WorldCom opgiver at betale gæld

Det skandaleramte teleselskab har opgivet at betale af på en gæld på 30 milliarder kroner, og kreditorerne kan når som helst tvinge selskabet i betalingsstandsning. Samtidig udvider WorldCom undersøgelsen af regnskabsfusk og risikerer at blive pillet af Nasdaq-børsen, og skandalen rammer nu også servicegiganten EDS.

Det amerikanske teleselskab WorldCom er allerede dømt færdig af investorerne. Aktien styrtdykkede 93 procent, da handlen blev genoptaget mandag, efter den sidste uge blev stoppet på grund af regnskabsskandalen.

En WorldCom-aktie kan nu købes for seks cents. I januar 1999 kostede den 62 dollars. Dermed har aktionærerne tabt over 750 milliarder kroner, mere end et halvt dansk bruttonationalprodukt.

Men der ser ud til at være gode grunde til, at ingen har lyst til at eje WorldCom-aktier. WorldCom har nu udvidet undersøgelsen af en af de mest markante skandaler i amerikansk erhvervshistorie, en tilsyneladende regnefejl på næsten 30 milliarder kroner.

De amerikanske børsmyndigheder beskylder i forvejen WorldCom for svindel i forbindelse med regnefejlen, der vedrører slutningen af sidste år og starten af i år. Nu undersøger WorldCom selv, om regnskaberne for 2000 og 1999 også har fået kunstigt åndedræt.

Umiddelbart er det dog værre for det amerikanske teleselskab, at det har opgivet at betale en del af sin gæld på 225 milliarder kroner. Det drejer sig om to forskellige lån på i alt 32 milliarder kroner. Bankerne, som har udstedt lånene, kan nu kræve pengene betalt tilbage når som helst, og med 17 milliarder kroner i kassen kan det hurtigt tvinge WorldCom i betalingsstandsning.

For at føje spot til skade har Nasdaq meddelt WorldCom, at selskabet bliver pillet af børsen på fredag, med mindre selskabet selv beder om en høring, som det har krav på.

WorldComs nedtur har nu også fået sin første direkte konsekvens for en forretningspartner. Servicegiganten EDS indgik i 1999 en 11-årig aftale med WorldCom, som skulle købe IT-service af selskabet for 48 milliarder kroner. Til gengæld skulle EDS købe datatjenester af WorldCom for 45 milliarder kroner.

Hvis WorldCom opgiver at betale sine regninger, så mister EDS kvartalsindtægter på omkring 1,2 milliarder kroner og skal samtidig ud og finde sig en anden leverandør af datatjenester. EDS?s aktier faldt 15 procent til det laveste niveau i fire år oven på den melding.

Annonce

Annonceindlæg fra gavdi

AI er blevet en del af arbejdsdagen - men er vi klar til at bruge den?

AI bliver først for alvor en del af arbejdet, når teknologien integreres i den måde, vi arbejder på. At have adgang til AI betyder ikke nødvendigvis, at medarbejderne er klar til at bruge den.

Navnenyt fra it-Danmark

Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network

Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

Anne-Sofie Andreasen

Elbek & Vejrup A/S

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

Michelle Sørensen

Netip A/S