Bølge af ransagninger efter piratsoftware

Den internationale antipiratgruppe BSA har med fogedens hjælp ransaget syv virksomheder i Norden. Og der er flere på vej, meddeler gruppen.

På initiativ fra antipirat-organisationen Business Software Alliance (BSA) har fogedretterne i Danmark, Sverige og Finland gennemført ransagninger i en række virksomheder, som BSA mener har anvendt piratkopieret software.

Ransagningerne ? to i Danmark, to i Sverige og tre i Finland ? fandt sted i løbet af september og skete efter BSA havde fået tip om, at de pågældende virksomheder anvendte piratsoftware.

BSA ønsker ikke at oplyse, hvilke virksomheder det drejer sig om, men erklærer, at der vil komme flere ransagninger i løbet af de kommende uger.

Ransagninger fortsætter

Bølgen af ransagninger kommer, fordi det i modsætning til tidligere nu er blevet muligt for BSA at foretage såkaldte civile ransagninger. BSA erklærer, at alle ransagninger er blevet gennemført på baggrund af pålidelige informationer.

Ifølge organisationen er der god mulighed for at få fat i virksomheder, der bruger piratkopieret software. Op til hver fjerde stykke software, der anvendes i Danmark, har nemlig ingen gyldig licens, vurderer BSA.

BSA ved endnu ikke, om computerne på de ransagede virksomheder indeholdte ulovlig software. Det får man først et overblik over, når de pågældende virksomheder har fremsendt en oversigt over deres softwarelicenser.

Organisationen regner dog med, at den vil finde ulovlig software.

- Vi har i hvert fald aldrig oplevet, at de virksomheder, som vi har fået ransaget, nogensinde har haft rent mel i posen. Det kræver trods alt noget, at overbevise fogeden om, at man skal ransage, siger Niels Appe, formand for BSAs danske afdeling til Computerworld Online.

Virksomhederne vil modtage et erstatningskrav fra BSA, hvis det viser sig, at der har været ulovlig software i maskinerne. Kravet matcher som regel prisen på de licenser, som virksomhederne mangler.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    IFS Danmark A/S har pr. 1. oktober 2026 ansat Annette Macsay Mostrup som Channel Manager Nordics. Annette skal især beskæftige sig med at udvikle og styrke IFS’ kanal- og forhandlerøkosystem i Norden. Annette kommer fra en stilling som Regional Partner Manager Nordics hos Keepit. Annette har tidligere beskæftiget sig med partnerudvikling og kanalstrategi i virksomheder som Citrix, VMware, Splunk og Zscaler. Nyt job

    Annette Macsay Mostrup

    IFS Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

    Ronni Randrup

    Netip A/S

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
    Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Lars Erik Larsen

    Jyske Bank