Stram sikkerheden, Sander

Dansk Folkeparti kræver, at videnskabsminister Helge Sander (V) strammer den
offentlige IT-sikkerhed. Datatilsynet indskærpede allerede i foråret over for de statslige institutioner, at de havde ansvar for overholdelse af Persondataloven, og forlanger nu en redegørelse.

Efter at TV2 Nyhederne har bragt flere eksempler på hullede trådløse net i statsinstitutioner, vil Dansk Folkepartis IT-ordfører Jørn Dohrmann kræve, at videnskabsminister Helge Sander (V) strammer op på området og sikrer, at ministerierne får implementeret langt større sikkerhed i deres IT-systemer.

Sikkerhed skal i top

? Det er uholdbart, at ministeriernes forældede IT-udstyr giver hackere adgang fra enhver internetopkobling. Sikkerheden bør være i top, men virkeligheden viser noget andet, når hackere kan få adgang til Socialministeriets interne kataloger med blandt andet fortrolige personoplysninger, siger Jørn Dohrmann.

Han peger desuden på, at Datatilsynet i foråret over for de statslige institutioner indskærpede deres ansvar for overholdelse af Persondataloven, der blandt andet siger, at offentlige myndigheder har ansvaret for at sikre følsomme personoplysninger.

? At der allerede i foråret fremkom advarsler fra Datatilsynet om manglende IT-sikkerhed, gør ikke sagen bedre, siger han

? Man burde for længst have reageret og fremlagt en handlingsplan. Derfor vil jeg bede videnskabsministeren om en redegørelse for, hvad han har tænkt sig at gøre ved problemet. Samtidig vil jeg kræve, at han tager initiativ til en skærpelse af sikkerheden. Systemerne skal være så sikre, at ministeren tør udskrive et væddemål på, at ingen kan hacke sig ind på dem, understreger Jørn Dohrmann.

Beder om redegørelse

Også i Datatilsynet har man set TV2. På den baggrund vil tilsynet bede de ministerier, der har været omtalt i TV2?s udsendelse, om en redegørelse.

Det drejer sig om Socialministeriet og Udenrigsministeriet.

Socialministeriet har meddelt, at de fundne huller er blevet lukket.

Udenrigsministeriet har intet foretaget sig. Ministeriet mener ikke, at der er tale om huller i sikkerheden, men om en service over for besøgende til Udenrigsministeriets bygning Eigtved Pakhus.

?Det trådløse netværk er tænkt som en service til alle besøgende i Eigtveds Pakhus, og der er i fællesarealerne skiltet med, hvorledes man kan logge sig på netværket. Det trådløse netværk giver journalister og andre besøgende mulighed for nem internet-opkobling og for eksempelvis at benytte en storskærmsprojektor til foredrag. Lignende trådløse netværk (wireless LAN efter den internatonale standard 802.11b) er almindelige i andre moderne konferencecentre, i lufthavne og på hoteller?, siger ministeriet i en udtalelse.

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworld

Læses lige nu

    Annonce

    Event: Platform X 2027: AI, skalering og vækst

    It-løsninger | København V

    Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

    22. april 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Lars Erik Larsen

    Jyske Bank

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

    Ronni Randrup

    Netip A/S

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network