Apple retter fejl i nyt Mac-styresystem

Den første opdatering til Apples nye Mac-styresystem, Lion, er nu frigivet. Den retter flere fejl, der har skabt frustrationer blandt brugerne.

Artikel top billede

Læs også:

Nu kan du hente Apples nye Mac-styresystem

Apples Lion-styreystem, der blev frigivet i juli måned, har generelt fået ros af brugerne. De mange nye touch-funktioner, Mission Control-overblikket, Auto save og Airdrop er nogle af de ting, der er blevet fremhævet.

Lion har dog ikke været helt perfekt fra fødslen af.

Som det fremgår af Apples eget debat-forum, er der flere tråde, der omhandler WiFi-problemer i Lion.

"Jeg installerede Lion i går på min iMac, og nu crasher WiFi'et konstant!" skriver en bruger blandt andet i debatten, der indtil videre har 549 svar og er blevet vist 45.345 gange.

"Jeg har prøvet samtlige tip, folk har postet, og intet af det virker. Computeren går i sleep, og WiFi forsvinder. Når jeg vækker computeren, siger den, at den er tilsluttet, men der er ikke nogen forbindelse," lyder det fra en anden bruger.

Lover at løse alle problemer

Samtidig har en del Lion-brugere også klaget over, at der opstår problemer med lyden, når man anvender HDMI-porten på Mac'en, ligesom der har været skrevet om problemer med video-afspilning i Safari-browseren.

Der er dog meget, der tyder på, at Lion-brugere, der har oplevet problemer, nu kan se frem til en løsning.

Apple har netop udsendt den første opdatering til styresystemet her godt en måned efter, den første version blev frigivet.

Opdateringen løser ifølge Apple de omtalte problemer.  

Filen kan doanloades enten via Apples hjemmeside eller ved at vælge "Sopftwareopdateringer" direkte i Lion.

Læs også:

Nu kan du hente Apples nye Mac-styresystem

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

Anne-Sofie Andreasen

Elbek & Vejrup A/S

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

Nathalie Kajberg Knudsen

Elbek & Vejrup A/S

Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

Sophie Dalsgaard Myhrmann

Elbek & Vejrup A/S