Michael: Fjerde dag – nu er man så småt ved at være mør og klar til komme hjem.
Henrik: Ja, og vi har meget, vi skal nå, inden vi lukker ned.
Opsummering af de fire dage, inklusive nogle af dagens emner, og så har vi jo samlet på buzz-words, og vi bringer den ultimative liste over begreber, som vi har lært.
Du har endda lavet en bingoplade, så man kan øve sig på dem. Den står nederst.
Jeg har lige et begreb, som jeg må have ud af systemet: ”AI-Free."
Gartner mener, at det bliver en trend at markere, når ting er lavet UDEN brug af AI som en særlig kvalitet, lidt ligesom med økologi og GMO-fri mad, som den sortfodsskinke, som jeg har fyldt min kuffert med.
Og dette rejsebrev er jo et hundrede procent AI-frit. Det gælder også billedet, der er helt umanipuleret. Så godt ser vi simpelt hen bare ud.
Men lad mig starte med et dybt spørgsmål: Hvordan betgyndte din dag, Michael, og var der noget, der rørte dig?
Michael: I modsætningen til onsdagen begyndte torsdagen med en meningsfuld keynote, der indeholdt ret mange gode pointer.
Dr. Michelle Dickinson er nanotechnologist og materials engineer, og hun havde holdninger til mange ting, blandt andet AI.
AI kigger kun bagud og skaber dermed ofte perfekt middelmådighed. Den arbejder kun i de mønstre, som vi fodrer den med. Innovation – det er (stadig) noget for os humane.
Hun understregede vigtigheden af at lege med ting – det er sådan, vi lærer.
Noget mere deprimerende er det, at børn tilsyneladende hurtigt aflærer at stille spørgsmål. Men fokus på læring gennem leg er en god pointe.
Henrik: Jeg elskede hendes eksempel på det AI-eksperiment, hun selv havde lavet, for bare at lære teknologien at kende. Hun havde bygget en diskussions-robot, som hun kunne bruge i stedet for at skændes med sin mand, der aldrig hængte håndklædet op eller stillede skoene på skohylden.
Robotten gav hende fornuftig modstand, men til sidst ville hun få ret. Men Michael – hvis vi skal opsummere de tre vigtigste emner lige nu?
Michael: Jeg tror, vi har det samme på vores lister: AI, suverænitet og mennesker.
Henrik: Ja, og så er der noget, man kan være overrasket over ikke fylder så meget. Lad os tage det til sidst.
Sidste år var der nærmest ekstatisk AI-begejstring over hele linjen. Agentic-AI – systemer, der lærer og træffer beslutninger og udfører handlinger, er stadig over det hele på Symposium .
Autonomous business, hvor vi alle bare kan gå hjem, og så tager maskinerne sig af arbejdet, er også et begreb, omend noget ude i fremtiden.
Der er stadig begejstring og store forventninger. Navnlig topchefer og investorer har store forventninger, men Gartner viste på den første præsentation, at vi er på vej ned i ”Skuffelsens dyb” (trough of disillusionment).
Der er nemlig mange barrierer, der skal overkommes, før vi kommer i AI-nirvana (eller skærsilden, afhængig af perspektiv).
Data skal gøres AI-klar, modellerne skal udvikles videre og i øvrigt kombineres (composite and neurosymbolic AI – sådan!), mange use-cases vil vise sig at være blindgyder, infrastrukturen er ikke klar alle steder og omkostningerne bliver i visse situationer så vanvittig høje, at businesscasen eroderes.
Alt dette fik vi gode eksempler på.
Gartner bruger Symposium til at sige, at man skal købe teknologi på en anden måde: Acceptér risiko, gå agilt til værks, og lad være med at satse hele butikken på en enkelt leverandørs ”intergalaktiske rumskib” af en AI-platform (Gartners ord – ikke mine).
AI vil medføre ændringer i vores jobs – taberne kan være de unge, fordi en række ”entry-level” positioner forsvinder.
Kineserne og amerikanerne angriber AI forskelligt – i USA er det drevet af tech-giganter med propriætære produkter, mens kineserne i højere grad satser på en open source-tilgang – en kinesisk open source-tilgang. Måske vi skal kigge lidt til begge sider?
Michael: Suverænitet er det andet store emne. Made in Europe, som Vestager præsenterede det.
Var konferencen fuld af gode løsninger? Det synes jeg ikke, jeg hørte. Problem – ja - Løsning – tja.
Jeg kan ikke lade være med at tænke, at problemet fylder mere hos os, fordi den offentlige sektor er så digitaliseret, som den er.
Man måler altid det, man har gang i hjemme, med det, man hører på konferencen, og det gode er, at jeg ikke hørte noget, der tænder røde lys i forhold til, hvad vi har gang i.
Henrik: Og så fylder mennesker bare mere denne gang.
Det er menneskerm, der skal bygge AI, det er menneskers erfaringer, der skal fanges i systemerne, og det er i mange situationer mennesker, der ikke er klar til AI.
Det fremhæver Gartner som en vigtig barriere.
Teknologien bliver hurtigere klar, end menneskerne kan absorbere den. Enten fordi de ikke kan se gevinsten eller fordi, de grundlæggende ikke ønsker at gøre sig selv overflødige ved at bruge et år på at oplære en AI-model, der skal erstatte dem.
Men det går videre end det – det handler også om at forstå forskellen mellem modeller, der er baseret på data om fortiden, og så opgaven at styre i en verden, der hele tiden ændrer sig.
Og så skal vi lige huske at beskytte mennesker i en AI-verden. Gartner er meget optaget af at Danmark har lovgivning, der giver os copyright over vores eget udseende og stemme.
Der er virkelig mange indlæg, og mange vi ikke har talt om, men var der emner, som du synes var underrepræsenteret i år?
Michael: Jeg savnede virkelig noget mere på sikkerhed.
Sidst i dag hørte jeg en præsentation om cyber-udsigten for 2026. Gæt engang. Det handlede om AI’s rolle i både den defensive og offensive rolle.
Der var ikke noget, der lød forkert, men der er godt nok mere til agendaen på mit skrivebord end det billede, der blev tegnet på konference. Krig i Europa og Ukraine blev ikke nævnt de steder, jeg var.
Det synes jeg godt nok er mærkeligt. Læs FE’s trusselsvurdering og man er i en helt anden verden end ved Gartner Symposium 2025 – det er altså en fejl.
Sidst men ikke mindst, så savner jeg noget om en anden realitet, som alle kæmper med, nemlig teknisk gæld i sine mange afskygninger.
Her tror jeg faktisk, at AI-dagsordenen kan hjælpe på applikationssiden med at kode gamle ting om og ikke mindst teste. Jeg savner nogle fede cases af den type-
Henrik: Og så er jeg altid opmærksom på, om kineserne kommer.
Men de er her jo allerede, og det er lidt mere en tre små kinesere på Højbro Plads. Kinesisk AI, Michael – det rykker, blandt andet i alle de kinesiske biler, der bliver købt lige nu.
Og hvor amerikanerne har overladt det her til virksomheder så store som nationalstater så går kinesernes fuld open source på AI – men ”Made in China”. Og de har fart på.
Man kan ranke GenAI-modellerne efter score eller efter brugere – og her ligger Kina nummer to, tre og fire på verdensranglisten med ChatGPT som nummer et.
Og Gartner mener, at det i sidste ende er antallet af brugere, der er med til at afgøre, hvem der sidder med de bedste modeller. Europa? Vi har italienske Rimini på 9. pladsen.
Her på falderebet synes jeg, at netop dette her er lidt interessant, navnlig i lyset af vores open source-opdagelsesrejse. Jeg tror, at vi skal dykke lidt ned her.
Vi kunne vi jo vende tilbage til Vestager og andre og høre, om de synes, at Europa skal gå den amerikanske vej eller den kinesiske vej – eller måske en helt tredje vej.
Er du med på at vi undersøger dette, når vi kommer hjem?
Michael: Klart – vi tager folkevognsrugbrødet og kører rundt for at se, hvilken vej Europa skal på.
