Ørnø og Zangenberg: Her er den ultimative liste over vigtige ord, som vi har lært i de seneste dage - og som du bør kende

På sidstedagen af Gartner Symposium giver Zangeberg og Ørnø os en opsummering af de vigtigste temaer på den store konference og leverer også en bingoplade med alle de buzzwords, så man kan øve sig på dem.

Artikel top billede

(Foto: Michael Ørnø)

Michael: Fjerde dag – nu er man så småt ved at være mør og klar til komme hjem.

Henrik: Ja, og vi har meget, vi skal nå, inden vi lukker ned.

Opsummering af de fire dage, inklusive nogle af dagens emner, og så har vi jo samlet på buzz-words, og vi bringer den ultimative liste over begreber, som vi har lært.

Du har endda lavet en bingoplade, så man kan øve sig på dem. Den står nederst.

Jeg har lige et begreb, som jeg må have ud af systemet: ”AI-Free."

Gartner mener, at det bliver en trend at markere, når ting er lavet UDEN brug af AI som en særlig kvalitet, lidt ligesom med økologi og GMO-fri mad, som den sortfodsskinke, som jeg har fyldt min kuffert med.

Og dette rejsebrev er jo et hundrede procent AI-frit. Det gælder også billedet, der er helt umanipuleret. Så godt ser vi simpelt hen bare ud.

Men lad mig starte med et dybt spørgsmål: Hvordan betgyndte din dag, Michael, og var der noget, der rørte dig?

Michael: I modsætningen til onsdagen begyndte torsdagen med en meningsfuld keynote, der indeholdt ret mange gode pointer.

Dr. Michelle Dickinson er nanotechnologist og materials engineer, og hun havde holdninger til mange ting, blandt andet AI.

AI kigger kun bagud og skaber dermed ofte perfekt middelmådighed. Den arbejder kun i de mønstre, som vi fodrer den med. Innovation – det er (stadig) noget for os humane.

Hun understregede vigtigheden af at lege med ting – det er sådan, vi lærer.

Noget mere deprimerende er det, at børn tilsyneladende hurtigt aflærer at stille spørgsmål. Men fokus på læring gennem leg er en god pointe.

Henrik: Jeg elskede hendes eksempel på det AI-eksperiment, hun selv havde lavet, for bare at lære teknologien at kende. Hun havde bygget en diskussions-robot, som hun kunne bruge i stedet for at skændes med sin mand, der aldrig hængte håndklædet op eller stillede skoene på skohylden.

Robotten gav hende fornuftig modstand, men til sidst ville hun få ret. Men Michael – hvis vi skal opsummere de tre vigtigste emner lige nu?

Michael: Jeg tror, vi har det samme på vores lister: AI, suverænitet og mennesker.

Henrik: Ja, og så er der noget, man kan være overrasket over ikke fylder så meget. Lad os tage det til sidst.

Sidste år var der nærmest ekstatisk AI-begejstring over hele linjen. Agentic-AI – systemer, der lærer og træffer beslutninger og udfører handlinger, er stadig over det hele på Symposium .

Autonomous business, hvor vi alle bare kan gå hjem, og så tager maskinerne sig af arbejdet, er også et begreb, omend noget ude i fremtiden.

Der er stadig begejstring og store forventninger. Navnlig topchefer og investorer har store forventninger, men Gartner viste på den første præsentation, at vi er på vej ned i ”Skuffelsens dyb” (trough of disillusionment).

Der er nemlig mange barrierer, der skal overkommes, før vi kommer i AI-nirvana (eller skærsilden, afhængig af perspektiv).

Data skal gøres AI-klar, modellerne skal udvikles videre og i øvrigt kombineres (composite and neurosymbolic AI – sådan!), mange use-cases vil vise sig at være blindgyder, infrastrukturen er ikke klar alle steder og omkostningerne bliver i visse situationer så vanvittig høje, at businesscasen eroderes.

Alt dette fik vi gode eksempler på.

Gartner bruger Symposium til at sige, at man skal købe teknologi på en anden måde: Acceptér risiko, gå agilt til værks, og lad være med at satse hele butikken på en enkelt leverandørs ”intergalaktiske rumskib” af en AI-platform (Gartners ord – ikke mine).

AI vil medføre ændringer i vores jobs – taberne kan være de unge, fordi en række ”entry-level” positioner forsvinder.

Kineserne og amerikanerne angriber AI forskelligt – i USA er det drevet af tech-giganter med propriætære produkter, mens kineserne i højere grad satser på en open source-tilgang – en kinesisk open source-tilgang. Måske vi skal kigge lidt til begge sider?

Michael: Suverænitet er det andet store emne. Made in Europe, som Vestager præsenterede det.

Var konferencen fuld af gode løsninger? Det synes jeg ikke, jeg hørte. Problem – ja - Løsning – tja.

Jeg kan ikke lade være med at tænke, at problemet fylder mere hos os, fordi den offentlige sektor er så digitaliseret, som den er.

Man måler altid det, man har gang i hjemme, med det, man hører på konferencen, og det gode er, at jeg ikke hørte noget, der tænder røde lys i forhold til, hvad vi har gang i.

Henrik: Og så fylder mennesker bare mere denne gang.

Det er menneskerm, der skal bygge AI, det er menneskers erfaringer, der skal fanges i systemerne, og det er i mange situationer mennesker, der ikke er klar til AI.

Det fremhæver Gartner som en vigtig barriere.

Teknologien bliver hurtigere klar, end menneskerne kan absorbere den. Enten fordi de ikke kan se gevinsten eller fordi, de grundlæggende ikke ønsker at gøre sig selv overflødige ved at bruge et år på at oplære en AI-model, der skal erstatte dem.

Men det går videre end det – det handler også om at forstå forskellen mellem modeller, der er baseret på data om fortiden, og så opgaven at styre i en verden, der hele tiden ændrer sig.

Og så skal vi lige huske at beskytte mennesker i en AI-verden. Gartner er meget optaget af at Danmark har lovgivning, der giver os copyright over vores eget udseende og stemme.

Der er virkelig mange indlæg, og mange vi ikke har talt om, men var der emner, som du synes var underrepræsenteret i år?

Michael: Jeg savnede virkelig noget mere på sikkerhed.

Sidst i dag hørte jeg en præsentation om cyber-udsigten for 2026. Gæt engang. Det handlede om AI’s rolle i både den defensive og offensive rolle.

Der var ikke noget, der lød forkert, men der er godt nok mere til agendaen på mit skrivebord end det billede, der blev tegnet på konference. Krig i Europa og Ukraine blev ikke nævnt de steder, jeg var.

Det synes jeg godt nok er mærkeligt. Læs FE’s trusselsvurdering og man er i en helt anden verden end ved Gartner Symposium 2025 – det er altså en fejl.

Sidst men ikke mindst, så savner jeg noget om en anden realitet, som alle kæmper med, nemlig teknisk gæld i sine mange afskygninger.

Her tror jeg faktisk, at AI-dagsordenen kan hjælpe på applikationssiden med at kode gamle ting om og ikke mindst teste. Jeg savner nogle fede cases af den type-

Henrik: Og så er jeg altid opmærksom på, om kineserne kommer.

Men de er her jo allerede, og det er lidt mere en tre små kinesere på Højbro Plads. Kinesisk AI, Michael – det rykker, blandt andet i alle de kinesiske biler, der bliver købt lige nu.

Og hvor amerikanerne har overladt det her til virksomheder så store som nationalstater så går kinesernes fuld open source på AI – men ”Made in China”. Og de har fart på.

Man kan ranke GenAI-modellerne efter score eller efter brugere – og her ligger Kina nummer to, tre og fire på verdensranglisten med ChatGPT som nummer et.

Og Gartner mener, at det i sidste ende er antallet af brugere, der er med til at afgøre, hvem der sidder med de bedste modeller. Europa? Vi har italienske Rimini på 9. pladsen.

Her på falderebet synes jeg, at netop dette her er lidt interessant, navnlig i lyset af vores open source-opdagelsesrejse. Jeg tror, at vi skal dykke lidt ned her.

Vi kunne vi jo vende tilbage til Vestager og andre og høre, om de synes, at Europa skal gå den amerikanske vej eller den kinesiske vej – eller måske en helt tredje vej.

Er du med på at vi undersøger dette, når vi kommer hjem?

Michael: Klart – vi tager folkevognsrugbrødet og kører rundt for at se, hvilken vej Europa skal på.

Her er selve listen med forklaringer og buzzwords

Buzz

Forklaring

Agentic workforce

Menneskelige opgaver varetages af softwarerobotter

AI-free

Ørnø & Zangenbergs klummer

Autonomous business

Mine AI-agenter snakker med dine

Bi-directional brain machine interface

Maskiner kan læse og skrive i din hjerne

Borrowed Intelligence

Når uerfarne medarbejdere bruger AI (”låner intelligens”) uden selv at blive bedre. Ultimativt reduceres behovet for uerfarne medarbejdere og virksomhedens ”talent-pipeline” udtørrer.

Catastrophic Forgetting

Når en AI algoritme ”glemmer” sammenhænge og regler den tidligere har lært med fatale konsekvenser. F.eks. et medicinsk diagnostisk system der pludselig ikke genkender en sygdom, det tidligere kunne diagnosticere.

Dark Data

Data der ikke bruges til noget

Data Flywheel

Den cirkulære sammenhæng hvor et system tiltrækker brugere, der afgiver data, der bruges til at forbedre systemet, så det tiltrækker endnu flere brugere osv.

Digital dependent

Afhængighed af digitale services

Digital Nation States

Techvirksomheder med en økonimisk styrke som nationalstater.

Enshitification

Forurening af AI-modeller med falsk eller ubrugelig data.

Enterprise browser

Det omvendte af en forbruger-browser, som Chrome, Edge etc.

Extra Capacity Paradox

Brug af AI internt i IT betyder, at du kan producere mere kapacitet med de samme resourcer, men hvis der ikke er et reelt behov for denne kapacitet, vil du bare blive beskåret.

Geopatriation

Flyt af workload fra grobal til reginal/lokal cloud

Quantum attire

Du behøver kun et sæt tøj, der tilpasser sig til enhver lejlighed

Selective Repatriation

Man flytter en del af sit workload til infrastruktur hjemme hos sig selv.

Silent subversion

Ansatte undergraver virksomhedens AI-løsninger

The educational power of play

Læring gennem leg virker

Transition Mortgage:

Den omkostning du skubber foran dig, når du starter et AI-projekt

Event: Strategisk It-sikkerhedsdag 2026 - Aarhus

Sikkerhed | Aarhus C

Få overblik over cybersikkerhedens vigtigste teknologier, trusler og strategiske valg. Hør skarpe oplæg om AI-risici, forsvar, compliance og governance. Vælg mellem tre spor og styrk både indsigt og netværk. Deltag i Aarhus 22. januar.

22. januar 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Niels Bjørndal Nygaard som Digital Product Lead. Han skal især beskæftige sig med designe og implementere effektive IT-løsninger. Han har tidligere beskæftiget sig med at være digital consultant og project Manager hos Peytz & Co. Nyt job

Niels Bjørndal Nygaard

Norriq Danmark A/S

Circle Of Bytes ApS har pr. 1. maj 2025 ansat Jeanette Kristiansen som Account Manager. Hun skal især beskæftige sig med at opbygge og styrke relationer til kunder og samarbejdspartnere, samt sikre det rette match mellem kunder og konsulenter. Nyt job

Jeanette Kristiansen

Circle Of Bytes ApS

Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Thea Scheuer Gregersen som Finace accountant. Hun skal især beskæftige sig med håndteringer af bl.a. bogføring og finansiel rapportering på tværs af selskaberne. Hun er uddannet Bachelor´s degree i Business Administration & Economics og en Master of Sustainable Business degree. Nyt job

Thea Scheuer Gregersen

Norriq Danmark A/S

Enterprise Rent-A-Car har pr. 1. september 2025 ansat Christian Kamper Garst som Senior Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med at vinde markedsandele i hele Norden som led i en storstilet turnaround-strategi. Han kommer fra en stilling som Salgsdirektør hos Brøchner Hotels. Nyt job

Christian Kamper Garst

Enterprise Rent-A-Car