Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
Normalt læser jeg Mogens Nørgaards klummer med nik, smil og ofte også klasken-på-låret-grin.
Men denne gang skulle han måske have holdt lidt igen med ølsmagningen og fokuseret mere på en analyse, der forholder sig til de faktiske forhold i it-industrien og dermed vores muligheder for at opnå digital suverænitet.
Man kan med rette påstå, at begrebet "digital suverænitet" skamrides af gud og hvermand i 2025.
Det kan være svært at skelne snot og skæg, da alle tilsyneladende pludselig har set lyset og nu udtaler sig skråsikkert og/eller helt skævt.
Det er selvfølgelig altid godt, når erkendelser rammer, også når det sker på bagkant, men det er jo ikke fordi, vi ikke er et par stykker, der gennem flere år har advaret imod og forudset, at amerikansk Big Tech ville bidrage til at destabilisere vores nordiske tillidsbaserede velfærdssamfund med licensbaseret og lukket software.
Og som leverandør gennem en menneskealder af open source-løsninger til Danmark, Norge, Grønland og Sverige glæder jeg mig over, at efterspørgslen efter open source-software endelig ser ud til også at ramme nord for Ejderen.
Intet over FISA
Nørgaard starter ellers godt ud med helt korrekt at påpege, at vores data ikke er beskyttet.
På trods af hvad Microsoft, Google, Amazon og Oracle siger, kan de ikke garantere vores datasikkerhed, fordi FISA (Foreign Intelligence Surveillance Act) tillader masseovervågning af ikke-amerikanske borgere uden for USA. Og FISA overtrumfer helt enkelt enhver GDPR-regel.
Så langt er Nørgaard og jeg helt enige.
Men der stopper vores enighed, for Nørgaard hævder, at vi alligevel bliver nødt til at købe Big Techs løsninger i al fremtid. Simpelthen fordi de er amerikanske og dermed bedre.
Er det en nørgaardsk naturlov? Amerikanere = Dygtige. Europæere = Dumme og udygtige.
Markedet bestemmer
Problemet med Nørgaards argument er, at han ikke går dybt nok med sin analyse og ikke ser på de bagvedliggende markedskræfter, som i sidste ende er dem, der bestemmer, hvor innovationen får mest medvind.
Europa har postet på den anden side af 1.000 milliarder euro i Microsofts løsninger de seneste 25 år. Og en promille af dette beløb i de europæiske it-virksomheder i samme periode.
Det er almindelig økonomisk logik, at efterspørgsel (=penge) leder til et større udbud af løsninger, og når europæiske udviklere af alternativer til amerikanske techgiganter ikke får del i midlerne, fordi der ikke er et marked, kan det vel ikke undre, at de er løbet i forvejen.
Den nørgaardske sveske
Alligevel er Nørgaards analyse faktisk meget velkommen, fordi den er så snublende tæt på at være et 1:1 ekko af de allermest fortabte it-ledere, jeg taler med i denne tid.
Og derfor også en anledning til at få svesken på disken.
De kan simpelthen ikke forstå, at open source-leverandører ikke bare kan trække store løsninger ud af skrivebordsskuffen, der en-til-en kan matche big techs løsninger:
"Ja ja, vi har godt nok aldrig brugt en flad femøre på de der open source-løsninger, men hvorfor integrerer de ikke til alle vores fagsystemer? Og hvorfor ligner de ikke Microsoft Office?".
- Tjabum… Fordi I aldrig har brugt ressourcer på de åbne og sikre løsninger måske?
De europæiske rollemodeller
Men det er der heldigvis rigtig mange andre, der har.
Blandt andet de 'paranoide tyskere', som Nørgaard betegner dem. Og de franske myndigheder.
De poster hundredvis af millioner euro i Nextcloud, Open-Xchange, Mistral - og alle de andre konkurrencedygtige open source-løsninger, som er på vej ind på det danske marked.
Godt, at der er andre, der kan tage lead, når vi sover i timen.
Slut med europæiske EPO
Derfor er det helt galt, når Nørgaard skriver, at det kun er amerikanerne (AWS, Google, Apple, Microsoft), der "har musklerne til at holde banditterne fra døren og opgradere både teknisk og sikkerhedsmæssigt i tilstrækkeligt hurtigt tempo".
Amerikanerne er banditterne, og de amerikanske muskler skyldes i høj grad, at vi i Europa har pumpet EPO og andet præstationsfremmende ind i dem.
Og de kan ikke garantere vores sikkerhed. Det begynder Nørgaard jo selv med at konstatere.
De fatale sikkerhedsbrud på Exchange og Sharepoint i juli i år understreger den pointe.
De amerikanske løsninger er usikre (og dyre!), og vi skal have noget, der er bedre. Bolden ligger hos de politiske beslutningstagere, der skal holde op med at fodre big tech-monstret og sikre et kommercielt marked for europæisk open source.
Jeg glæder mig til at læse Nørgaards næste analyse. Men jeg håber, han venter med ølsmagningen til efter den er skrevet færdig.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.
