IT-kvartet skal levere erhvervsportal

Et konsortium bestående af Krak, IBM, Dafolo og Kapow skal levere den erhvervsportal, der i fremtiden skal være virksomhedernes eneste indgang til det offentlige. Portalen skal spare virksomhederne for op mod en milliard kroner over tre år i administrative lettelser.

En ny erhvervsportal, der får premiere 1. maj næste år, skal gøre det lettere at være virksomhed i Danmark.

Det har længe været kendt, at portalen er på vej, men nu er det også offentliggjort, at kvartetten Krak, IBM, Dafolo og Kapow skal levere den teknologi, som i løbet af få år skal gøre det muligt for virksomheder at indberette alle oplysninger til staten elektronisk via portalen.

Til sammen har de fire virksomheder vundet projektkonkurrencen om at levere portalen.

IBM skal levere den tekniske platform, mens Dafolo bidrager med indberetningsløsningerne, og Kapow står for de søgerobotter, der skal hente indhold til portalen fra et stort antal private og offentlige hjemmesider.

Det vindende projekt har en ret unik konstruktion, fordi det bliver det 100 procent ejede Krak-selskab Virk, som skal stå for den forretningsmæssige del af portalen, og dermed skal formidle virksomhedernes kontakt med det offentlige og omvendt.

Virk får en medfinansiering fra starten, men planen er, at Virk som et privat selskab selv skal tjene penge på erhvervsportalen, der dermed ikke bliver et statsligt projekt.

? Vurderingen var, at skulle man lave det som noget offentligt, skulle man lave en stor usikker investering, som nemt kunne risikere at komme i samme kategori som andre offentlige skandaler. Med et privat selskab afhænger deres indtjening af, at det fungerer og bliver udbredt, siger Ole Blöndal, direktør for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Direktør fra IBM til Krak

Direktør for Virk er Timmo Ritzau, som indtil 12. august var ansat i IBM som tilbudsansvarlig. Virk har fem ansatte, men Timmo Ritzau forventer, at selskabet inden for kort tid når op på 15 ansatte.

Den største udfordring bliver nu at få skruet en plan sammen for, hvordan selskabet skal tjene penge, når den basale funktionalitet som digital signatur, informationer fra det offentlige og elektronisk indberetning skal være gratis for alle.

? Dels får vi en medfinansiering fra staten, så vi ikke skal dække alle omkostninger. Dels skal vi tjene penge på at koble ydelser på, som virksomhederne skal betale for. Men vores udfordring er helt klart at finde en kommerciel forretningsmodel, som vi kan tjene penge på, siger Timmo Ritzau.

Han nævner som eksempel, at virksomheder mod betaling vil kunne tegne abonnement på at få informationer inden for specielle områder som eksport eller revisorhjælp.

Gratis digital signatur

Hverken Erhvervs- og Selskabsstyrelsen eller Krak er bange for, at følsomme selskabsoplysninger kommer i de forkerte hænder, når et privat firma skal stå for at formidle kontakten til det offentlige.

? Vi vil først og fremmest have et sæt etiske retningslinjer. Vi kan se adfærden på portalen, som vi skal bruge for at personificere den, men vi kan ikke kigge på de enkelte indberetninger. Hele fremsendelsen er beskyttet med digital signatur, siger Timmo Ritzau.

Den gratis digitale signatur skal leveres af EuroTrust, der i dag har indgået en aftale med Erhvervsportalen om levering af 300.000 digitale certifikater til brug for digital forvaltning. Aftalen har en værdi på over 7 millioner kroner i løbet af de næste tre år.

På portalen vil det blive muligt at indberette oplysninger elektronisk til Økonomi- og Erhvervsministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Skatteministeriet, Fødevareministeriet og Miljøministeriet.

En spørgeskemaundersøgelse foretaget af Epinion blandt 400 virksomheder viser, at portalen vil spare virksomhederne for mellem 200 millioner og én millard kroner over tre år i administrative lettelser, hvis hele den offentlige sektor bliver koblet på portalen.

Derfor bliver næste skridt at få hele den offentlige sektor med på portalen, så også kommuner og amter er repræsenteret.

Erhvervsportalen åbner 1. maj næste år med begrænset funktionalitet, heriblandt 300 elektroniske blanketter.

Læses lige nu

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Applikationsspecialister med fokus på Microsoft servermiljøer til Cyberdivisionen i Hvidovre

    Københavnsområdet

    Indenrigs- og Sundhedsministeriet

    IT/AI-projektleder til Indenrigs- og Sundhedsministeriets departement

    Københavnsområdet

    Forsvarets Efterretningstjeneste

    Telekommunikationsingeniør til Afdeling for Elektronisk Indhentning

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    Linux Operations Engineer

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job
    Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

    Nihad Hodzic

    Trafikstyrelsen

    Khaled Zamzam, er pr. 1. marts 2026 ansat hos Immeo som Consultant. Han er nyuddannet i Informationsteknologi fra DTU. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. februar 2026 ansat Henrik Mejnhardt Nielsen som ny kollega til Product Sales Teamet i Herlev. Han kommer fra en stilling som Business Development Manager hos Arrow. Nyt job