France Telecom er i så akut pengenød, at selskabet kan blive tvunget til at lade sit danske datterselskab dreje nøglen om på trods af, at franskmændene har investeret omkring fem milliarder kroner her i landet.
Kilder i telebranchen oplyser, at det er en kendt sag, at Danmark ikke er det eneste land, hvor Orange har besvær med at skaffe penge til driften. Problemet er, at France Telecom har en gæld på 500 milliarder kroner, og det gør det vanskeligt at opretholde kapitaltilførslen til blandt andet Danmark.
- I sidste ende afhænger det danske selskabs skæbne af, om det franske moderselskab er villig til at skyde flere penge i Orange, siger administrerende direktør Suzi Lyng Hansen fra konsulentfirmaet Andersen Management International.
France Telecom er statskontrolleret, og der har været historier fremme om, at den franske stat skulle være klar til at skyde flere penge i selskabet.
Suzi Lyng Hansen fastslår, at selv om det danske selskab kun udgør en dråbe i France Telecom-havet, så vil det være et "kæmpe prestigetab", hvis det danske selskab lukker.
- Markedet kan meget vel opfatte det, som om Orange begynder at træffe nogle valg, der minder om et korthus, som vælter, forklarer hun.
Ifølge Suzi Lyng Hansen vil det derfor være mere attraktivt at sætte det danske selskab til salg, og trods krisen mener hun, at der findes købere. Men Computerworld Online erfarer, at det danske selskab ikke har været udbudt til salg endnu.
Franskmænd vil af med Banestyrelsen
Flere kilder peger på, at France Telecom har problemer med Banestyrelsen. Ifølge Computerworld Onlines oplysninger skyldes det, at Banestyrelsen har sikret sig mod at skyde flere penge ind i selskabet. Alligevel kan styrelsen bevare sine 14 procent af aktierne.
France Telecom er træt af at stå med hele den danske regning og vil derfor af med Banestyrelsen, som sammen med de øvrige mindretalsaktionærer, alle finansielle investorer, har nægtet at skrive under på regnskabet.
- Der er et powerplay i gang, og jeg tror godt, at Orange kan finde på at lukke ned i Danmark, hvis de øvrige aktionærer ikke vil være med til at betale, siger John Strand.
Umiddelbart finder han dog ikke en lukning sandsynlig, da Banestyrelsen så vil miste alle de aktiver, som styrelsen i 1998 skød ind i det daværende Mobilix.
De blev dengang værdisat til 270 millioner kroner. Banestyrelsen kan til enhver tid sælge sine aktier til 100 millioner kroner til France Telecom, mens France Telecom omvendt kan købe Banestyrelsen ud for 440 millioner kroner. Aftalen var dog mere kompliceret end som så og omfattede også vedligeholdelseskontrakter til Banestyrelsen.
Hvis Orange går konkurs, kan en eventuel køber af konkursboet oven i købet konkurrere med Banestyrelsens tilbageværende televirksomhed. Samlet tror John Strand derfor, at Banestyrelsen har så meget at tabe ved en konkurs, at styrelsen i sidste ende vil acceptere en mindre ejerandel af Orange.
Formand tør ikke sige, hvor længe pengene rækker
Orange-gruppens juridiske direktør, Philippe McAllister, der er formand for det danske selskabs bestyrelse, vil ikke svare på, hvor længe Orange kan fortsætte med at drive forretning i Danmark uden at tilføre ny kapital.
- Vi skubber på for en løsning for selskabet, og der føres diskussioner nu, siger han uden at kunne forklare, hvorfor de ikke er afsluttet, når det danske selskabs kapitalbehov har været kendt i årevis.
Philippe McAllister vil heller ikke svare på, hvad der har ført til uenigheden i bestyrelsen.
Erik Elsborg fra Banestyrelsen, der er næstformand i Oranges bestyrelse, ønsker ikke at kommentere uenigheden mellem aktionærerne eller selskabets økonomiske stilling.
