Flere og flere anvender IT

Anvendelsen af IT herhjemme er for alvor på vej op. Ikke mindre end 95 procent af alle danske virksomheder anvender i dag IT i en eller anden form, og tre fjerdedele af danskerne har adgang til en pc fra hjemmet.

Danske virksomheder er godt repræsenteret på nettet og anvender stort set alle IT i en eller anden form. Virksomhederne ville dog i langt højere grad bruge IT, hvis ikke det var for utrygheden ved hele tiden at få ny software.

Samtidig mener virksomhederne flere steder i landet, at det er alt for svært at få fat i kvalificeret IT-arbejdskraft, og det går ud over lysten til at anvende IT i virksomhederne.

Det viser den hidtil mest detaljerede undersøgelse om udbredelsen af IT i Danmark, som Videnskabsministeriet netop har udgivet.

Det sker med henblik på at få klarlagt de enkelte amters kompetencer, styrkepositioner og IT-potentialer, hedder det.

Ifølge undersøgelsen "Regionernes IT-status 2002" - der sætter luppen på udbredelsen af IT amt for amt - har IT bidt sig særdeles godt fat i Danmark, hvor ikke mindre end 95 procent af virksomhederne anvender IT i en eller anden form.

Næsten ni ud af 10 af landets virksomheder har internet-adgang, og generelt ligger virksomhederne i hovedstadsområdet samt Ribe Amt og Sønderjyllands Amt over landsgennemsnittet, når det handler om brugen af IT og internet.

Udbredelse falder mod vest

Ifølge undersøgelsen er tendensen, at andelen af virksomheder, der anvender internettet til kommunikation med det offentlige falder, jo længere vestpå man kommer.

Undersøgelsen peger på, at det kan skyldes, at der er langt flere traditionelle erhverv som landbrug, fiskeri, byggeri og lignende i den vestlige del af Danmark, mens det østlige Danmark i langt højere grad er præget af servicefag og administration, som i større omfang anvender computere.

Der er også grund til optimisme, når det handler om befolkningens brug af IT.

Tre fjerdedele af alle danskerne har nemlig nu adgang til en pc fra hjemmet, konkluderer undersøgelsen.

Internet fra hjemmet er mest populær i hovedstadsområdet, Århus Amt og Ringkøbing Amt, men det er københavnerne, der oftest er koblet på internettet fra både hjemmet og arbejdspladsen.

Først og fremmest anvender danskerne computeren til e-mails. Der er flest indbyggere i hovedstadsområdet, Århus og Vejle, der sender mere end 100 mails om ugen.

Du finder Videnskabsministeriets rapport "Regionernes IT-status 2002" her.

Annonce

Event: Computerworld Summit 2027 - Aarhus

Digital transformation | Aarhus C

Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 250 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i København viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

25. maj 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

Maria Juliane Friedrichsen

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

Michael Banegas Madsen

EG Danmark A/S

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

Nathalie Kajberg Knudsen

Elbek & Vejrup A/S

Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network