IT-ansatte holder af deres fag trods krise

Trods krise, nedskæringer og frygt for fremtiden holder langt de fleste IT-ansatte så meget af deres fag, at de ikke har planer om at skifte branche. Det skyldes blandt andet den gode løn. Og så er IT en livsstil, man ikke sådan løber fra.

På trods af krise og vedvarende fyringsrunder holder hovedparten af de IT-ansatte så meget af deres fag, at de ingen planer har om at søge andre græsgange.

Det viser en undersøgelse, som Megafon har lavet for Sam-Data, fagforening HK's IT-gren.

Ifølge Sam-Data havde næsten to ud af tre IT-ansatte overhovedet ingen planer om at søge over i andre brancher på trods af krisen, mens seks procent overvejede det "i mindre grad".

Fagforbund overrasket

Sam-Data er overrasket over de IT-ansattes vedholdenhed og havde regnet med, at undersøgelsen ville vise, at mange gerne ville over i mere sikre brancher.

- IT-branchen er for nedadgående, og der er mange, der føler sig presset af stress, usikkerhed og fornemmelsen af aldrig at kunne holde fri. Derfor er resultatet overraskende, siger Erik Lykke Hansen, der er formand for Sam-Data.

Han mener, at branchens gode lønforhold kan forklare, at mange IT-ansatte ikke ønsker at søge væk. Desuden er IT-jobbet for mange en livsstil, mener han.

Ifølge undersøgelsen har ikke mindre end 41 procent oplevet nedskæringer på deres arbejdsplads inden for det seneste år.

Det har især været kvinder, der har taget springet og skiftet branche, viser undersøgelsen.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

    Rasmus Pedersen

    Dansk AM Hub

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

    Anne-Sofie Andreasen

    Elbek & Vejrup A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

    Ida Laursen

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

    Sascha Trebbien Klinggaard

    Norriq Danmark A/S