Nettet gik ned

Hele kloden var i fredags ramt af manglende forbindelse til internettet. WorldCom har erkendt omfanget og siger, at problemerne opstod under vedligeholdelse af routere.

Det fallerede teleselskab WorldCom, der transporterer omkring 70 procent af al trafik på internettet, oplevede i fredags, dansk tid de største problemer nogensinde.

I op mod ni timer var store dele af internettet nede. Værst gik det ud over USA, hvor op mod 20 procent af alle WorldComs kunder var uden forbindelse.

Også Canada, Europa, Mellemamerika og Asien blev ramt. Her resulterede problemerne i unormalt sløve forbindelser.

Ifølge Tom Ohlsson, der som marketingchef for Matrix NetSystems i Texas, overvåger internettrafik og services, er der tale om problemer helt uden fortilfælde.

- Netværket styrtede bogstavligt talt i grus, sagde han til IDG News Service.

Den opfattelse deles af Keynote Systems, der udgiver Internetreport.com. Keynote klassificerer ventetider på over 180 millisekunder som kritiske, og i weekenden var reaktionstiden op mod to sekunder.

WorldCom erkender omfanget af problemerne. Ifølge teleselskabet opstod problemerne under arbejde med at vedligeholde en række routere i Los Angeles og Washington. Efterfølgende blev mails, der ikke kunne leveres, omdirigeret, og de første undersøgelser tyder på, at det var den trafik, der fik netværket til at bryde sammen.

Problemerne for WorldCom kommer på et tidspunkt, hvor teleselskabet i forvejen har røde øre.
Virksomheden er i betalingsstandsning, og under rekonstruktionen kom det frem, at selskabets ledelse har gjort sig skyldige i regnskabsfusk for op mod 68 milliarder kroner.

Selskabet har fyret 17.000 mand siden juni.

Selv om WorldComs øverste chef, John Sidgmore forsikrede om, at fyringerne ikke på nogen måde ville få indflydelse på WorldComs services, skriver The Register, at flere og flere af WorldComs kunder køber backup-forbindelse hos andre internetudbydere.

Læses lige nu

    Annonce

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Cyberdivisionen søger IT-metodespecialist og projektkoordinator i Ballerup

    Københavnsområdet

    Capgemini Danmark A/S

    Head of Digital Trust & Security

    Midtjylland

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Senior specialister (Software Defined Network) til Forsvarets nye Digitale Backbone

    Nordjylland

    Navnenyt fra it-Danmark

    Stine Willemoes Kondrup, Senior Project Manager hos Ascom, har pr. 22. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
    Martin Grooss Carpentier, Software Architect hos Kamstrup, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
    Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

    Casper Voldstedlund

    Systematic A/S

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

    Anne-Sofie Andreasen

    Elbek & Vejrup A/S