Lundbeck stress-tester medarbejderne med it-fusk

Kun ved at stress-teste dine egne medarbejdere får du det sande billede af, hvor godt din virksomhed er klædt på til at holde it-fidusmagere fra forretningshemmelighederne, mener Lundbeck.

Artikel top billede

"Det værste, der kan ske, er, at en medarbejder udleverer en kopi af nøglen til arkivet," siger Lundbecks it-direktør, Michael Skånstrøm. Foto: Hans Juhl. (Foto: Hans Juhl)

Læs også:
Er du klar til at modstå truslen fra social engineering?

Telefonen ringer i medicinalfirmaet Lundbecks globale Service Desk. Det gør den ganske mange gange hver dag, så det er vel ikke så underligt.

En Lundbeck-medarbejder besvarer opkaldet. Denne gang er det en lettere stresset marketingmedarbejder, der venligt, men febrilsk, fortæller, at en af virksomhedens direktører står på en konferencescene i udlandet og skal fremvise de nyeste data fra selskabets portefølje.

Uheldigvis har direktøren glemt sit password til Lundbeck-mailen. Så tallene kan ikke vises på den store skærm i konferencesalen, hvor der sidder flere hundrede utålmodige mennesker og venter.

Mon ikke lige Service Desk kan hjælpe med at fremskaffe direktørens login-oplysninger? Og helst lidt hurtigt.

Må ikke udlevere nøglen

I en virksomhed som danske Lundbeck med forretningshemmeligheder i milliardklassen på sit interne netværk skal det være helt klart, hvordan den slags opkald skal håndteres.

For ingen medarbejdere må afgive oplysninger, der kan bruges af it-kriminelle til at tiltuske sig adgang til mere eller mindre forretningskritiske filer.

"Det værste, der kan ske, er, at en medarbejder udleverer en kopi af nøglen til arkivet," siger Lundbecks it-direktør, Michael Skånstrøm, om scenariet med at udlevere direktørens brugernavn og passwords til personer med skumle hensigter, mens direktøren fortsat bruger sin mail, ganske uvidende om at andre læser med.

For med kopioplysninger ved tasterne kan de it-kriminelle lydløst tiltuske sig adgang til forretningshemmeligheder, der ellers bliver beskyttet bag et tykt lag firewalls, anti-virusprogrammer, rettighedskontrol og logfiler, som under normale angreb ville have fået sikkerhedsalarmerne til at bimle og bamle hos Lundbeck.

Hamrer på egne vægge

For at imødegå ubudne netværksgæster hyrer Lundbeck såkaldte penetrations-selskaber og kører interne forsøg på at hamre sine egne sikkerhedsvægge ned med list. Og ikke mindst lære noget om eventuelle huller, der måtte blive fundet i væggen.

Udleverer mere end godt er

Medicinalselskabet har gennem en tredjepart blandt andet prøvet at fiske efter medarbejderoplysninger i falske "Vind en iPad"-konkurrencer, afsendt skumle links og forsøgt sig med drevent plattenslageri over telefonen.

Michael Skånstrøm erkender, at det er sket, at medarbejdere i sådanne tests har talt over sig og udleveret, hvad han kalder 'flere oplysninger end godt er'.

"Så kan vi jo bare være glade for, at det var en test. Det, vi desværre ikke kan vide med sikkerhed, er, om nogen lykkes med at komme igennem med den slags uden for vores kontrol. De farligste hackere er jo dem, der kommer hele vejen igennem uden nogensinde at blive opdaget," forklarer Michael Skånstrøm.

Den lille pige og mobiltelefonen

Ganske uvidende om, at han deltog i en sikkerhedstest, blev it-direktør Michael Skånstrøm mellem jul og nytår selv ringet op af en direktørkollega.

Kollegaen havde uden held forsøgt at vride et administrator-password ud af først Service Desk og siden andre it-folk i selskabet for til sidst at prøve med Michael Skånstrøm. Han måtte lægge ører til en opdigtet historie om en "livsvigtig" opsætning af en ny smartphone, som hans datter havde fået i julegave, hvilket åbenbart krævede et administrator-password til Lundbeck.
 
"Jeg har ikke den slags oplysninger eller rettigheder, og hvis jeg havde, ville jeg selvfølgelig aldrig udlevere dem - heller ikke til en desperat direktørkollega," fastslår Michael Skånstrøm.
Han tilføjer, at der nok ville være en kæmpe forretning i at kende de præcise teknologiske modtræk mod social engineering i alle angrebsteknikkens farver og former.

"Derfor tester vi højt og lavt og på tværs af alle fagområder. Det er selvfølgelig ærgerligt, når en medarbejder 'falder i' i sådan en test, men vi prøver at skabe et overblik på den måde," siger Lundbecks it-direktør.

Finder huller og lapper dem

Lundbeck præsenterer derefter resultaterne af den slags ugelange indbrudstests for sit Information Security Board, hvor der sidder ledende medarbejdere fra alle fagområder.

De forholder sig til faldgruberne, og sammen med it-afdelingen prioriterer de selskabets indsats for at lukke eventuelle sikkerhedshuller, som de sociale ingeniører kunne finde på at bore i.

"Det mest effektive i vores tests er opmærksomheden og den efterfølgende adfærdsændring, når vi opdager en svaghed og gør noget ved det. For angreb med social engineering sker ikke bare for naboen, det sker også for dig og for nogle, der ligner dig."

Læs også:
Er du klar til at modstå truslen fra social engineering?

Læses lige nu

    Annonce

    Event: Cyber Security Festival 2026

    Sikkerhed | København

    Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 80 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

    18 & 19. november 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

    Ida Laursen

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

    Jeppe Lindberg

    Norriq Danmark A/S

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

    Nathalie Kajberg Knudsen

    Elbek & Vejrup A/S

    Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

    Casper Voldstedlund

    Systematic A/S