HP truer med bål og brand

HP truer en gruppe computer-entusiaster med bål og brand, fordi de har offentliggjort et sikkerhedshul i et Unix-styresystem. HP truer med for første gang at tage en ny strammere lov til beskyttelse af netop den slags følsomme oplysninger i brug. Gruppen af computer-entusiaster korser sig.

Man må ikke afsløre og offentliggøre sikkerhedshuller i software. Sådan synes budskabet at lyde fra Hewlett-Packard (HP), der netop nu med forskellige lovbøger i hånden truer en gruppe computer-entusiaster med bål og brand.

Gruppen af computerentusiaster har nemlig afsløret et sikkerhedshul i HPs Tru64 Unix styresystem og senere offentliggjort sin viden.

HP vil have ro over sagen og ønsker angiveligt at statuere et eksempel. Selskabet truer derfor nu entusiasterne med politianmeldelse og sagsanlæg. Det skriver nyhedstjenesten CNet.

Entusiasterne - der er løst organiseret i arbejdsfællesskabet SnoSoft - modtog først på ugen brev fra HP, hvori selskabet fastslog, at SnoSofts medlemmer kunne risikere bøder på op mod fire millioner kroner og fængsel i op til fem år, fordi de offentliggjorde oplysninger om sikkerhedshullet i Tru64

Første gang ny lov prøves

Sagen har vakt opsigt, fordi det er første gang, at en omstridt amerikansk lov - The Digital Millenium Copyright Act - er blevet taget i brug til at stoppe folk i udfordre computerselskabernes sikkerhed.

Loven er tidligere kun blevet brugt til af ophavsretshavere til at retsforfølge personer, der distribueret programmer, der er beskyttede og som har fået deres sikkerhedskoder brudt.

Sagen tog sin begyndelse, da et medlem af SnoSoft med kaldenavnet "Phased" 19. juli lagde et indlæg ind på et sikkerhedsfora på internettet, hvori han offentliggjorde et link til et program, der på en nem måde gav enhver bruger af Tru64 administrator-privilegier.

Det fik omgående HPs Unix-division op ad stolen. Divisionen gav per brev straks SnoSoft besked på at hjælpe med til at forhindre yderligere udbredelse af såvel den pågældende som andre oplysninger, der kunne være skadelige for Tru64.

Alt andet end fuldt samarbejde ville opfattes som et tegn på SnoSofts dårlige hensigter, hed det i brevet fra HP.

HP og SnoSoft har ellers snakket sammen om gruppens arbejde med at finde sikkerhedshuller i Tru64 siden foråret. SnoSoft indvilligede dengang i, at gruppen ikke ville offentliggøre sine resultater, som alene HP ville få.

Normal procedure

Det er ellers normalt, at grupper som SnoSoft offentliggør sine resultater efter først at have underrettet software-producenterne.

SnoSofts stifter, Kevin Finisterre, mener da også, at HP har været klar over problemet i lang tid, og at selskabet har haft tid nok til at løse problemet.

"Phased" meddeler, at han er ligeglad med truslerne. Han offentliggjorde nemlig oplysningerne i eget regi og uden forbindelse til SnoSoft, meddeler han.

- Og så er jeg slet ikke amerikaner. Denne lov kan derfor ikke ramme mig, erklærer han i en mail udsendt via SnoSoft, der til gengæld oplyser, at de ikke aner, hvor "Phased" kommer fra.

Det er planen, at Tru64 Unix på grund af HP's køb af Compaq skal udfases over de næste fem år. Systemet skal formentlig istedet indlemmes i HP-UX.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job
Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

Maria Juliane Friedrichsen

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

Johnny Krogsboll

Arctic Wolf Networks