
DNA-analyser på amerikanske sundheds-sites er dog ikke den eneste måde, hvorpå patienter via nettet kan få stillet deres nysgerrighed. 
 
Læs også:
Vi er helt syge efter sundheds-information på nettet

Læge-besøg tre gange dyrere end mail-konsultation

Nettet har fordele og ulemper

Læs også:
Vi er helt syge efter sundheds-information på nettet

Læge-besøg tre gange dyrere end mail-konsultation

En ny undersøgelse fra Copenhagen Business School viser, at der i Danmark er en kraftig stigning i antallet af e-mail-konsultationer med danskernes egne læger fra 431.326 i 2006 til 2,3 millioner i 2010.
 
Da den skrivende konsultation giver en besparelse fra 129,52 kroner ved det fysiske fremmøde i lægekonsultationen til 40,72 kroner for email-konsultationer, kan mails potentielt spare store beløb i det danske sundhedsvæsen.
 
Læge Henrik Dibbern fremhæver desuden, at mail-konsultationen er en bekvemmelig konsultationsfacon, da både læge og patient kan skrive mails døgnet rundt.
 
Fremover tror lægeformanden da også, at mail-konsultation vil blive suppleret med chat-konsultation til yderområder, fordi der er lægemangel i Danmark.
 
Mails sparer penge - på papiret
Henrik Dibbern giver dog ikke meget for det store besparelsespotentiale, som mails udløser på papiret.
 
"Jeg tror ikke, at sundhedsvæsnet skal finde sine besparelser der (i mails, red.), men i stedet ved mest mulig fornuft i medicinanvendelse og ved at styrke primærsektoren, så færrest muligt skal behandles i det dyre hospitalsvæsen," lyder det fra Henrik Dibbern.
 
Besparelserne på mail-konsultation synes også at blegne, når det er muligt både at maile og møde fysisk op til lægen. For denne form for dobbeltkonsultation koster i alt sundhedssystemet 170,24 kroner til lægerne, hvilket Henrik Dibbern ikke kan se noget galt i.
 
"Det kan jo være, at det spørgsmål, patienten ønsker afklaret via mail efter lægens vurdering, kræver fremmøde," forklarer han.
 
Nettet på godt og sundt
Formanden for Praktiserende Lægers Organisation fortæller også, at de billige mails kan give et forvrænget billede af virkeligheden. 

Det skyldes, at lægen ud fra en mail ikke kan høre patientens stemning og graden af bekymring, hvilket efterlader lægen uden et umiddelbart indtryk af patientens tilstand.
 
Og så er mail-konsultation heller ikke egnet til hvad som helst. 

"Jeg mener ikke, at man bør tilbyde svar på undersøgelser, hvor resultatet kan have alvorlige helbredsmæssige konsekvenser. Men der er ikke formelle regler," siger Henrik Dibbern om de tilfælde, hvor mail-konsultationen bør være helt udelukket som kanal til sundhedsinformation i lighed med de amerikanske DNA-testsites.
 
Den generelt øgede tendens med at søge efter almindelige sundhedsinformationer på nettet har Henrik Dibbern til gengæld kun et skuldertræk til overs for.
 
"Det er et vilkår, som vi lever med. Det har fordele med eksempelvis veloplyste patienter og ulemper, fordi mange oplysninger er af usikker kvalitet. Men det er nutiden og fremtiden," siger han.

Læs også:
Vi er helt syge efter sundheds-information på nettet

Læge-besøg tre gange dyrere end mail-konsultation

Annonce

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Andre events | Charlottenlund

Roundtable: Skalér teknologien. Bevar kontrollen

Skab målbar forretningsværdi med cloud og AI. Bevar kontrollen over data, omkostninger og leverandørafhængigheder. Mød Årets CIO 2026 Claus Thomsen fra Lundbeck, og del erfaringer med andre digitale ledere i et roundtable om modernisering,...

It-løsninger | Online

ERP Insights 2026

Webinaret giver et samlet overblik over, hvordan ERP-landskabet ændrer sig, og hvilke arkitekturvalg der får direkte betydning for forretningens evne til at tilpasse sig.

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

Johnny Krogsboll

Arctic Wolf Networks

Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Erik Larsen

Jyske Bank

Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job
Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

Andreas Dyngberg Pedersen

Norriq Danmark A/S