Voldsom bilulykke vælter statens trafiksite

100 biler i et sammenstød ved Vejle har skabt så stor belastning på Vejdirektoratets websted Trafikken.dk, at kun en simpel nødside er tilgængelig for nogle få af de besøgende lige nu. Sitet er ellers beregnet til netop at informere i kritiske situationer.

- Ja, serveren står og damper.

Sådan lyder reaktionen fra en frustreret webredaktør på trafikinformationssitet www.trafikken.dk, Jesper Lyre.

Han erkender, at det er særdeles uheldigt, at kapaciteten på sitet ikke kan matche antallet af besøgende på netop dage som i dag.

En tæt tåge og sigtbarhed ned til 25 meter førte i formiddags til et stort trafikuheld på motorvejen mellem Vejle og Kolding.

Over 100 biler var involveret, og på et tidspunkt var der kø hele vejen fra Vejlebroen til Lillebæltsbroen. Selve oprydningsarbejdet blev vurderet til at ville tage mellem fem og seks timer.

Ingen adgang til information

Det var netop disse oplysninger, som mange danskere ikke kunne få adgang til, fordi de ikke kunne komme ind på Vejdirektoratets site Trafikken.dk.

Ej heller oplysninger om alternative kørselsruter til at forebygge yderligere kø-dannelse kunne de få.

Der gik nogen tid, før Trafikkens sædvanlige site blev udskiftet med en nødforside, som udelukkende informerede om ulykken. Det hjalp på belastningen, men ikke nok til at alle besøgende kunne komme ind og se siden.

- Det er trist, når folk ikke kan komme ind og få de informationer, de søger. Også for dem, der leder efter informationer om andet en netop motorvejsulykken, siger Jesper Lyre.

Han oplyser, at situationen blev forværret af, at der samtidig opstod fejl på serveren.

Dybe link gjorde det værre

Desuden betød andre mediers dybe links til undersider på Trafikken, at mange brugere smuttede forbi den simple nødforside og dermed belastede serveren via de øvrige sider.

Trafikken har også 18 webkameraer opsat rundt om i landet. Heriblandt på Vejle-broen. Netop besøgende til dette kameras billeder sluger megen kapacitet i dag.

I forbindelse med en anden motorvejsulykke for nylig, hvor Trafikkens server også gispede fælt, har man besluttet at bestille en tredobling af kapaciteten hos leverandøren TDC. Men uheldigvis er denne udvidelse ikke effektueret endnu, oplyser Jesper Lyre.

Desuden overvejer man at få hostet de populære webkameraer eksternt.

På en normal dag besøger cirka 4.000 mennesker sitet. Dage som i dag, hvor tæt tåge påvirker trafikken markant, stiger antallet til omkring 40.000 klikkende gæster.

Jesper Lyre forventer, at problemerne vil forsvinde midt på eftermiddagen fredag.

Annonce

Djurslands Bank

IT-supporter til Djurslands Bank

Midtjylland

Vallensbæk Kommune

NIS2-konsulent til Digital sikkerhed

Københavnsområdet

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

IT-specialist til Lokal IT Servicecenter ved Personelkommandoen

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Erik Larsen

Jyske Bank

Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

Sophie Dalsgaard Myhrmann

Elbek & Vejrup A/S

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S

Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

Casper Voldstedlund

Systematic A/S