Fredagens aviser om IT

Ericssons koncernchef kritiserer analytikere. Lille softwareprodukt koster SimCorp dyrt. Microsoft vil kende kvindernes syn på selskabet. Stor nedgang for Comdex Fall.

Ericssons koncernchef kritiserer analytikere

Ericssons koncernchef, Kurt Hellström, langer ud efter analytikere og kreditvurderingsinstitutter, som han mener forhindrer fremadrettede investeringer i telebranchen. Ifølge Kurt Hellström har kun nogle få teleselskaber økonomiske problemer, men alle er bange for, at kreditvurderingsinstitutterne nedgraderer dem. Ifølge Ericsson-chefen nytter det ikke noget bare at kigge på, hvor mange penge selskaberne har i kassen. Det handler om, hvor meget de får ud af investeringerne, og telebranchen skal til at tænke offensivt igen. (Børsen)

Lille softwareprodukt koster SimCorp dyrt

SimCorp, som i går nedjusterede sine forventninger til årets resultat, har brændt nallerne på sit lille softwareprodukt IT/2, der er et værktøj til finansiel risikostyring. Flagskibet, TMS2000, der benyttes til støtte for kapitalforvaltning, står for 93 procent af selskabets omsætning og er i vækst. SimCorp har derfor forsøgt at frasælge IT/2, noget som administrerende direktør Peter Ravn betegner som "gisninger og rygter". Han fastslår til gengæld, at fra årsskiftet skal IT/2 levere positive resultater. Det kan for eksempel ske ved at drosle aktiviteterne ned til ren vedligeholdelse hos eksisterende kunder. (Børsen)

Microsoft vil kende kvindernes syn på selskabet

Microsoft er sammen med rekrutteringsselskabet GlobeSearch i gang med en undersøgelse, der skal kortlægge, hvordan kvinder opfatter selskabet som arbejdsplads. Jens Moberg, nordisk Microsoft-chef, håber, at hele IT-branchen kan bruge undersøgelsen som løftestang for øget lighed mellem kønnene. Jens Moberg mener, at branchen stadig forbindes med nørder og velbetalte sælgere i smarte biler. (Børsen)

Stor nedgang for Comdex Fall

IT-messen Comdex Fall, der åbner på mandag i Las Vegas, skrumper. Store udstillere som IBM og Intel bliver væk. Senest har Sony meldt fra. Key3Media, der arrangerer udstillingen, forventer 125.000 deltagere, hvilket sandsynligvis betyder, at der kun kommer 100.000, det halve af for få år siden. (Børsen)

Annonce

BEC Financial Technologies

Business Continuity Manager - Business Impact & Criticality

Uspecificeret arbejdssted

HusCompagniet A/S

Senior data engineer

Københavnsområdet

BEC Financial Technologies

Business Continuity Manager - Technical

Uspecificeret arbejdssted

Navnenyt fra it-Danmark

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

Alfredo Paladino

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

Allan Kimmer Jensen

Norriq Danmark A/S

Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

Morten Jakobi

Fellowmind Denmark A/S

Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job